Føljetons store dag

Føljeton har fødselsdag i dag. Haha, der tog vi dig nok på sengen, hva’? Men den er god nok, send dit digitalur et flygtigt blik: Hvis det er lørdag d. 16. november 2019, når du læser disse linjer, er det dagen, hvor Føljeton fylder fire år. ”Og hvad så nu,” spørger du konverserende, stadig overrumplet, mens du tager bukser på. ”Hvordan skal I fejre det?” Jamen, vi har da tænkt os at fejre dagen ved at gøre alt det, de siger, man ikke må i en foranderlig, globaliseret verden, hvor folk snakker om disruption og brændende platforme: Vi fejrer dagen ved at ligge på den lade side. Vi hviler på laurbærrene, simpelthen. Bare et par dage. På mandag skal vi på den igen.

Når vi tillader os at gøre lidt stads ud af vores fødselsdag her på denne plads, er det, fordi vi har det med at glemme den. Sidste år nåede vi kun lige at omtale vores treårsdag i nyhedsbrevet, fordi én læser kort før deadline sendte en mail med ordene ”Til lykke med fødselsdagen / Preben”. For to år siden, da vi fyldte to, havde vi svedt det fuldstændig ud, selv om en toårsdag måske er den vildeste af alle fødselsdage. I princippet er det jo den eneste årsdag, hvor man fordobler sin tilstedeværelse på Jorden i en håndevending. Det svarer til, at Føljetons 135-årige grandmoster Politiken bliver 270 år næste gang. En toårsdag er et sindssygt time warp af intergalaktiske dimensioner.

Inden vi kommer ind på, hvad vi ønsker os i fødselsdagsgave, vil vi kort dvæle ved Føljetons eksistens. Hvorfor er vi her overhovedet? Hvad er vores mission? Føljeton kom til verden, fordi vi følte, at der var brug for Føljeton. Takket være den teknologiske udvikling de seneste 10-15 år har mediebilledet forandret sig hurtigere, en det har gjort de foregående 100. I det morads af omskiftelighed har de gamle medier med deres 100 år gamle forretningsmodeller haft svært ved at finde deres ben. Når man ikke kan finde sine ben, bliver man usikker og famlende, og når man er usikker og famlende, taler man enten folk efter munden eller forsøger at dække over det med en ulidelig påståelighed eller ved at indtage bevidst groteske standpunkter, der ikke har andre formål end håndgranatens: kaos og afsporing. Idioti, ganske enkelt.

Mening i rodet

Men der er en femte vej: omtankens vej, opbyggelighedens vej, den intelligente samtales vej, bevidsthedsudvidelsens vej (og her taler vi ikke om rusmidler), frihedens vej – kær vej har mange navne. Det er den vej, Føljeton har fulgt fra dag 1. Forfatteren Carsten Jensen, som for nylig begyndte at skrive for os, har formuleret det sådan, at når han læser sin daglige Føljeton, så føler han sig ”aldrig trukket ned i mørket. Nogle gange ser jeg ligefrem lyset. Jeg tror, at det skyldes Føljeton-skribenternes venlige, somme tider sludrende facon. Man føler sig aldrig alene. Der er et andet menneske i nærheden, som også prøver at finde lidt mening i rodet”.

Og hvordan er det så at være Føljeton? Forleden nævnte flere internationale medier, at en gruppe astronomer ved Australian National University i Canberra har opdaget en stjerne, som er på vej ud af Mælkevejen. Stjernen opfører sig ikke helt normalt. Det er ikke ‘normalt’ er være på vej ud af Mælkevejen. S5-HVS1, som de kalder den, bevæger sig tilsyneladende 10 gange hurtigere end andre stjerner, dvs. med mere end seks millioner kilometer i timen (svarende til 1.700 kilometer i sekundet). Teorien er, at den for fem millioner år siden kom for tæt på galaksens centrum, hvor der er et sort hul med en masse svarende til fire millioner sole. Det sorte hul har så ligesom slynget S5-HVS1 ad helvede til i et ubegribeligt tempo. Men Mælkevejen er stor; S5-HVS1 er først ude af Mælkevejen om 100 millioner år.

Sådan har Føljeton det også. Føljeton is alive og er på vej i meget høj fart. Vi aner ikke, hvor vi ender, men det går hurtigt, det kilder i maven, og vi skal nok finde mening i rodet undervejs.

Og så var der det med fødselsdagsgaven. Prik folk, du kender, på skulderen: Vi ønsker os abonnenter. Jo flere abonnenter desto bedre, større og mere fantastisk bliver Føljeton. Og hvem kommer det til gode? Dig! Det er verdens enkleste regnestykke.  /Oliver Stilling