Rapport: Det går tilbage for friheden på internettet

Illustrativt. Midt i oktober indrykkede senator Elizabeth Warren en serie reklamer på Facebook, hvori hun påstod, at Facebooks stifter Mark Zuckerberg støtter Donald Trump i det amerikanske præsidenvalg. Warren, der selv stiller op for demokraterne, vidste godt, det var løgn, men det var ligesom ideen: At pege på det absurde forhold, at Facebook ikke vil fakta-tjekke politiske reklamer, selv om de fremsætter mere eller mindre bevidst løgnagtige påstande. For godt to uger siden meldte en ukendt politisk aktivist fra San Francisco sig ind i kampen om at blive guvernør i delstaten Californien. Hans taktik? Adriel Hampton, som han hedder, vil markedsføre sig alene ved hjælp af Facebook-reklamer med falske budskaber. Hampton er sådan set ikke interesseret i guvernørposten; hans ‘valgkamp’ er en højlydt protest mod Facebooks annonce-politik, som han finder uansvarlig.

Subtile metoder. Warrens og Hamptons illustrative aktivisme er blot to eksempler på, at sociale medier verden over bliver brugt til fordrejelse og misinformation, og at friheden på internettet er i tilbagegang. Den amerikanske NGO og tænketank Freedom House har for niende år i træk udsendt en rapport om internetfrihed, Freedom on the Net, og for niende år i træk går det den forkerte vej. Freedom House har kigget på internetfriheden i 65 lande og konkluderer, at ud af de 30 lande, som i løbet af det forløbne år har haft nationale valg, har løgnagtig information bidraget til en forvrængning af resultatet i 26 af dem. Censur og decideret nedlukning af internettet er ikke et særsyn, men der er også mere subtile måder at få sine løgne ud på, skriver Freedom House i rapporten: ”Politiske ledere satte enkeltindivider til i det skjulte at rykke den offentlige mening online i 38 ud af de 65 lande, som er dækket i denne rapport – en ny rekord. I mange lande er der et sammenfald mellem stigningen i populisme og højreekstremisme og væksten af hyperpartiske online-pøbler, der tæller både autentiske brugere og falske og automatiserede konti.”

Kina og Island i hver sin ende. Tænketanken vurderer, at af de 3,8 mia. mennesker på kloden, som har adgang til internet, bor 71 pct. i lande, hvor myndighederne rask væk arresterer folk for at lægge politisk, socialt eller religiøst indhold ud på nettet. 46 pct. bor i lande, hvor myndighederne slukker for internettet eller mobilnettet af politiske årsager. Ikke overraskende er Kina det land, hvor det står værst til med internetfriheden. Det er fjerde år i træk. Forud for 30-året for massakren på Den Himmelske Freds Plads og i forbindelse med de regeringskritiske demonstrationer i Hongkong strammede Kina grebet om borgernes adgang til information. Blandt andet har folk fået slettet deres konti på det populære sociale medie WeChat, hvis de er blevet taget i ”afvigende” eller ”skadelig” opførsel som for eksempel at kommentere på miljøkatastrofer. Danmark er ikke omtalt i Freedom House’ rapport. Det er til gengæld Island. Som MIT Technology Review formulerer det: ”Island har ikke registreret nogen sager mod brugeres online-ytringsfrihed det seneste år og var verdens bedste beskytter af internetfrihed. Landet har nærmest universel internetadgang, god beskyttelse af brugeres online-rettigheder og begrænsede restriktioner på indhold.” /Oliver Stilling