Croissant.
Lad mig tage dig med på en uhyggelig rejse, ikke til et fjernt sted med øde månelandskaber, buldrende uvejr tværs over en himmel, hvor stjernebilleder, du aldrig har set før, blinker dig advarsler, du ikke forstår, mens glubske rovdyr med skræmmende anatomi lurer i hver eneste af de dybe skygger.
Nej, lad os genoplive barndomshjemmet.
Forestil dig, at din søde, altid opmærksomme far siger til dig og dine søskende, at nu skal I ud på en køretur i den nye BMW. I hopper entusiastisk omkring, for turene med farmand plejer at byde på masser af slik og is, og på motorvejen siger han altid, at hvis I lover ikke at sige noget til mor, så skal I bare se, og så træder han speederen i bund, og det kilder så skønt i maven, når de andre biler glider bagud, som om de bare holdt parkerede i vejkanten.
Da I hopper ind på bagsædet af fars nye BMW, sker der noget mærkeligt. I stedet for at åbne garageporten låser han den og de andre døre. Så sætter han sig ind bag rattet og begynder at gasse op. Garagen fyldes med udstødningsgas. Først griner I. I tror, at det bare er fars sædvanlige sjov. Han skal altid gå lige til kanten med sine påfund, og det elsker I. Så bliver I urolige. I føler jer mærkeligt tilpas. I råber til far. I rusker i ham. Han svarer ikke. Han sidder der bare. Så opdager I, at han er blå i hovedet.
Hvordan får I fat i nøglerne i fars lomme? Er der tid tilbage, før I selv bliver blå i hovedet?
Nu aner du nok, kære læser, hvor jeg vil hen.
Var det ikke Greta Thunberg, der sagde, at det var på tide at gå i panik, fordi hun opdagede, at de voksne var blå i hovedet? Hendes generation sidder på bagsædet af en planet, der ikke er meget større end en aflåst garage. Og de voksne har ikke andet i deres blå hoveder end at blive ved med at gasse op.
I går troppede de op foran Christiansborg, de unge fra Den Grønne Studenterbevægelse. De ville gerne byde klimaminister Dan Jørgensen (S) på en croissant. Og så ville de bede om hans underskrift på noget i grunden indlysende: Det borgerforslag om en ny klimalov, som i løbet af rekordtid har samlet langt over 50.000 underskrifter, og som er i smukkeste overensstemmelse med Folketingets flertal, hvor alle undtagen Nye Borgerlige går ind for en sensationel reduktion af det danske CO2-udslip på 70 pct. frem til 2030.
Dan Jørgensen kom aldrig.
Hvorfor ikke? Kan klimaministeren ikke lide croissanter? Er croissanter for udanske for de stadig mere national-entusiastiske socialdemokrater? Havde en spandauer lokket Jørgensen til? Eller var der noget ved borgerforslaget om en ny klimalov, som pludselig ikke var så tiltrækkende?
Du har hørt om den nye klimalov 100 gange. Du har bare ikke hørt, at der er sket noget. Regeringens støttepartier til venstre er bekymrede. Initiativtagerne bag borgerforslaget er bekymrede. Vi hører fra regeringens side hele tiden om grænserne for klimaloven, ikke om grænserne for CO2-udslippet. En klimalov må ikke koste velfærd eller arbejdspladser. Den må ikke bremse væksten. Klimaloven skal først og fremmest tage hensyn til Blå Bjarne, et vælger-segment, som kan finde på at vandre tilbage til Dansk Folkeparti, og som i den socialdemokratiske ledelses nedladende udlægning er en slags åndelige hulemænd, der intet forstår af livet hinsides hulen, men blot skal have adgang til bil og bajer. Hulemændene er de nye ikoner i partiets taktiske tænkning.
Et lækket notat røber, at klimaloven skal baseres på et såkaldt følg-eller-forklar-princip. Når loven ikke når sine mål, skal Dan Jørgensen forklare. Forklar betyder bortforklar, og det er måske derfor, at Jørgensen har ansat forfatteren Kaspar Colling Nielsen som taleskriver. Kaspar Colling Nielsen er en talentfuld forfatter med store visioner og en utæmmet fantasi. Hans seneste bog hedder Dengang dinosaurerne var små, og det er måske her, hans kvalifikation ligger i hans arbejdsgivers øjne: Colling kan gøre store monstre små igen. Herfra skal der kun lyde en opfordring: Bliv ikke blå i hovedet, Kaspar!
De unge kæmper overalt
Men det er ikke kun, når det gælder klimaet, at unge kæmper mod de blå hoveder. Tag over på Filmskolen, hvor eleverne blokerer og besætter mod en ensretning af den uddannelse, der har sikret dansk film international berømmelse. Individuel talentpleje skal erstattes af akademisk udstødningsgas. Garagedøren er lukket af en rektor, der er blå i hovedet.
Men støtteerklæringerne strømmer ind fra filmbranchen. 264 har skrevet under, kunne Politiken berette her til morgen. Tallet er imidlertid allerede forældet. Det internationale brancheblad Screen opjusterede onsdag aften tallet til 500, og i morges passerede det de 700. Verden følger med i elevernes kamp, for det er nogle af filmkunstens mest lovende unge talenter, hvis fremtid står på spil. Kampen gælder vores mulighed for at opleve en kunst, der taler til alle, også socialdemokratiets hulemænd.
Jeg kunne blive ved. På Københavns Universitet blokerer de studerende på fjerde uge dekanens kontor. Prodekan Jens Erik Mogensen bekymrer sig ifølge de studerende mest om sine guldfisk. Får de nok at spise under blokaden? spørger han ængsteligt. De studerende bekymrer sig om deres åndelige føde, og de irrationelle nedskæringer, der rammer fag, der, selv om de er små, godt kan være livsvigtige for vores dannelse som mennesker og forståelse af verden.
Klimastrejker og -aktioner overalt, akkompagneret af kamp for mere demokrati. Sudan, Algeriet, Irak, Iran, Hongkong, Chile, overalt går unge på gaden og kræver af blåhovedede mænd, at garageporten bliver smækket op på vid gab, så de igen kan ånde frit. Det gælder planetens fremtid, det gælder demokratiets. Måske går 2019 over i historien som et af de store skelsættende år – som 1789, 1848, 1968 og 1989, hvor vi i fællesskab tog et skridt i den rigtige retning.
Det kræver bare et opgør med de blåhovedede. /Carsten Jensen