Aktivisterne i Hongkong vandt slaget, men kan stadig tabe krigen

Sejr på hjemmebane. Søndag vandt de pro-demokratiske aktivister i Hongkong en sejr på demokratiets hjemmebane; nemlig ved et valg. Næsten 90 pct. af pladserne i Hongkongs distriktsråd gik til pro-demokratiske kandidater, og samtidig stemte hele 71 pct. af de stemmeberettigede ved lokalvalget. Det er en historisk høj stemmeprocent, og det giver et praj om, at utilfredsheden med Beijings indflydelse i Hongkong ikke er begrænset til en gruppe aktivistiske studerende, men har anderledes folkelig opbakning. Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, har ellers tidligere påstået, at der i Hongkong var et tavst flertal, der støttede hende og den pro-kinesiske politik. Demonstranterne, der siden juni har kæmpet for demokrati og mod kinesisk indflydelse, fejrer selvsagt lokalvalget som en sejr. Men hvor stor en sejr er det egentlig, og vil det overhovedet ændre noget ved den politiske situation i Hongkong?

Ingen politisk indflydelse. Det umiddelbare svar er nej. Distriktsrådene i Hongkongs 18 distrikter har ganske begrænset magt, og Beijings magt svækkes kun minimalt af, at de pro-demokratiske kræfter får magt over institutioner, der primært beskæftiger sig med ting som vedligeholdelse af veje og borgervelfærd i distrikterne. Endvidere har distriktsrådene ikke som sådan nogen direkte beslutningskraft. De anses snarere som et rådgivende organ, og de er underlagt den centrale ledelse i Hongkong. Af samme årsag har distriktsrådene ikke haft den store opmærksomhed fra pro-demokraterne før i år. De har koncentreret sig om større spørgsmål, og de detailpolitiske distriktsråd har været domineret af partier og personer, der støtter det kinesiske kommunistparti. Den måske mest konkrete magt, pro-demokraterne får med sejren, er, at distriktsrådsmedlemmer udgør 117 af de 1200 medlemmer, der sidder i Hongkongs valgkollegie. Det er dem, der vælger den politiske leder i byen. Spiller pro-demokraterne deres kort rigtigt, kan de måske blive tungen på vægtskålen, når der skal vælges ny leder i 2022. Men det er Kina, der i sidse ende beslutter, hvem valgkollegiet kan vælge som leder, så det vil kræve reformistisk velvilje fra Beijing, hvis en mere demokratisk leder skal komme til.

Bekymring på fastlandet. Søndagens sejr er med andre ord langt mere symbolsk, end den er realpolitisk. Men det er heller ikke uden betydning. På begge sider af det politiske spektrum i Hongkong synes man at have betragtet lokalvalget som en folkeafstemning for eller imod Carrie Lam og den prokinesiske indflydelse, som hun repræsenterer. Aktivisterne i Hongkong har nu fået et demokratisk mandat, og Lams fortælling om det tavse flertal er væk. Det har da helt åbenlyst også skabt bekymring på det kinesiske fastland. Reuters kan i dag fortælle, at Beijing har etableret et krisecenter på fastlandssiden af grænsen mellem Kina og Hongkong, og samtidig overvejer den kinesiske regering at udskifte lederen af deres forbindelseskontor i Hongkong, da de har været utilfredse med dennes håndtering af krisen. ”Forbindelseskontoret har blandet sig med rige folk og fastlandseliten i byen og isoleret sig fra folket,” siger en kinesisk embedsmand til Reuters. Samtidig forsøger Kina at undgå, at situationen i Hongkong udvikler sig til en international diplomatisk krise. Den amerikanske kongres har vedtaget en lov, der udviser støtte til demonstranterne i Hongkong, og det har fået Kina til at indkalde USA’s ambassadør, der har fået følgende besked: Drop loven eller lev med konsekvenserne. /Andreas T. Kønig