Undskyld, men jeg siger ikke undskyld. ”Sorry seems to be the hardest word,” sang den britiske superstjerne Elton John, og noget kunne tyde på, at Labour-lederen og premierministerkandidaten Jeremy Corbyn har det på samme måde. Corbyn og hans britiske socialdemokrati har over en længere periode været beskyldt for antisemitisme, og da han i et interview med BBC tirsdag aften hele fire gange blev bedt om at sige undskyld for sin håndtering af de antisemitiske beskyldninger i Labours rækker, talte han udenom. ”Jeg er fast besluttet på, at vores samfund skal være sikkert for mennesker af alle trosretninger. Jeg vil ikke have, at nogen føler sig usikker i vores samfund, og vores regering vil beskytte alle samfund mod de overgreb, de udsættes for på gader, i tog og andre steder i deres liv.”
Hvorfor siger Corbyn ikke undskyld? Der er flere gode grunde til, at Corbyn holder igen med det svære ord. Først og fremmest vil en undskyldning sabotere Labours valgkampagne godt og grundigt. Går Corbyn først ud med en undskyldning, indrømmer han samtidig, at der faktisk har været problemer med antisemitisme på hans vagt, og da er det sikkert, at resten af Corbyns valgkamp kommer til at handle om jødehad og ikke om alle de ting, som Labour gerne vil snakke om. Desuden er det et godt udgangspunkt, at man ikke skal sige undskyld, hvis man ikke synes, der er noget at undskylde for. Det er muligt, at Jeremy Corbyn ikke mener, at der er problemer med antisemitisme i Labour. Problemet er bare, at det er der mange andre, som synes.
Hvorfor skulle han? Storbritanniens overrabbiner Ephraim Mirvis var tirsdag ude at sige, at Jeremy Corbyn er ”uegnet til posten” som premierminister, og han opfordrede samtidig de britiske vælgere til at overveje konsekvenserne ved at stemme på Corbyn. Overrabbineren mener, at Corbyn ikke har taget hånd om det antisemitiske problem i arbejderpartiet, ligesom han er hård i mælet over for Corbyn. Han advarede nemlig om, at der er ”en ny gift, sanktioneret fra toppen, som har slået rødder i Labour-partiet”. Problemer med antisemitisme synes da også først at være dukket op i Labour, efter Corbyn blev valgt som leder i 2015. I hvert fald førte valget af ham til mere fokus på problemet, hvilket sandsynligvis skyldes, at Corbyn har været markant mere Israel-kritisk end sine forgængere. Beskyldninger mod ham for at bruge antisemitiske formuleringer har ført til, at en række profiler har forladt partiet. Fx forlod Londons tidligere borgmester Ken Livingstone partiet efter at han havde sagt, at Hitler ville have været tilhænger af zionisme, og at Labour har et apologetisk forhold til antisemitismen. Livingstone er ikke det eneste partimedlem, der har måttet forlade partiet på grund af anklager om anti-semitisme. Kritikerne mener dog, at der burde være rullet endnu flere hoveder, men at Corbyn har beskyttet de partifæller, der er kommet med grimme udtalelser om jøder. Tilbage i april i år rapporterede The Sunday Times, at der har været 863 anklager om antisemitisme mod Labour-medlemmer over ca. et år. Mange af de anklager er angiveligt ikke blevet undersøgt, andre ikke undersøgt tilstrækkeligt. I Labour føler man, at kritikerne angriber partiet med stråmænd og på den måde drukner legitim kritik af staten Israel ved at kalde det jødehad. Ifølge dem er der tale om en heksejagt igangsat af de Konservative. Uanset hvem der har ret, kan beskyldninger mod Corbyn og Labour ende med at koste dyrt på valgdagen. /Andreas T. Kønig