Kære læser

Tid til selvgodhed

Klimaminister Dan Jørgensen fortæller pressen at Danmarks første klimalov nogensinde er faldet på plads i København fredag den 6. december 2019. Et flertal på Christiansborg er enige om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Forhandlingerne om, hvordan målet nås, venter forude. Det skriver Ritzau, lørdag den 7. december 2019.. (Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix)

Der er så utrolig mange dårlige nyheder om klimaet, så når der nu endelig er en god, så skal vi ikke være dem, der ikke sparker til den: Fredag fik Danmark langt om længe sin allerførste klimalov, og selv om Danmark måske ikke er verdens største miljøsynder målt i reel udledning, så er der på vores lands vegne en masse at glæde sig over:

Danmark skal levere en 70 pct. reduktion af drivhusgasser inden 2030, hvilket sådan set er en lovfæstelse af den klimaambition, der allerede var kendt, men alligevel. For at sikre at det sker, er der opstillet en række delmål blandt andet i 2025, så vi ikke pludselig står fem minutter i 12 med håret ned ad nakken – det delmål skal Klimarådet slå fast, når handlingsplanen skal vedtages til foråret. Så er der indført et særligt princip om, at man ikke må ændre målsætningen til en lavere reduktion, hvis den idé skulle komme over en fremtidig regering, dog med den lille kattelem, at hvis det skulle vise sig at blive helt umuligt at indfri ambitionen, må partierne mødes igen og finde på andre løsninger.

Det er ambitiøst, og så er det ophøjet til lov for første i Danmarkshistorien. Det er gode nyheder.

Aflad

Haha – og så troede du lige, at der ikke var hår i suppen? At du kunne gå tilbage til flyrejser til de varme lande om vinteren og knæhøj sne hver jul. Desværre. Det er jo klimaet, vi taler om, og det kommer som bekendt ikke til at ende godt. Vi kan endda finde det hår uden at give dig tal og fakta om vandstandsstigninger, ørkenarealer, tipping points og tale om julehandlen.

Der er nemlig klimatopmøde i Madrid, og på anden uge kan verden slet, slet ikke blive enige. Særligt handler det om det, man populært kalder CO2-kreditter – altså det her med, at man kan købe CO2-aflad for kolde kontanter hos lande, der måske ikke har en industriel udvikling og en levestandard, der fordrer det tårnhøje forbrug, vi har i Vesten. Det er klimaorganisationerne – og for den sags skyld de fleste seriøse forskere – modstandere af, da de mener, at en CO2-reduktion er så alarmerende påkrævet, at det ikke kan nytte bare at svine i andre lande, så at sige. Desuden stiger manøvrerummet for at omgå regler eksponentielt med antallet af regler, og det samme kunne man sige om regulær snyd og fusk. Der ville ligge en række fristelser i kvoterne for lande, der enten har akutte problemer i CO2-regnskabet eller akutte problemer i det økonomiske regnskab.

I den nye danske lov, er man blevet enige om, at reduktionen i Danmark ikke må ske ved CO2-handel, så også her, er der grund til lige at klappe med klaphatten. Reduktionen skal ske på dansk jord, er partierne blevet enige om, og her er vi måske inde ved selve kernen. For den allerbedste nyhed ved den nye klimalov, og det, resten af verden kunne lære mest af, er egentlig ikke selve de konkrete love og regler. Det er ikke den største triumf. Den største triumf er den forbløffende enighed, det er sket med. Det brede flertal. At Dansk Folkeparti kan trykke Alternativet i hånden og åbent sige, at klimakrisen er reel, den er alvorlig, menneskeskabt, og vi skal handle nu. Så selv om de mange gruppe-selfies foran klimaministerens dør, der har floreret i medierne over weekenden, er øretæveindbydende selvgode, så er de lige til at få tårer i øjnene af. Der er faktisk grund til at være selvgod. Altså for alle andre end Nye Borgerlige og Liberal Alliance, men dem er der vel heller ingen, der tager alvorlig. /Lasse Lavrsen

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12