Paven i hvidt

Måske har du bemærket, at vi her på redaktionen er sært optagede af Pave Frans. Han glider ofte ind i vores nyheder – oftere end normale nyhedskriterier formentlig berettiger. Der kan være mange forklaringer på den lille gejstlige skævvridning, og lettest ville det være at psykologisere fænomenet; på Føljetons hovedsæde i Købmagergade i København sidder hele to præstesønner. Vores eget bud ville være et andet, nemlig at der er tale om optisk bedrag: Når man står med hele den katolske kirke som kulisse, skal der ikke meget til for at fremstå som progressiv.

Amoris Laetitia. Der ringer ikke en klokke?

Det er helt i orden. Sådan havde mange af Føljetons læsere det også med Laudato Si’, indtil vi i et af vore nyhedsbreve forklarede de italienske stavelser: I oktober udsendte paven nemlig et hyrdebrev om klima og kapitalisme. Laudato Si’ fik fine anmeldelser som et skriv om en ældgammel institution, der kæmper for at komme overens med den moderne verden.

Fredag udsendte paven Amoris Laetitia, en skrivelse ikke helt ulig hyrdebrevet om kapitalismen. Amoris Laetitia er latinsk for ‘kærlighedens glæde’, og denne publikation kan meget vel blive definerende for Frans’ regeringstid.

Det kunne ende som løse refleksioner over begrebet kærlighed, og så ender Frans som sådan en pave. Men vi tror det ikke.

På lørdag besøger Pave Frans den græske ø Lesbos for at udvise omsorg og kærlighed over for de flygtninge, der er strandet på Europas kant. En ikke helt ukontroversiel rejse for en pave.

Mens vi venter på at det bliver lørdag, kan vi nyde paven i hvidt. Der er noget forbavsende fotogent over det mærkeligt arkaiske liv, paven fører. Og så er der det med vinden.

Bonus: Det er ikke sådan, at det specifikt er Pave Frans som Vorherre er ude efter. Også hans forgænge, Pave Benedikt XVI havde sin udfordringer med vinden.