TOPSHOT - A frame grab taken from a handout video made available by Vatican Media on January 1, 2020 shows a lady (L) grabbing at Pope Francis' hands as he greets Catholic faithful as he arrives to celebrate New Year's Eve mass in Vatican City on December 31, 2019. - Pope Francis apologised on January 01 2020, for his widely-viewed slap on the hands of the woman in the image who had grabbed his hand as he greeted Catholic faithful on New Year's Eve. The image of Francis slapping his way free from the clutches of the admirer was an instant hit on social media. The 83-year-old pope grimaced before managing to break free by slapping her hand twice. (Photo by Handout / VATICAN MEDIA / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE - MANDATORY CREDIT "AFP PHOTO / VATICAN MEDIA" - NO MARKETING - NO ADVERTISING CAMPAIGNS - DISTRIBUTED AS A SERVICE TO CLIENTS
Siger og skriver: to tusind og tyve. Jamen, er det ikke mageløst? Hvis du læser disse ord, tyder meget på, at du er kommet levende ind i det nye årti. For nogle holdt overgangen hårdt, for andre har det været a walk in the park. Mange skal lige sunde sig og sondere terrænet. Som regel viser det sig, at intet har ændret sig, fordi man er omgivet af de samme mennesker og de samme udfordringer.
Der kan dog være en periode, hvor folk omkring en virker underlige – typisk fordi de opererer med absurde nytårsforsætter, som de inderst inde ved, de ikke kan indfri. Så de næste dage er en tid med kalibrering og synkronisering. Nogle har brug for at ‘lande’. Men derfor kan du da godt stadig stræbe efter at blive ”den bedste udgave af dig selv”, som de siger i hver tredje sætning i selvhjælpsindustrien.
Som du ved, er der hjælp at hente i kulturen. Der er hjælp at hente i billedkunsten, der er hjælp at hente i spillefilmens verden, der er hjælp at hente i skønlitteraturen. Men der er også hjælp at hente i virkeligheden (kilden til det hele). Hvis vi nu tillader os at konkludere, at den katolske kirke også er en del af virkeligheden, så var der et interessant og lærerigt optrin i Vatikanstaten nytårsaftensdag. Vatikanstatens kommunikationsafdeling siger jo, at pave Frans elsker de små improviserede øjeblikke, der kan opstå i mødet med almindelige mennesker. De tænker nok mest på sådan noget, som når en treårig flår pavekalotten af den himmelske far, idet hendes egen far løfter hende op til et kram med Guds stedfortræder på Jorden. Så les der nervøst i de tiendedele af et sekund, man afventer pavens reaktion, og når han viser sig at tage det med et grin, genlyder folkets skraldlatter straks over hele Peterspladsen.
Paven mister besindelsen
Nytårsaftensdag var det en anden sag. Du har sikkert hørt om det: Velklædt som altid tager pave Frans den sædvanlige runde blandt tilhørere, som har stået op i timevis for at få et glimt af ham og måske hans velsignelse. Paven virker fresh og ved godt mod, og man kan se, at han prioriterer børnene. Da kameraet panorerer mod paven, dukker en kvinde op til venstre i billedet. Der er mange mennesker, men hun har kæmpet sig helt frem til en position i forreste linje bag rækværket, og hun er den eneste, der ser ud til at have foldet hænderne i bøn. Det virker ekstremt gudhengivent og inderligt, og hun stirrer på manden i hvidt, måske med et lønligt håb om øjenkontakt. Men hvis inderlighed her også dækker over det gode gamle begreb ydmyghed, så ejer hun det ikke.
Da der tilsyneladende ikke er flere børn at hilse på, vender paven sig væk fra folket, lige inden han når til kvinden. Hun anråber ham på et sprog, der ikke lige er til at afkode på videoen, og da hendes instinkt siger hende, at løbet er kørt, at paven ikke kan nås med talens brug eller magt, bliver hun fysisk. Med sin ene hånd får hun fat på det yderste af hans venstre hånd – den, som katolikker kysser, når de er i det humør – og med den anden trækker hun ham ind til sig, så han nær mister fodfæstet. Så råber hun et eller andet ind i hovedet på ham, og eftersom hun glemmer at smile, står vi i noget, der ligner en overgrebssituation. Paven mister ikke fodfæstet, men han mister besindelsen og giver hende et rap over nallerne.
Vi skulle til at kalde det lille slag over nallerne for ”fortjent”, men nu er vi nogle, der har set første afsnit af den nye dramadokumentariske tv-serie på DR om dronning Margrethes far, kong Frederik IX, hvor han løber rundt i matrostøj og røvkeder sig sammen med arveprins Knud i de kongelige gemakker. Der er en scene, hvor hans strenge og upædagogiske far, kong Christian X, afstraffer ham korporligt med en elastisk lineal, han har liggende til samme formål. Både som dreng og voksen var Frederik IX et følsomt gemyt, fortæller dronningen, og Christian X kunne godt have holdt sig for god til det. Det var ikke fortjent.
Den enerverende dame på Peterspladsen havde heller ikke fortjent det lille slag. Nu vil hun til tid og evighed blive husket som damen, der bragte pavens pis i kog nytårsaftensdag. Prøv at bruge resten af dagen på at kigge på det lille videoklip og se, om ikke du kan identificere dig med både kvinden og paven. Som uperfekt øjeblik er det perfekt. Så mange følelser på en 25 øre. Paven undskyldte dagen efter for at have været ”et dårligt eksempel”. ”Nogle gange mister selv jeg besindelsen,” sagde han. Det var en smuk og menneskelig udgang på 2019. Lad os gøre det så godt vi kan i 2020. /Oliver Stilling