Déjà vu. Det spektakulære snigmord på den iranske topgeneral Qassem Soleimani har straks sat gang i ængstelige spekulationer om, hvordan regimet i Teheran vil forsøge at hævne sig – og om kloden kan stå få timer og dage fra udbruddet af en tredje verdenskrig? Iran har utvivlsomt den militære kapacitet til at kunne slå tilbage med skelsættende kraft, og med Donald Trump i Det Hvide Hus kan alt jo ske. På sociale medier sammenlignes den døgnaktuelle situation ligefrem med det skæbnesvangre opspil til Første Verdenskrig, hvor arvingen til den østrig-ungarske trone, ærkehertug Franz Ferdinand, blev myrdet 28. juni 1914 i Sarajevo – af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Og nøjagtig en måned senere, efter mange og yderst komplicerede diplomatiske forviklinger, erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien. Første Verdenskrig var en realitet. Krigserklæringen kunne dog sagtens være undgået, og mordet på Franz Ferdinand var – i tilbageblik – også kun at betragte som en udløsende undskyldning snarere end den egentlige årsag til døden for over ni mio. soldater. Men krigen brød altså ud, ganske enkelt fordi en kædereaktion af dumstolte modtræk, diplomatiske fejltolkninger og udenlandsk indblanding til sidst gjorde den kaotiske konfrontation uundgåelig. Det skotske rockband Franz Ferdinand har – efter deres navn i det seneste døgn er blevet populært på sociale medier – lakonisk udtalt: ”For the record, we think #WWIII is a bad idea”.
Hævnens time. Det afgørende øjeblik venter forude. Det udslagsgivende moment bliver, når afløseren for Qassem Soleimani, den nye chef for Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde, 62-årige Esmail Ghaani, beslutter sig for, hvordan mordet på sin chef skal hævnes. Om en blodig konfliktspiral skal sættes i gang, der inden for en måned – eller måske endnu kortere – kan føre til en direkte og konventionel krig mellem USA og Iran. Eller om modsvaret kan og skal være mere afdæmpet? Ligesom sin afdøde forgænger har Esmail Ghaani ansvaret for Irans militære operationer i udlandet, og han trækker dermed i mange, lyssky og højeksplosive terror-tråde over hele Mellemøsten og videre rundt i verden. Med dronedrabet har USA tilmed åbnet en farlig æske af uberegnelige snigmord på fremmed grund, og når den nationale sørgeperiode i Iran på tre døgn er overstået – på søndag – ja, så kan alt ske. Værst vil et angreb på Israel være. Franz Ferdinand-øjeblikket kan bestemt ikke udelukkes på forhånd. Det afhænger i første omgang af, hvordan Iran reagerer – og dernæst hvordan USA reagerer på Irans reaktion. Det er derfor foruroligende god grund til at holde øje med de internationale nyheder her i de kommende døgn. Som altid kan BBC anbefales.
Krigsteatret. Mellemøsten er ikke for børn. Og det er faktisk ment som en form for beroligelse. I årtier har regionen været plaget af krige, konflikter, drab og meningsløs lemlæstelse – og på bizar vis er USA og Iran faktisk allerede i krig: ”Dette her er ikke noget Franz Ferdinand-øjeblik,” siger sikkerhedseksperten Emile Hokayem fra International Institute for Strategic Studies i London: ”Hundredtusindvis er blevet slået ihjel i regionen i løbet af de seneste 10 år, herunder ved Soleimanis hånd. USA og Iran er allerede i krig.” Okay, det lyder måske ikke vildt betryggende, men det er absurd det mest positive, der kan siges om det blodige dominospil, som nu er blevet væltet i gang i Mellemøsten. Tilbage i tiden omkring drabet på Franz Ferdinand i 1914 var det faktisk også påfaldende udbredt med snigmord af kongelige og deslige på tværs af grænser, og dengang var det kun et uheldigt og forviklet samspil af tilfældigheder og dumheder, der endte med at udløse Første Verdenskrig. I dag er regimerne i Mellemøsten langt mere hærdede, og sandsynligheden for, at konflikten eskalerer helt ud af kontrol er derfor ekstremt lille. Sådan rent statistisk. Historien er fyldt med snigmord og likvideringer, og kun én enkelt gang har det ført til en verdenskrig i fuld skala. Men indrømmet, det er nok en ringe trøst lige nu. /Lars Trier Mogensen