Ham, der sidder derhjemme. Ligesom det var tilfældet i 2010, 2011, 2012 og 2016, var den britiske komiker og tv-mand Ricky Gervais langt den bedste grund til at stå den tre timer lange amerikanske filmprisuddeling Golden Globe igennem natten til mandag. Til Gervais’ egen overraskelse havde den lettere obskure forening Hollywood Foreign Press Association (HFPA), som har arrangeret Golden Globe siden 1944, spurgt ham, om han ville beværte showet en femte gang. Eller rettere: Eftersom Ricky Gervais og hans arsenal af sjofle og spiddende vittigheder er mere eller mindre ude af kontrol, og han heller aldrig har undladt at latterliggøre HFPA fra scenekanten, er det formentlig tv-stationen NBC, som har bedt ham stille op; Gervais tiltrækker flere seere, og flere seere betyder flere penge. I et interview i The Hollywood Reporter i sidste uge sagde Gervais, at prisuddelingen grundlæggende er et dårligt sted at lave stand-up, fordi folk bliver fulde, og som aftenen skrider frem, bliver der flere og flere tabere. Men at han ikke kan lade være, ”fordi det er sjovt”. Første gang han skulle gøre det, måtte han gøre op med sig selv: ”Skal jeg behage de 200 privilegerede egoer, der sidder i lokalet, eller skal jeg forsøge at underholde et globalt publikum på 200 millioner mennesker, som sidder hjemme og ikke vinder priser? Der er slet ikke nogen tvivl (…) Jeg bliver nødt til at være den gut, der sidder hjemme, som ikke skulle have været inviteret. Det er ham, jeg er nødt til at være.”
Åbningsmonologen. Ricky Gervais sagde indledningsvis, at det var hans sidste år som vært, og at han derfor var ”ligeglad”, så ”lad os slutte af med at brag – lad os more os på jeres bekostning. Husk, det er bare jokes, vi skal alle dø snart, og der er ikke nogen toer”. Sidst Gervais var vært, var der ikke nogen #MeToo-bevægelse, og producenten Harvey Weinstein var ikke blevet hevet ud af skabet som filmbranchens største og mest magtfulde kryb. Så denne gang var nok af nyt materiale at tage fat i. ”Aftenen handler ikke bare om de folk, som er foran kameraet. I dette lokale har vi nogle af verdens vigtigste tv- og film-chefer,” sagde Gervais indsmigrende, inden han tilføjede: ”Men de har alle én ting til fælles: De er skræmt fra vid og sans af Ronan Farrow.” Farrow er den unge journalist, som første gang skrev om anklagerne mod Weinstein. ”Når man nu taler om jer perverse typer, så var det et stort år for pædofile film.” Gervais begyndte at opremse: Dokumentarserien Surviving R. Kelly (om overgrebsanklagerne mod sangskriveren R. Kelly) og Leaving Neverland (som er en skildring af Michael Jacksons forhold to mindreårige drenge) – og endelig det biografiske Netflix-drama The Two Popes, som ikke handler om pædofili (selv om man med den katolske kirkes blakkede ry kunne tro det). ”Hold kæft, hold kæft,” sagde Gervais, da latteren genlød i the International Ballroom på Beverly Hilton Hotel i Los Angeles, hvor uddelingen fandt sted. ”Jeg er ligeglad. Jeg er ligeglad.”
Bare fuck af. Blandt tilhørerne sås Apples administrerende direktør Tim Cook. Ligesom blandt andet HBO, Disney og Amazon er Apple gået all in på at kapre brugere fra Netflix på det gigantiske tv-streamingmarked. Cook smilede, kunne man se, da Gervais begyndte at tale om, at Apple med tv-serien The Morning Show havde skabt et ”fortræffeligt drama” om vigtigheden af værdighed og af at ”gøre det rette”. Hvordan Tim Cook så ud i hovedet, da Gervais tilføjede, at Apple samtidig er ”et firma, der har driver sweatshops i Kina”, kunne man desværre ikke se. Det er ofte en pinlig omgang, når Hollywoodstjerner bliver politiske i deres takketaler, og Gervais advarede dem mod at være det. ”I siger, I er woke, men de virksomheder, I arbejder for, er utrolige. Apple, Amazon, Disney – hvis ISIS startede en streamingtjeneste, ville I ringe til jeres agent, ville I ikke?” Så ikke noget med at snakke om politik, sagde han. ”I er ikke i en position, hvor I kan belære offentligheden om noget som helst. I ved intet om den virkelig verden. De fleste af jer har tilbragt mindre tid på skolebænken end Greta Thunberg. Så hvis I vinder, så kom herop, tag imod jeres lille pris, tak jeres agent og jeres gud og fuck af!” Gervais havde som sædvanligt fat i den lange ende, og det var velgørende. Hvorfor nogen skulle gide se Golden Globe-uddelingen i fremtiden uden en Gervais, må stå hen i det uvisse. /Oliver Stilling