Den vestlige kultur finansieres af mellemøstlige kvindehadere

En region på kogepunktet. Mellemøsten er i lidt af en PR-krise. Den bitre strid mellem Iran og USA har den seneste uge været ved at ramme kogepunktet, og der er nok engang grund til at frygte, at hele regionen er på vej til en total destabilisering. Også internt ulmer uenighederne. Arvefjenderne Iran og Saudi-Arabien har i årevis haft deres egen lille kolde krig kørende, der i perioder er blevet varmere, end hvad godt er. Samtidig er regionen fuld af politiske regimer, der styrer deres land efter principper, vi i Vesten har meget svært ved at acceptere. Tag nu bare Saudi-Arabien. Har skal man lede længe efter kvinderettigheder, frihedsrettigheder og demokrati. Det synes indlysende, at kulturen i den slags mellemøstlige rædselsregimer ligger meget langt fra den europæiske kultur. Og så alligevel … for de kvindehadende ørkenstater er nemlig godt i gang med at løse deres egen PR-krise ved at opkøbe Vestens største kulturbrand. Og de fleste af os æder det råt.

Den spanske cup. I morgen skal der spilles en højst mærkværdig fodboldkamp: den spanske supercup. Dels er den mærkelig på grund af deltagerne. Normalt udgøres den spanske supercup af en enkelt kamp mellem sidste års vinder af den spanske fodboldliga og vinderen af den spanske Copa del Rey-turnering. Men søndagens møde mellem Atlético Madrid og Real Madrid er et møde mellem to klubber, der ikke vandt noget sidste år. Hvad der er endnu mere underligt er, at den spanske supercup ikke spilles i Spanien. Den spilles i Saudi-Arabien, nærmere bestemt i byen Jeddah på fodboldstadionet King Abdullah Sports City. Sidste år kom der nemlig en milliardaftale i stand, hvor Saudi-Arabien betaler for, at Super Cup-kampene med de store spanske fodboldklubber bliver spillet i deres land. I den forbindelse blev tuneringsformatet også lavet om, så det ikke bare er ligavinderen og cupvinderen, der skal møde hinanden. I stedet spilles der nu også semifinaler, så det bliver til flere kampe i Saudi-Arabien. Det er årsagen til, at Atlético Madrid og Real Madrid pludselig står i en finale, som de normalt ikke ville være kvalificerede til – og så i et land, som intet har med spansk fodbold at gøre.

Købt og betalt. Fadæsen med den spanske fodboldkamp er blot et blandt mange eksempler på, hvordan lyssky regimer fra Mellemøsten har købt sig ind i den europæiske folkekultur. Fodbold er klart kontinentets mest populære sport, og de olierige stater har set en gigantisk PR-mulighed i at få indflydelse på den. Formålet synes blandt andet at handle om at gøre regimerne stuerene i de vestlige borgeres bevidsthed. Det er en måde at vinde kulturel, økonomisk og politisk indflydelse i Europa på uden at gøre brug af krudt og kugler. Nogle af de allerstørste fodboldklubber i Europa er bygget på mellemøstlige oliepenge. De regerende engelske mestre fra Manchester City er ejet af Sheikh Mansour fra de Forenede Arabiske Emirater (FAE). Udover at være ustyrligt rig og kongelig er han vicepremierminister i FAE, ligesom han i øvrigt er præsidentens bror. Det statsejede firma Emirates Group, der har base i Dubai, er hovedsponsor for den engelske storklub Arsenal, ligesom det er hovedsponsor for den engelske turnering FA Cup. Den franske storklub PSG er også sponsoreret af Emirates og ejes af det statsejede Qatar Sports Investment. Verdensmesterskabet i fodbold skal desuden i 2022 afholdes i Qatar, hvilket er blevet stærkt kritiseret blandt andet på grund af de horrible arbejdsforhold, der har været i forbindelse med klargøringen af turneringen. Sagt med andre ord: Den mest populærkulturelle sport i det liberale Europa er købt, betalt og overtaget af mellemøstlige kvindehadere. /Andreas T. Kønig