Sådan som 2020 er kommet i gang, kunne man godt bruge en maskine, der kunne gøre dårlige nyheder gode, så man kunne komme ordentligt i gang med ugen. Og tillykke, for sådan en maskine er vi. Ja, eller sådan set er vi bare en flok drabeligt dygtige journalister, der efter bedste evne hver dag forsøger at præsentere dig verden, sådan som vi ser den, men inden for den ramme kan man også godt arbejde lidt på det, der i vores fag hedder ‘vinkling’ og måske præsentere tingene på en lidt bedre måde.
Tag nu skovbrandene i Australien som eksempel. Det er virkelig en dårlig nyhed morgen efter morgen at vågne op til, at endnu en bid af kontinentet er blevet taget af flammerne, at milliarder af dyr er døde, at velkendte dyrearter nærmer sig udryddelse, og at biologiske kredsløb for altid vil være smadret efter apokalyptiske brande, der kun kan kædes sammen med de menneskeskabte klimaforandringer, vi har så svært ved at gøre noget ved politisk – ikke mindst Australien, der som en af verdens største eksportører af kul ikke har haft lyst til at forpligte sig på en grundlæggende omstilling af verdens energiforbrug. Ja, faktisk har de australske politikere ikke engang været interesserede i at tale om klimaforandringer i forbindelse med den nuværende katastrofe, men det er muligvis ved at ændre sig, og det er her, den gode nyhed gemmer sig.
Ifølge professor i international politik Ole Wæver er der med brandene nemlig sket et stemningsskifte i den australske offentlighed. Wæver bor og forsker i Australien i øjeblikket, og i dagens Information tillader han sig at være optimistisk på verdens vegne, selvom han på første hånd oplever den røde sol og de skræmte australiere. Han tror nemlig, at netop de australske naturbrande kan være det tipping point eller det Tjernobyl-øjeblik, som Green Peace Australia Pacifics direktør David Ritter siger, at det internationale samfund har brug for. Altså det øjeblik, hvor vi for alvor indser, at vi har forandret verden til et punkt, hvor tidligere og nuværende regeringer ikke har slået til, og at der skal rykkes hurtigt.
”Jeg er overbevist om, at om tre til fem år vil man slet ikke kunne genkende vores klimadebat. Grundtonen vil være en helt anden. Ikke længere ’skal, skal ikke’ og ’det var synd med det her COP-møde, men nu må vi prøve at gøre det lidt bedre næste gang’. Der vil vi være dramatisk i gang med store ændringer og diskutere, hvad mere der skal til – og hvem der skal bære hvilke byrder,” siger Ole Wæver til avisen.
”På den måde er det et politisk tipping point. Når først vi begynder at se det på den måde og holder op med at give så meget opmærksomhed til nogle i sidste ende ret marginale benægtersynspunkter, så bliver det pludselig selvforstærkende at måle klimapolitikken på, hvad der faktisk virker, og hvad der ikke virker, og hvad der er realistiske bud på en løsning.”
Klimapsykologi
Tankegangen ligger fint i forlængelse af den verdensberømte norske klimapsykolog (det er desværre en ting nu om dage) Per Espen Stoknes, der i mange år har forklaret os, hvorfor klimakatastrofen for menneskeheden er den værst tænkelige katastrofe, fordi vi har så svært ved kollektivt at agere på noget, vi ikke kan forholde os til. Og da klimaforandringsdebatten indtil nu stort set kun har handlet om fremtidsscenarier og beregningsmodeller, har det været svært at råbe den brede befolkning op og få en bred politisk opbakning. Sådan er det ikke længere. Dansk Folkeparti er begyndt at kalde sig Danmarks grønne parti, og når der om et par måneder gerne skulle foreligge danmarkshistoriens første og mest ambitiøse klimalov, bliver det med al sandsynlighed med det så afsindigt vigtige bredest mulige flertal bag sig.
Det er selvfølgelig lidt uheldigt for kloden og de mennesker, der kommer til at bo på den, at vi skulle komme her til, før der begyndte at ske noget. Tja, ret beset er alle kommentatorerne i øvrigt også enige om, at der skete alt for lidt på sidste måneds klimatopmøde i Madrid, og for to dage siden kom det frem, at Trump-administrationen har fjernet yderligere en række af Obamas klimalove, og at landets CO2-udledning er steget for hvert eneste år med Trump som præsident. Hov. Så er det jo sådan set ikke en specielt god nyhed alligevel. Men hey, det er mandag, og vi gjorde et hæderligt forsøg. I morgen er det tirsdag, og så ser det hele sikkert bedre ud. /Lasse Lavrsen