Handels- og europaminister Nick Hækkerup
Stramninger. Dansk Folkeparti er skrumpet ind og spiller lige nu ingen rolle i dansk politik. Hverken som dagsordensætter eller lovgiver. Umiddelbart kunne man derfor foranlediges til at tro, at de holdninger, som Dansk Folkeparti har domineret offentligheden med i det seneste tiår også er på retræte nu. Et omvendt 2001-systemskifte. Men nej. Slet ikke. S-regeringen er nu demonstrativt villig til at gå endnu længere, end selv tidligere borgerlige regeringer har været, i hvert fald når det kommer til yderligere stramninger på rets- og udlændingeområdet. I ugens løb lancerede justitsminister Nick Hækkerup (S) forslaget om at indføre opholdsforbud for terrordømte i særlige zoner og boligområder, mens social- og indenrigsminister Astrid Krag var i offensiven med forslaget om, at fremmedkrigere pr. automatik skal have frataget både forældremyndighed og samværsret med deres børn. Symbolikken er så tommetyk, at selv de mest tungnemme efterhånden må have fanget pointen: Socialdemokratiet har i egen selvforståelse opløst højre-venstre-opdelingen og er rykket uden om Venstre, tæt på Dansk Folkeparti og sågar Nye Borgerlige.
Konventionsbrud. Sosserne har taget jernskjorterne på og virker i dag som regeringsparti mere fokuserede på at fastholde tidligere DF-vælgere i provinsen end på at vinde progressive storbyvælgere tilbage. Ugens nysocialdemokratiske strammerforslag er blevet mødt af skarp kritik fra eksperter. Suspensionen af den individuelle vurdering har således fået børneorganisationer til at advare om, at S-regeringens forslag risikerer at stride mod den internationale børnekonvention. Direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl advarer om, at ”det her kan let komme til at ramme børn meget hårdt”. Grundproblemet er, at børn af ‘fremmedkrigere’ ikke længere skal have retskrav på en individuel sagsbehandling, men kollektivt dømmes på forhånd til tvangsfjernelse. På samme måde advarer også direktør ved Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, mod regeringens nye forslag om stærkt udvidede beføjelser til, at politiet kan trænge ind i private hjem uden domskendelser: ”Det er ekstremt indgribende i privatlivet at få den her type påbud”. Under normale omstændigheder ville det gøre et reelt indtryk på socialdemokratiske ministre, når respekterede eksperter som direktørerne for Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder advarer om konsekvenserne ved lovindgreb. Internt i Socialdemokratiet ville der være udbrudt debat.
Smagsdommere. Men omstændighederne er ikke længere normale: I hvert fald fungerer tidens politiske logik stik omvendt. Paradoksalt nok synes det at blive opfattet som fordel af S-regeringen selv, når juraeksperterne nu råber vagt i gevær, for så fremstår stramningerne bare så meget desto mere letfattelige som udtryk for en ny vidtgående og brutal kurs. Kritikken fra Rasmus Kjeldahl og Jonas Christoffersen bliver samtidig afskrevet som en slags elitære smagsdommer-indlæg; og som vidnesbyrd fra ‘slapperfløjen’ om, at Socialdemokratiet vitterligt er trådt i karakter som kompromisløse strammere, som nu ikke længere lader sig afskrække af henvisninger til internationale konventioner eller indvendinger fra fagfolk. Hvis eksperterne ikke råbte op, ville nutidens sosser formentlig se sig nødsaget til at stramme forslagene endnu mere. Ugens udspil bør derfor kun betragtes som det første i en række af retspolitiske knaldperler, hvor S-regeringen vil forsøge at fremprovokere kritik fra retspolitiske eksperter. Så længe støttepartierne ikke engang forsøger at lave ballade, vil den nye bølge af ekstra-stramninger fortsætte. /Lars Trier Mogensen