Fremskrittspartiets vej ud af magtklisteret

Regeringskrise i Norge. Det rumler i det norske politiske fjeld, og risikoen for jordskred er overhængende. I går stillede lederen af Fremskrittspartiet og landets finansminister, Siv Jensen, sig op på et pressemøde og meddelte, at hendes parti forlader den norske regering efter seks år, to måneder og 20 dage. ”Jeg bragte Fremskrittspartiet ind i regeringen, nu tager jeg partiet ud igen,” sagde hun til de fremmødte journalister. ”Jeg gør det, fordi det er det eneste rigtige at gøre. Vi får slet og ret ikke nok af Fremskrittspartiets politik gennemført, til at det er værd at blive påført flere tab.” Siv Jensen har raslet med sablen i dagevis. Siden torsdag i sidste uge har kun truet med at vælte sin egen regering. Så galt går det dog ikke. Hun har trukket sig ud, men Fremskrittspartiet peger stadig på statsminister Erna Solberg, hvis parti Høyre nu udgør regeringen sammen med Venstre og Kristelig Folkeparti.

Hvad handler det om? Fremskrittspartiets raison d’etre er deres indvandrekritiske linje, og derfor er det heller ikke overraskende, at den norske regeringskrise også cirkulerer om indvandring. Den norske regering har sagt god for, at en 29-årig norsk-pakistansk kvinde er blevet hentet hjem fra Syrien med sine to små børn. Kvindens mand kæmpede for islamisk stat, og hun er også selv sigtet for terror. Hun blev anholdt ved ankomsten til Norge. Det sprængende punkt for Fremskrittspartiet var, at både kvinden og børnene fik lov til at rejse ind i landet. På pressemødet fortalte Jensen, at de måske nok kunne have accepteret at tage imod børnene, men at de ikke kan leve med, at den terrorsigtede kvinde bliver lukket ind i Norge. Statsminister Erna Solberg erkendte dog også på sit eget pressemøde, at det har været en svær sag for hele regeringen. Et af argumenterne for at tage familien hjem har været, at det ene barn angiveligt er meget syg og har brug for medicinsk behandling.

Hvad handler det egentlig om? Sagen om IS-kvinden har utvivlsomt været en torn i øjet på Fremskrittspartiet, men i virkeligheden er det også en kærkommen mulighed for dem. Som Siv Jensen selv indrømmede på pressemødet, så har deres tid i regeringen (især efter dens udvidelse med Kristelig Folkeparti) været ramt af flere nederlag end sejre, og i ledelsen er de uden tvivl begyndt at frygte for den nedadgående trend, der allerede forsigtigt er begyndt at vise sig i meningsmålingerne. På den måde er denne sag kærkommen for Fremskrittspartiet, fordi det giver dem muligheden for at slippe ud af en regering, de i forvejen var godt trætte af. Partiet har haft travlt med at spille intern opposition i en regeringen, der har skubbet det frække indvandrekritiske parti over i et stuerent hjørne. Som den norske politiske kommentator Hans Petter Sjøli skriver i VG, har Fremskrittspartiet været forbitret over, at de ikke har kunnet udleve deres populistiske potentiale, fordi de har været fanget i Oslos ”magtklister.” De har med andre ord været en del af det etablissement, der for tiden er så populært at kritisere, mens de i deres nye frie rolle kan gå fuld balalajka. Faktisk har Fremskrittspartiet allerede udfordret regeringen på tre centrale punkter, selvom liget endnu ikke er koldt. I Norge kan de forvente en hårdere retorik fra højrefløjen og måske også en mere højredrejet politik. For Solbergs nye mindretalsregering har stadig brug for Fremskrittspartiets stemmer, og de er nok blevet dyrere de seneste par dage. /Andreas T. Kønig