Arbejderpartiets kamp mod mindsteløn til arbejderne

Mere i løn. Det lyder som den perfekte sag for en skandinavisk arbejderregering. Europa-Kommissionen fremlagde i sidste uge et forslag, der skal sikre de europæiske arbejdere en fælles mindsteløn på hele kontinentet. De nye regler skal først og fremmest være et værn mod den ulige konkurrence, som de forskellige lønninger på tværs af europæiske grænser har skabt. Inden Tyskland introducerede en minimumsløn i 2015, blev franske slagterhuse på stribe fx nødt til at lukke, fordi de ikke kunne konkurrere med den billige tyske arbejdskraft. Samtidig har fattigdom og lave lønninger ofte fået skylden for at have banet vejen for populismen i Europa, fordi de udnyttede arbejdere er trætte af at slide for ussel mammon, mens de rige magthavere kigger på. Det danske socialdemokrati har gjort klart, at de står på arbejdernes side. Så hvorfor er de indædt imod forslaget?

Den danske model. I Danmark er der ikke fastsat nogen minimumsløn fra politisk side. I stedet aftales arbejdsvilkårene af arbejdsmarkedets partnere. Det er det, vi kalder ”den danske model”, og de aftaler, der kommer ud af den, er som udgangspunkt langt mere lukrative for arbejderne, end nogen europæisk minimumsløn kommer til at være. Derfor har den danske fagbevægelse såvel som regering sat bremsen i overfor EU. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagde allerede sidste år, at europæisk mindsteløn er noget, regeringen er ”meget bekymret for”. Fra fagforeningen 3F lyder der lignende skepsis: ”En lovfastsat europæisk mindsteløn vil kunne få fatale konsekvenser for vores gode danske model,” har det lydt fra Peter Kaae Holm, der er politisk ansvarlig for 3F i EU. Også i Sverige er de fortørnede over, at EU har planer om at indføre mindsteløn.

Grænseløs solidaritet? I EU er de godt klar over, at Danmark og Sverige har det særdeles svært med den planlagte lovgivning, og derfor forsøgte den ansvarlige EU-kommissær Nicolas Schmit da også at berolige de utilfredse skandinaver, da han præsenterede forslaget. Han lovede, at landene ikke vil være ”forpligtigede på nogen måde til at introducere juridisk eller lovpligtig mindsteløn.” Det beroligede dog ikke Johan Moesgaard Andersen, der er EU-chef for fagforeningen Dansk Metal. ”Det er intet i det her, der beroliger os,” sagde han om forslaget. ”Vi lægger mærke til, at der ikke er nogen juridiske garantier. Og selv hvis vi fik en juridisk garanti, ville vi stadig ikke gå ind for forslaget.” Forslaget er nu i gang med en seks uger lang konsultation, og Humlegaard har lovet, at han vil granske ”djævlen i detaljen.” For de europæiske socialdemokrater er minimumsløn på EU-plan en hjertesag. Det er en måde at sikre solidaritet på det indre marked, og samtidig kan det stoppe det videnstab, som de østeuropæiske lande bliver ramt af, fordi de klogeste hoveder rejser til lande med bedre løn. De danske socialdemokrater skal finde ud af, om det kan lade sig gøre at være solidarisk med både danske og europæiske arbejdere. /Andreas T. Kønig