Du er 85 år, og hvordan du end vender og drejer det, så er du ved at være ved vejs ende. Siden 2005 har en kendt kvindelig kunstner på 51 år offentligt beskyldt dig for at være hendes far – du har simpelthen været med til at lave hende uden for ægteskabet tilbage i 60’erne, hvor du måske førte dig lidt mere frem og havde svært ved at styre din royale libido i en brydningstid. Du har benægtet som en vanvittig, fandme nej, det er ikke dig. Men du er også konge – undskyld, tidligere konge – så sagen er en smule penibel, fordi den er så offentlig.
Det lyder kulørt, men det her er ikke et tænkt eksempel, det er skinbarlig sandhed. Belgiens forhenværende kong Albert II har haft de her beskyldninger hængende over hovedet i mange år, men indtil han abdicerede i 2013, kunne han ikke trækkes i retten, fordi han var beskyttet af immunitet. Nu viser en DNA-test, at den er god nok – kvinden er hans datter, han fik hende med baronesse Sybille de Selys Longchamps, datter af grev Michel François de Selys Longchamps og grevinde Pauline Cornet de Ways-Ruart, som dengang var gift med industrialisten Jacques Boël.
Længe nægtede Albert at tage DNA-testen, men i maj sidste år idømte en appelret i Bruxelles ham dagbøder à 5.000 euro for at modsætte sig. Først nu indrømmer han og siger ja, du er åbenbart mit barn. Det lyder ikke som opskriften på en stærk og kærlig far-datter-relation, men man har vel lov at krydse fingre. Albert, for faen. Var det det værd? Tvivlen må have naget. Du skulle have givet efter tidligere. Der var hold i beskyldningerne. En undskyldning er på sin plads.
Nå, undskyld den her lidt lange indledning, det må have været en digression affødt af kongelig fascinationskraft.
Krænkelsesparate Kina
Beskyldninger, krænkelser, krav om beklagelser og undskyldninger fyger gennem luften i disse dage. Man skulle fx tro, at Kina havde nok at slås med i forvejen, men nu har den kinesiske ambassade i Danmark udsendt en pressemeddelelse, der tyder på, at det gamle kejserrige har erstattet yin og yang med krænkelse og parathed. Mandag bragte Jyllands-Posten, som man ellers ikke hører så meget til mere, en illustration af bladtegneren Niels Bo Bojesen, hvor de gule stjerner på det kinesiske flag var erstattet af en visualisering af coronavirussen.
Mens ”det internationale samfund har vist os stor sympati og støtte”, skriver ambassaden bittert, vælger Jyllands-Posten at publicere ”en ‘satiretegning’ af Niels Bo Bojesen, som er en fornærmelse mod Kina, og som sårer det kinesiske folks følelser”. Ambassaden skriver videre, at tegningen er blottet for sympati og empati, har overskredet ”det civiliserede samfunds nedre grænse og den etiske skillelinje for ytringsfrihed og fornærmer den menneskelige bevidsthed”.
Summa summarum: Kineserne vil have en uforbeholden offentlig undskyldning af Jyllands-Posten. Her på Føljeton siger vi: Lad være! Ikke engang hvis det ville kunne tilfredsstille eventuelle efterkommere af Lao-Tse, Konfutse, Mao eller Abekongen, skal Kina have den undskyldning. Da det er oppe i tiden, at man udmåler en passende straf, hvis man føler sig krænket, anbefaler vi den kinesiske ambassade at nægte Niels Bo Bojesen indrejsevisum, hvis han gerne vil til Kina på studierejse – for eksempel for en femårig periode.
Men lad os da ellers prøve at leve sammen i fred og fordragelighed. Det kan godt lade sig gøre, selv når det ser mest umuligt ud. Den irske avis Echo har en historie om et kærestepar, Holly Cairns og Christopher O’Sullivan, som stiller op mod hinanden i samme distrikt – Cork South West – ved det kommende valg i Irland. Han er opstillet for det konservative parti Fianna Fáil; hun er socialdemokrat. Politisk kan der således ikke være særligt meget, de er enige om. ”Selv om jeg vidste, at det var en mulighed, at han ville kunne blive stillet op, så føles det lidt, som om jeg er med i dårlig romantisk komedie, nu hvor det er sket,” udtaler Holly Cairns.
Vi ved ikke, hvad hendes kæreste mener, for han har ikke svaret på The Guardians henvendelser. Det kunne man godt lide blive lidt ‘nærmet over – hvis vi må have lov at parafrasere digteren F.P. Jac her til allersidst. /Oliver Stilling