En af de helt store udfordringer for enhver designer er spørgsmålet om, hvordan man bedst muligt designer en ting, der ikke bare vil fungere nu og her men også i fremtiden. Det er som regel lettere sagt end gjort. For ja, det kan da godt være, at den der højtaler med en indbygget iPhone-dock lignede en god idé tilbage i 2010, men hvad så med i 2012, hvor den nye iPhone pludselig fik et helt nyt og mindre stik? Nu havde du jo bare en ubrugelig højtaler, der hånede dig for din kortsynethed hver gang, du kiggede på den.
Det er her, spekulativt design kommer ind i billedet. Begrebet anvendes første gang af de to professorer Anthony Dunne og Fiona Raby i bogen Speculative Everything: Design, Dreaming, and Social Dreaming fra 2013 og beskriver det mindset, som designere kan bruge for bedre at tage højde for fremtiden. I spekulativt design leder man efter løsninger på samfundets nuværende problemstillinger, samtidig med at man også stiller sig selv spørgsmål såsom: Hvordan kan vi bedst påvirke kommende kulturskred? Og hvordan vil de skred omvendt påvirke os? Hvad vil vi gerne have ud af fremtiden? Og hvad vil vi helt sikkert ikke have ud af den?
Det lyder måske ikke synderligt banebrydende, for den grundlæggende præmis for design er vel, at det altid rummer et sådant temporalt aspekt. Men måske er det faktisk pointen med spekulativt design: at vi bliver nødt til at accentuere det åbenlyse. Vi kan simpelthen ikke fremstille noget ordentligt, hvis ikke vi også medtænker, at tingene altså kan ændre sig. Hvis ikke vi forventer fremtiden.
Set i det lys giver det god mening, hvorfor uddannelsesloftet var en så eklatant politisk fejltagelse. Loftet, der blev indført i 2016, forsøgte simpelthen at begrænse de studerendes fremtidsforestillinger. Når først du havde gennemført én uddannelse, måtte du ikke tage en ny på samme niveau de næste seks år. Hvis du som studerende pludselig erkendte, at du havde fejlfortolket dine egne håb og ambitioner og derfor gerne ville skifte spor, var det bare surt show.
Omvendt låste politikerne sig fast på en forestilling om, at de studerende selvfølgelig ville makke ret. At de nu ville gennemføre deres valgte uddannelse uden videre badutspring, og dermed spare statskassen for de omkostningstunge uddannelsesskift. Men virkeligheden viste sig at være en anden: Uddannelsesloftet medførte snarere, at de studerende nu for alvor blev i tvivl om, hvorvidt de havde valgt rigtigt, og snart bredte panikken sig rundtom på de danske universiteter.
Torsdag blev det forhadte uddannelsesloft så afskaffet igen. Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale og Nye Borgerlige – alle stemte de for afskaffelsen. Og så kan man jo ellers begynde at spekulere i, om politikerne rent faktisk er blevet klogere.
Rejsen til landbrugets ende
Generelt så vi gerne, at det spekulative designs principper fik bare lidt større indflydelse i samfundet. Og vi behøver ikke engang at kalde det for noget så opstyltet som ”spekulativt design”. Vi kan også bare kalde det at tænke sig om.
Tag bare et område som landbruget. Igen-igen er det blevet afsløret, at vores grundvand er blevet forurenet med pesticider. Miljøstyrelsen har lavet sin hidtil største undersøgelse af grundvandet og fundet for høje pesticidkoncentrationer i seks ud af 263 boringer. Nogle af de stoffer, som Miljøstyrelsen har fundet, stammer endda fra ukrudtsmidler, der er ulovlige i Danmark. Kan det virkelig passe, at vores landbrug har så kortsigtet en sprøjtemani? Ja ja, insekterne er da helt sikkert væk (og det er så efterhånden også et problem i sig selv), men behøver det at gå ud over grundvandet? Er det så forbudt at spekulere bare en my mere i bæredygtighed?
Det kan selvfølgelig være, at landmændene er mere på bølgelængde med Ferdinand Bardamu fra Louis-Ferdinand Célines Rejsen til nattens ende og slet ikke er fans af at gøre sig store forkromede tanker om vores allesammens fremtid: ”At filosofere er blot en anden måde at være bange på og resulterer ikke i stort andet end gement blændværk”, kan vi høre Bardamu og pesticiderne råbe i kor. Ak ja. Når det kommer til den politiske kontrol af landbruget, er der åbenbart anderledes højt til loftet. /David Dragsted