Nyhedsanalysen
Er Bernie Sanders lige så kommunistisk som Corbyn eller lige så polariserende som Trump?
Feel the Bern. Han er 78 år, han er selvudnævnt socialist, og nu er han den usandsynlige favorit til at skulle udfordre Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg senere på året. Natten til søndag dansk tid kunne Bernie Sanders triumferende fortælle, at han var sejrherren ved primærvalget i delstaten Nevada. Han kunne samtidig glæde sig over, at han ikke bare vandt. Han vandt stort. Det er den tredje primærvalgsejr til den aldrende venstrefløjser, og efter et langt liv som oppositionel underdog står han altså nu pludselig som frontløberen i det demokratiske primærvalg. Imens har Sanders’ modstandere naturligt nok fået travlt med at kritisere ham, og her har brugen af øgenavne vist sig særdeles effektiv. Præsident Trump kalder ham ”crazy Bernie”, men det er i virkeligheden nok det mest uskyldige af smædenavnene. For andre steder kalder de ham Jeremy Corbyn eller Donald Trump, og de prædikater kan komme til at gøre anderledes ondt på Sanders.
Er Bernie en Jeremy Corbyn? Sammenligningen mellem Jeremy Corbyn og Bernie Sanders er umiddelbart ligetil. Corbyn, der snart finder ud af, hvem han skal overlade ledelsen af det britiske Labour-parti til, er også en aldrende herre med en gammelkommunistisk aura. Han overtog Labour-partiet tilbage i 2015 efter i årevis at have været kendt som en fløjkriger på partiets venstrefløj. Derfor var det ikke overraskende, at han som leder trak de britiske socialdemokrater skarpt til venstre, hvilket skabte stor begejstring hos den græsrodsbevægelse af især unge, der indædt støtter ham. Bernie Sanders besidder de samme kvaliteter, og derfor skal han vel blot glæde sig over at blive sammenlignet med Corbyn. Når han ikke gør det, er det fordi, at Corbyn for nylig tabte parlamentsvalget i Storbritannien på spektakulær vis. Ifølge kritikerne tabte Corbyn, fordi han var for venstreorienteret, og kritikerne mener, det samme kommer til at ske med Sanders. Modsat adskiller de to sig også på nogle områder, der taler til Sanders’ fordel. Først og fremmest er Sanders ikke lige så optaget af udenrigspolitik, som Corbyn er. Corbyn hader imperialismen, han mener institutioner som EU er neoliberalistiske, og han er ekstremt skeptisk overfor Israel. Anti-imperialismen gjorde ham upatriotisk i briternes øjne, EU-hadet skubbede de ellers Labour-glade remainers fra ham, og Israel-kritikken åbnede ham op for anklager om anti-semitisme. De problemer har Sanders ikke. Corbyns store problem var også, at folket ikke kunne lide personen Corbyn. De amerikanske meningsmålinger viser modsat, at amerikanerne hellere vil have Sanders end Trump.
Er Bernie en Donald Trump? Der er også dem, der mener, at Bernie blot er en venstreorienteret udgave af Donald Trump: en populist, hvis store politiske nummer er at skubbe en stor befolkningsgruppe fra sig i forsøget på at vinde en anden gruppes gunst. Kritikerne mener, at Bernies politiske planer er ligeså urealistiske som Trumps mur, og at der mest af alt er tale om populistisk ekkokammer-politik, der lefler for desperate mennesker i en desperat tid. Den amerikanske nobelprismodtager i økonomi Paul Krugman er modsat en af dem, der ikke er enig i den udlægning. På Twitter skriver han, at Sanders ikke er nogen Trump af den vigtige årsag, at Sanders ikke flirter med autoritær politik. ”Med Sanders som præsident vil USA stadig være USA,” skriver Krugman og beskylder efterfølgende Trump og republikanerne for magtmisbrug. Krugman slutter af med at sige, at han som centrist nok vil blive skuffet over Sanders som præsident, men at han kan leve med det, fordi selve ”friheden er på spil.” Omvendt kan man også spørge, om det overhovedet er et problem for Sanders, at han minder om Donald Trump. Det var jo trods alt Trump, der vandt valget dengang i 2016. /Andreas T. Kønig