Boguddrag

Sportsalfabetet

Peter Adolphsen, forfatter

Her er Amalie og Åge. De vil gå til sport. Men hvilken sportsgren skal de vælge?

 

A

Åge vil helst spille amerikansk fodbold. Amalie vil gå til atletik.

 

B

”Hvad med basketball?” siger Amalie.

”Nej,” svarer Åge, ”hellere baseball, bowling, boccia, badminton, billard, bordtennis eller bueskydning.”

”Eller baglænsløb.”

”Baglænsløb?”

”Ja, baglænsløb. Bølsnælgab.”

”Hvad?”

”Bølsnælgab. Bare ordet baglænsløb bagfra.”

 

C

”Men jeg foretrækker cricket, curling eller cykling,” siger Amalie.

”Cirkus, vi kan gå til cirkus,” ivrer Åge.

”Så hellere tage cyanid,” svarer Amalie.

 

D

”Vi kan prøve dans, dart eller diskoskast?” foreslår
Åge.

”Dromedardressur?” siger Amalie.

 

E

”E-sport, electric boogie, englehop, erektionsspring eller evighedsstudier?” siger Amalie.

”Du er fjollet,” siger Åge.

 

F

”Hvad med fodbold? Der er mange, der går til fodbold.”

 

G

”Så hellere golf og gymnastik.”

 

H

”Måske hammerkast, hockey, hækkeløb, højdespring eller håndbold.”

”Hårfletning.”

”Hårfletning?”

”Hårfletning,” bekræfter Amalie.

 

I

”Ishockey, jeg vælger ishockey,” siger Åge.

 

J

”Skal vi ikke hellere tage jogging, judo eller jiu-jitsu?” svarer Amalie.

 

K

”Kapgang, kroket eller måske kuglestød?”

”Kinaradisespisning på tid.”

 

L

”Eller hvad med løb og længdespring?”

”Hvad med langspyt, loppevæddeløb, luftguitar eller
lyrespil?”

”Du er mærkelig,” siger Åge.

 

M

”Der er noget, der hedder Mixed Martial Arts,” siger Amalie.

 

N

”Nordisk kombineret skiløb. Det er populært i Norge,” fortæller Åge.

 

O

”Måske orienteringsløb?”

 

P

”Eller petanque eller polo?”

 

Q

”Der findes quickstep og qianbold.”

”Hvad er det?”

”Ligesom tennis, men bolden sidder fast i en lang elastik.”

 

R

”Der er ridning, rugby og rally.”

 

S

”Jeg synes, vi skal vælge stafetløb, spydkast, stangspring, sugerørsbobling, squash eller speedway,” siger Amalie.

 

T

”Vi kan også tage trespring, tennis og taekwondo,” svarer Åge.

”Eller tåretælning og tapeudrulning.”

 

U

”Undervandsrugby, måske?”

”Så foretrækker jeg uglegylpning, ud-af-kroppen på tid eller udlængsel.”

 

V

”Volleyball, voltigering, måske vandpolo?”

 

W

”Jeg vil allerhelst danse wienervals,” siger Amalie.

 

X

”Der er ikke nogen sportsgrene med bogstavet X,” siger Åge.

”Masser, siger Amalie, for eksempel xylofonspil, X-arm, ekstremsport og ekstra høje knæløft.”

”De to sidste begynder ikke med X,” indvender Åge.

 

Y

”Yoyo,” siger Åge så.

”Det er for børn.”

”Og hvad så?”

 

Z

”Zebraridning, zenitløb, zeppelinerrace, zigzaghop, zombieløb, zorbfodbold, zumba og zui quan, som også kaldes drunken Shaolin Kung Fu,” siger Amalie.

”Hvor ved du det fra?” spørger Åge.

”Internettet,” svarer Amalie.

”Man skal ikke tro på alt, hvad der står på internettet.”

 

Æ

”Vi kan prøve æblekast, æbleplukning, æbleskud, æblestafet, æggeløb, ærtebælgekast, ærteposegolf, æselridning eller æskestabling,” siger Amalie.

 

Ø

”Øh … ” siger Åge.

”Øksekast, ølstafet, ørkengemmeleg og ørentvistning,” siger Amalie.

 

Å

Åge siger ikke noget.

”Åkandekast, åreladning, å-regatta og åleblodsætsningsudholdenhedskonkurrence.”

”Hvad for noget?” spørger Åge.

”Åle-blods-ætsnings-udholdenheds-konkurrence,” svarer Amalie.

 

”Sportsalfabetet” er blot en af 50 små historier i forfatteren Peter Adolphsens (f. 1972) nye bog Små historier 3, som udkommer på forlaget Gyldendal i næste uge. Og det er en af de længere.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12