Nyhedsanalysen

Er Trumps Taliban-aftale allerede på vej i skraldespanden?

TOPSHOT - (L to R) US Special Representative for Afghanistan Reconciliation Zalmay Khalilzad and Taliban co-founder Mullah Abdul Ghani Baradar shake hands after signing a peace agreement during a ceremony in the Qatari capital Doha on February 29, 2020 - The United States signed a landmark deal with the Taliban, laying out a timetable for a full troop withdrawal from Afghanistan within 14 months as it seeks an exit from its longest-ever war. (Photo by Giuseppe CACACE / AFP)

Trumps løfte. Imens demokraterne har travlt med at finde den kandidat, der skal udfordre Donald Trump ved det kommende valg senere i år, er den amerikanske præsident selv i gang med at skabe sig de bedste forudsætninger for et genvalg. En af de bedste måder at blive genvalgt på er at holde, hvad man i første omgang lovede. Derfor er Trump gået i gang med at indfri et af sine vigtigste valgløfter, som han kom med under valgkampen i 2016. Trump vil trække USA ud af Afghanistan, og han vil slutte den krig, som han ikke mener i tilstrækkelig grad styrker de amerikanske interesser. I sin ”state of the union”-tale for en måned siden, gentog Donald Trump det løfte, han gav til sine vælgere for fire år siden. ”Vi arbejder hårdt på at afslutte USA’s længste krig og bringe vores soldater hjem. Jeg har ikke i sinde at slå hundredetusinder af mennesker ihjel i Afghanistan, hvor mange af dem er totalt uskyldige. Det er heller ikke vores opgave at fungere som andre nationers politistyrke.” I sidste weekend kom Donald langt tættere på at indfri sit løfte, men nu viser der sig nye bump på vejen.

Aftalen. I weekenden nikkede Trump-administrationen godkendende til en fredsaftale med den militante afghanske gruppe Taliban. Aftalen indeholdte også en tidsplan for fremtidige forhandlinger mellem Afghanistans stridende parter, ligesom der kom en tentativ plan på plads, der siger, at USA skal have trukket deres tropper ud i løbet af de næste 14 måneder. Taliban lovede samtidig, at de ikke vil lade ekstremistiske grupper som al-Qaeda opererer i områder, som Taliban kontrollerer. Det var netop Talibans beskyttelse af al-Qaeda, der efter angrebet på World Trade Center i 2001 fik den daværende republikanske præsident George W. Bush til at indlede den krig i Afghanistan, der nu har varet i næsten to årtier. Den gang gjorde republikanske Bush det klart, at Taliban var USA’s fjende nummer 1. Lørdag sagde en anden republikaner, nemlig Trump, at han personligt vil mødes med Taliban-ledere i den nærmeste fremtid for at sørge for, at aftalen kommer helt i hus.

Welcome home, boys. Det ligner en ubetinget sejr for den amerikanske præsident. Hvis fredsaftalen holder, forventes det, at de første 5000 amerikanske soldater allerede er hjemme i USA til maj. Det vil give tv-billeder af patriotiske helte, der hjemvendt fra krigen krammer deres elskede, og den slags er ubetalelig reklame for en præsident i et valgår. Men farerne lurer, for aftalen er måske allerede på vej i skraldespanden. I dag er der meldinger om, at Taliban har dræbt 20 mennesker ved et angreb på afghanske stillinger. Dermed har de muligvis allerede brudt aftalen, og de har med sikkerhed vanskeliggjort det næste skridt på vejen mod fred. For nok har USA sagt god for aftalen, men nu skal der en aftale på plads mellem Taliban og den afghanske regering. Det bliver svært, for den Afghanske regering er noget lunkne ved at indgå en aftale med Taliban, og når den islamiske milits stadig angriber regeringsstyrker, bliver de sandsynligvis endnu mere skeptiske. Afghanistans regering har allerede sagt nej til dele af Trumps aftale med Taliban. USA havde lovet islamisterne, at der frigives 5.000 fængslede talibanere fra de afghanske myndigheders varetægt. Men det er Afghanistans præsident Ashraf Ghani ikke interesseret i. Ydermere frygter dele af Afghanistan for deres rettigheder, hvis Taliban igen skulle få magt, som de har agt. I de seneste år har kvinderne fx kæmpet hårdt for at vinde nogle af de rettigheder, der var fuldstændigt fraværende, dengang Taliban kontrollerede landet. Kvinderne frygter, at deres rettigheder igen forsvinder den dag, Donald Trumps soldater forlader landet. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12