Kontroltab i sosseland

Der er ikke meget sex over det på papiret. Udligningsreform. Kan du næsten komme på et værre ord? Udligning er noget, der sker, når du i et kort øjeblik af lykke tror, at dit fodboldhold er ved at vinde. Reform er et tørt ord for noget, der fungerer i teorien, men gør alting værre i praksis. Sæt så ”kommunal” foran ”udligningsreform,” og du har et begreb så kedeligt, at det kan få selv den tørreste embedssnegl på Slotsholmen til at dratte om ved hæve/sænke-bordet.

Så vi skal da gerne indrømme, at det kommer som lidt af en overraskelse for os, at forhandlingerne om kommunernes økonomi er sprunget i luften, som var det et actionpacked sideprojekt instrueret af Quentin Tarantino. Et tilsyneladende bureaukratisk stykke forhandlingsarbejde er endt med flere læk, ondt blod og nye beskyldninger om et socialdemokratisk forsøg på at smadre det objektive embedsapparat.

Det startede ellers normalt nok. Den socialdemokratiske regering har lagt et udspil frem, hvor de foreslår, at de rige bykommuner skal give noget mere til de fattige landkommuner. Nogle kritikere mente, at socialdemokraterne i for høj grad tilgodeser deres egne borgmestre, andre mener at der ikke er gennemsigtighed nok i det politiske regnestykke, og i går sendte 40 borgmestre et brev, der indeholder deres utilfredshed med planen. Så langt så godt. Det virker alt sammen meget normalt og Christiansborg-agtigt.

Machiavellisterne har mistet grebet

Men så brændte det hele sammen. Først fik Jyllands-Posten for en uge siden fat i en intern socialdemokratisk mail, der udstillede regeringens janusansigt. For samtidig med, at man i forhandlingslokalet forsøgte at arbejde konstruktivt med Venstre, viste mailen, hvordan man planlagde at angribe oppositionspartiet i pressen. Lækket gjorde Venstre fortørnede. Det hed sig at tilliden var væk. Men det gode ved politik er, at man hurtigt bliver gode venner igen. Desværre varer det ofte ikke så længe …

For i går dukkede der så endnu et læk op, der truer med endnu engang at ødelægge forhandlingerne mellem de ellers forsonede partier. Igen er det Jyllands-Posten, der har fået fingrene i et internt regeringsdokument, hvor der står, at Venstre i forhandlingerne vil tilgodese en række kommuner med Venstre-borgmestre.

Men ifølge Venstre er det et fabrikeret dokument. Finansordfører og forhandler for Venstre Troels Lund Poulsen siger, at partiet aldrig har stillet den slags krav, og han er rasende over, at regeringen laver den slags dokumenter, og at de oven i købet bliver lækket. ”Vi kan ikke kan forhandle på den måde, hvor man fabrikerer et notat med politiske holdninger, som er stik mod det, som vi har sagt,” siger han til DR. Finansminister Wammen afviser også, at Venstre har stillet den slags krav, ligesom han fortæller, at han ikke har noget med lækket at gøre. I stedet har han anmeldt det til politiet.

I følge Troels Lund Poulsen er Wammen en ”finansminister, der fuldstændig har mistet grebet,” og der ser ud til at være noget om det. For nogenlunde samtidig med lækket kunne Finansministeriet fortælle, at ministeriets pressechef har forladt sin stilling. Ministeriet ville ikke uddybe hvorfor, men det ville den nu tidligere pressechef Sigga Nolsøe. Til Ritzau sagde hun: ”Jeg kan bare sige, at det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat.”

Socialdemokraterne er tidligere blev beskyldt for kun at ansætte partifæller i positioner, der normalt er forbeholdt apolitiske embedsmænd, og dermed er Nolsøes udtalelse benzin på et allerede brændende bål.

Måske er det ikke bare Wammen, men hele socialdemokratiet, der har mistet grebet. Regeringens machiavellistisk stil synes lige så stille at give bagslag, og man fornemmer, at den ellers så kontrollerende ledelse i partiet måske er ved at miste kontrollen. Mon ikke også Mette Frederiksen og Martin Rossen snart vil græmme sig til døde over ordet ”udligningsreform.” /Andreas T. Kønig