Kære læser

Opdaget på et hængende kamelhår

A robot rides atop a camel during a camel race at the Kuwait Camel Race track in Kebd, Kuwait January 25, 2020. Picture taken January 25, 2020. REUTERS/Stephanie McGehee

Hvad er tricket til at skrive et godt Nigeria-brev? Du ved, den slag spam-emails hvor en nigeriansk prins lover dig guld og grønne skove, hvis bare du liiige overfører et større beløb til hans bankkonto? Jo, tricket er faktisk at gøre din email så lidt overbevisende som muligt. Email-svindlerne er nemlig slet ikke interesserede i at få tilbagemeldinger fra alle de mange tusinder, som brevene ryger ud til. De ønsker kun at høre fra dem, der bedst kan betegnes som lettere naive. At svindle penge ud af folk er hårdt arbejde, og det går altså ikke, hvis modtagerne efter en længere korrespondance pludselig lugter lunten og alligevel hopper fra.

Måske er det det, der er gået helt galt for byggefirmaet V2C: De har simpelthen ikke gjort det tydeligt nok for PFA, Danmarks største pensionsselskab, at de havde tænkt sig at svindle. Det gik ellers så godt. V2C var blevet hyret af PFA til at agere rådgiver på byggeprojektet ‘Redmolen’, et nyt, 55.000 kvadratmeter stort kompleks i Nordhavn i København budgetteret til 2,6 mia. kr. Som rådgiver fik V2C til opgave at finde entreprenører til byggeriet – og sikke en mulighed det var. Ifølge en række nye afsløringer fra DR brugte V2C nemlig sin privilegerede position til at tilbyde millionkontrakter til byggefirmaerne Pihl og WR Entreprise på betingelse af, at firmaerne ville udbetale returkommission (der er et fint ord for bestikkelse) til V2C.

Pihl holdt sig på måtten. Selv med en udsigt til en kontrakt på mere end 700 mio. kr. valgte de at blæse i fløjten og advare PFA om rådgiverfirmaets ufine metoder. WR Entreprise handlede en anelse mindre retskaffent. Ifølge en hemmelig samarbejdsaftale med V2C gik WR Entreprise med til at betale en såkaldt ”projekttilvejebringelsesfee” på seks mio. kr. for at vinde projektet. PFA lugtede lunten og har nu politianmeldt V2C og WR Entreprise.

Tænk bare, hvor meget spildt arbejde V2C har brugt på den dumme korruptionssag – og det endda på trods af, at de åbenbart havde fundet det perfekt naive offer i WR Entreprise. Willy Rasmussen, der er stifter af og direktør i WR Enterprise, fortæller i hvert fald til DR, at han bestemt ikke troede, der var tale om en returkommission, men blot om et ”lån” til en ”nødlidende virksomhed”. Ak ja, stakkels nødlidende V2C, der formår at blive rådgiver for landets største pensionsselskab. V2C har i øvrigt selv indrømmet, at der var tale om en returkommission, men fortæller samtidig, at de har fritstillet den skyldige medejer Lars Blaaberg tilbage i oktober. Hvorfor den nuværende Peer Kisbye så også har sit navn stående i kontrakten, det står lidt mere hen i det uvisse.

Lektien er vel, at det altså er svært at svindle. Bare spørg de tre personer, der ved Retten i Sønderborg torsdag er blevet idømt i alt ni års fængsel for at have smuglet 430 kilo hash ind i Danmark. Hvordan havde de gjort det? Jo, de havde da gemt hashen i en ladning med kamelsmør. Vi ved ærligt talt ikke, hvad de tre smuglere havde regnet med. Hvis vi stod med en sending kamelsmør ved hånden, var det første, vi ville gøre, da at åbne for bøtterne og se, hvad kamelsmør egentlig er. Tingene kan altså også godt blive en tand for naive.

I 1600-tallet brugte René Descartes en hel del energi på at gruble over, hvordan vi egentlig kan vide os sikre på, at vi ikke har en djævel siddende på vores skulder, som hele tiden prøver på at narre os. Descartes kom frem til en længere tirade om, at man skal tænke dybt over sin egen eksistens. Vi tør dog godt sige, at man altså bare skal tænke sig om. Svindelnumre er der nok af, men hør nu her: Det behøver ikke altid være så vanskeligt at sortere skidt fra kamel. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12