En kvinde i Det Hvide Hus

White boys. Der skal gå meget galt, for at den næste præsident i USA ikke bliver en ældre, hvid herre. Som det ser ud nu, er der to helt overvejende sandsynlige scenarier: Enten bliver Donald Trump genvalgt, eller også skal enten Joe Biden eller Bernie Sanders overtage posten efter ham. Dermed bliver det heller ikke denne gang, at USA får en kvindelig præsident. Men derfor kan der alligevel godt komme en kvinde i Det Hvide Hus. Joe Biden, 77, fører lige nu primærvalgkampen stort, og han har for nylig lovet, at hvis han vinder, så udnævner han en kvindelig vicepræsident. Hvem kan det blive? Vi har kigget på tre muligheder.

Kamala D. Harris er det åbenlyse valg. Den 55-årige kvinde fra Californien var selv tidligere med i opløbet om at blive Demokraternes præsidentkandidat, og i den forbindelse satte hun et ordentligt nyreslag ind hos Biden, da hun mindede ham om, at han på et tidspunkt samarbejdede med folk, der gik ind for segregation. Men måske netop derfor har Biden brug for Harris. Ud over at være en velkendt og driftsikker senator, der tidligere har arbejdet som statsanklager i Californien, så har hun også den fordel for Biden, at hun ikke er hvid. Biden har brug for at se divers ud i et politisk USA, der går uhyrligt meget op i hudfarve. På den anden side står Biden allerede stærkt blandt USA’s sorte vælgere. Det taler også mod Harris, at Biden som demokrat ikke får problemer med at vinde Harris’ hjemstat Californien. Desuden er Harris moderat som Biden, hvilket måske gør det nemt at samarbejde, men svært at trække en anden vælgergruppe på af sofaen. For så populær er Harris bare heller ikke.

Amy Klobuchar er et andet godt bud. Hun var også en del af primærvalgkampen indtil for ganske nylig. Nu har hun suspenderet sin kampagne, men modsat Harris, der aldrig sådan for alvor fik gang i sin valgkamp, så sluttede Klobuchar faktisk på toppen. For selvom hun ikke fik gode nok resultater til at fortsætte valgkampen, så var hun på vej op i målingerne, og hun fik en tredjeplads ved primærvalget i New Hampshire i februar. Måske skylder Biden ligefrem Klobuchar en tjeneste. For da hun droppede ud af valgkampen lige inden Super Tuesday, hvor en stor del af de amerikanske demokrater stemmer, anbefalede hun med det samme sine vælgere at stemme på Biden. Det var med til at sende de moderate vælgere i kløerne på ham, og derfor blev Super Tuesday en særdeles god dag for Biden. På den anden side har Klobuchar vist sig som den amerikanske udgave af Josephine Fock. Hun har flere sager hængende om voldsom ledelse og verbale overgreb, og det er ikke sikkert, at Biden ønsker, at den slags sager skal skygge for hans præsidentambitioner.

Elizabeth Warren er den store joker. Der er måske andre navne, der er mere oplagte end hende, fx Gretchen Whitmer eller Stacey Abrams, men Warren er alligevel interessant, fordi hun kan give Biden noget, som de andre ikke kan: muligheden for at være en samlende koalitionskandidat. Warren er en del af den progressive fløj i USA, og hun vil derfor kunne hive nogle af Bernie Sanders’ støtter over til Biden. Mange Sanders støtter er ellers endog meget skeptiske ved udsigten til den moderate Biden som præsident. Spørgsmålet er så, om to så forskellige demokrater som Warren og Biden kan samarbejde. Faktisk har Biden lige taget et af Warrens politikforslag til sig, hvilket kan ses som en tilnærmelse mod den progressive fløj. Warren har endnu ikke meldt ud, om hun støtter Biden eller Sanders. Hvem ved: Måske venter hun på, at hun bliver tilbudt den rette position. /Andreas T. Kønig