Nyhedsanalyse

Er Zoom-manien for snæversynet?

Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix. In this photo illustration a Zoom App logo is displayed on a smartphone on March 30, 2020 in Arlington, Virginia. - The Zoom video meeting and chat app has become the wildly popular host to millions of people working and studying from home during the coronavirus outbreak. (Photo by Olivier DOULIERY / AFP)

Mødepligt. En af coronakrisens helt store vindere er videokonferencetjenesten Zoom. Med sin brugervenlighed og pålidelige videokvalitet er programmet blevet mange mødehungrende arbejdspladsers nye bedste ven, ligesom karantæneramte sociale begivenheder har fået nyt liv på platformen. Ja, Zoom er vel nærmest blevet et helt kulturelt fænomen i sig selv. Succesen kan også mærkes på kistebunden. Siden januar er værdien af Zoom-aktier blevet fordoblet, og det endda på trods af, at størstedelen af aktiemarkederne styrtbløder. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Flere og flere brugere udtrykker nu bekymring for Zooms databehandling og mulige sikkerhedshuller.

En tikkende bombe. Ret beset blev de første panderynker allerede rejst sidste sommer. Her blev det afsløret, at Zooms Mac-klient havde en sikkerhedsbrist, som gjorde det muligt for hackere at få adgang til folks webkameraer – selv hvis de havde afinstalleret Zoom-klienten. Holdet bag Zoom undskyldte og fiksede problemet, men sidenhen er en hel vifte af nye bekymringer kommet frem. Programmets standardindstillinger gør det overraskende nemt for internettrolls at få adgang til ikke-passwordsikrede videomøder, hvilket har skabt det nye fænomen ”Zoombombing” – en betegnelse for når anonyme brugere afbryder almindelige videochats ved pludselig at dele porno eller andet ulødigt materiale. Tilsvarende er Zoom kommet til at dele tusindvis af brugeres private emailadresser, ligesom programmet tidligere har delt data med Facebook uden at informere brugerne herom. Hertil kommer, at Zoom tilsyneladende har markedsført sig på at bruge en mere sikker krypteringsmetode, end hvad der rent faktisk er tilfældet, ligesom programmet på Mac installerer sig selv meget ligesom et stykke malware. Oven i hatten har Zoom en indbygget feature, der gør det muligt for administratorer – det kunne fx være en chef – at se, om deres ansatte laver noget andet på computeren end at deltage i videomødet. Creepy.

Videogalskab. Hver for sig lyder skandalerne måske ikke så store, ligesom de fleste nok vil finde dem en kende for tekniske til, at de rigtig gider bekymre sig om det. Men hvis man slår det hele sammen, tegner der sig efterhånden et billede af et firma, der måske er lidt for villig til at skære hjørner i jagten på succes. I New York har statsadvokat Letitia James i et brev adspurgt Zoom om deres sikkerhedspraksis, ligesom Forsvarsministeriet i Storbritannien har forbudt deres ansatte at benytte sig af videotjenesten. På trods af forbuddet valgte Boris Johnsons kabinet dog efterfølgende at bruge Zoom til at afvikle et møde. Og der har vi netop problemet. I takt med at Zoom vinder status som et vitalt arbejdsredskab på skoler, arbejdspladser og sågar i regeringer rundt omkring i verden, bliver det også så meget desto mere afgørende, at sikkerheden er i top – og det ser den pt. ikke ud til at være. Selvom videotjenesten unægteligt er smart, skal vi stadig huske at zoome ind på alle problemerne. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12