En praktisk corona-guide til diktatoren

I 1527 fik den italienske filosof og samfundsteoretiker Niccolò Machiavelli udgivet sit hovedværk Fyrsten. Bogen har i sin eftertid fået plads som et af hovedværkerne i den vestlige filosofihistorie. Men hvorfor egentlig? For Machiavelli gjorde ingen store metafysiske landvindinger eller videnskabsteoretiske opdagelser. Machiavellis lille bog blev berømt på trods af, men også på grund af, at den ikke rigtig ligner andre store filosofiske værker. Den leverer nemlig noget, der normalt er uhørt i filosofien: En praktisk guide.

I Fyrsten får ledere en vejledning til, hvordan de kan gribe såvel som bevare magten. Machiavelli er realpolitikkens fader, og han forstod, at alle kneb gælder, når det kommer til politik. Hos ham er den dydige leder en dum leder, for målet helliger altid midlet.

Vi har allerede tidligere på ugen skrevet her i Føljeton, hvordan statslederne gør brug af Machiavellis tanker i disse coronatider. Men der er alligevel løbet meget vand under broen siden 1527, så vi synes, at tiden er moden til at forsøge sig med et lille moderne corona-appendiks til Fyrsten. Kort sagt vil vi gerne hjælpe verdens (potentielle) diktatorer med en guide til enevælde i epidemi-tider.

Nu besidder vi desværre ikke Machiavellis vid, så fremfor at udtænke det hele selv, lader vi os inspirere af to stærke ledere, der har udvist en slags best practice i epidemi-diktatur. Først er der gode tips til dig, der allerede er diktator, og bagefter følger en guide til dig, der gerne snart vil være det.

Intet at se her

Vi starter et sted i verden, hvor coronavirussen endnu ikke har ramt. Eller jo, selvfølgelig har den ramt, men schyyy, det snakker en rigtig diktator ikke om. I Hviderusland, Europas sidste diktatur, er alt ved det gamle. Her er der ikke noget, der bliver lukket ned, og præsident Aleksandr Lukasjenko har sagt, at coronavirus ikke er andet end ”vanvid og psykose.” Hvis man som hviderusser alligevel skulle være bange for at blive ramt af COVID-19, så har Lukasjenko heldigvis allerede udskrevet medicinen: Ind i saunaen, drik noget vodka og hop så tilbage på arbejde.

Lukasjenkos strategi har været velkendt blandt diktatorer i årevis. Det handler for alt i verden om at skjule, at der skulle være noget galt i det ”utopi,” hvor man selv er enevældig hersker.

Et af det bedste eksempler herpå er måske Tjernobyl-ulykken i den hedengangene sovjetunion. Men hvor man her blot forsøgte at skjule sin egen inkompetence, så giver coronakrisen helt anderledes muligheder, eftersom den er udefrakommende og har ramt samtlige nationer.

Ved at feje virussen ind under gulvtæppet kan Lukasjenko udstille resten af verden som ”vanvittige” og ”psykotiske” og inkompetente. Lukasjenkos analyse er, at panikken er farligere end virussen, og han kan derfor propagandere til sin befolkning (og resten af verden), at det er ham, der er den kloge og koldblodige.

Samtidig taler benægtelsen til patrioten: For Lukasjenko synes også at sige, at en rigtig hviderusser da ikke bliver ramt af den slags småsnue. Da Hvideruslands nabolande lukkede grænserne, kaldte Lukasjenko det for ”stupidt,” og han får det nærmest til at lyde, som om at coronaforanstaltningerne er en konspiration skabt for at skade Hviderusland. Den slags ”os mod dem”-diskurs er guld værd, hvis man som diktator gerne vil have en befolkning bag sig.

Lukasjenko har også mulighed for at hente kulturelle propaganda-point på krisen. Hvideruslands fodboldliga er som den eneste i Europa ikke lukket ned, og derfor håber hviderusserne, at deres liga kan fungere som et udstillingsvindue, som alle de fodboldhungrende europæere nu har lyst til at kigge ind af.

Som diktator skal du selvfølgelig være opmærksom på, at dette er en strategi, der potentielt vil koste rigtig mange menneskeliv, men eftersom du er diktator, er du nok ligeglad. Du skal også håbe på, at virussen ikke bliver så slem, at den destabiliserer samfundet og fører til revolution eller lignende.

Stram skruetvingen

Ovenstående strategi kræver, at du allerede har fuldstændig enevældig voldsmonopol, ligesom du har kontrol over det politiske system, medier, osv. Men hvad gør du, hvis du endnu ikke er nået så højt på diktator-stigen? Så skal du lægge en helt anden strategi. Ja, faktisk den diametralt modsatte.

Hvis du gerne vil gribe magten i et land, så er det altid klogt at skabe en udefrakommende fjende, som kun du kan beskytte landet imod. Du skal gerne have fat i en trussel, der er så konkret, at folk forstår den og bliver bange. På den anden side skal den også være så abstrakt, at kun du som suveræn kan modstå den. Kommunisterne havde fx kapitalismen, og den moderne vordende diktator har coronavirussen.

Ungarns premierminister Viktor Orbán er en af dem, der har benyttet coronavirussen til at stramme grebet om magten. I denne uge vedtog det ungarske parlament en lov, der giver Orbán mulighed for at styre landet per dekret, hvilket potentielt overflødiggør det demokratiske arbejde i landets parlament. Loven har startet en undtagelsestilstand i landet, og mens den er aktiv, kan der hverken holdes nationale eller lokale valg i landet. Samtidig er der blevet indført strikse love mod ”misinformation” i landet. Spredning af falsk information, eller information der modarbejder arbejdet med at stoppe smittespredning, kan koste fem år i fængsel. Der er ikke sat nogen udløbsdato for undtagelsestilstanden.

Den ungarske regering kalder det nødvendige foranstaltninger for at redde landet fra coronavirussen, og måske har Orbán vitterligt gode intentioner. Vi kommer dog ikke udenom, at det udefra ligner et lærebogseksempel på, hvordan man indfører diktatur i et land. /Andreas T. Kønig