Danish Opinion. Den danske holdning. Det kan næsten lyde som titlen på en ny Jussi Adler-krimi, ikke? Danish Opinion.
Teaser-teksten på bagsiden ville i så fald lyde – som i en parallelvirkelighed fra for ikke længe tid siden, hvor røverier kunne finde sted ved højlys dag:
”Opinionen overvejer eventuelt ansvar i Danmark for North Channel Bank ved at agere som depotbank for en række transaktioner med danske børsnoterede aktier udført af en amerikansk pensionskasse.”
Lyder plottet bekendt – om end lidt teknisk? Milliardbeløb, der lænses fra den danske statskasse og via falske udbytteudbetalinger til bl.a. amerikanske pensionskasser flyttes til skattely i Caribien? Fortvivl ej, for teksten findes faktisk allerede og kan tilmed vise sig at være dybt kriminel.
4. august 2014 færdiggjorde det dengang velrenommerede danske advokatfirma Bech-Bruun en såkaldt ‘legal opinion’ med netop titlen Danish Opinion til den tyske bank North Channel. Og holdningerne heri har netop fået Skattestyrelsen til at rejse erstatningskrav på hele 750 mio. kr. mod de danske advokater.
Advokaternes danske holdning var tilsyneladende ulovlig. Den tyske bank har for længst erkendt, at de fra deres side medvirkede til groft bedrageri og svindel mod den danske stat for i alt 1,1 mia. kr. ved hjælp af fiktive aktiehandler. Sidste år blev North Channel da også straffet med en bøde på 110 mio. kr. ved Retten i Glostrup.
Men hvad med mellemmændene? Alle de banditter i habitter, som har hjulpet bagmændene med at trække skattekroner ud af Danmark: Hvad med de pæne advokater, der har optrådt som en ny tids våbensmuglere?
Ingen risiko ved snyd
På juridisk spidsfindig vis undersøgte de hedengangne regelryttere hos Bech-Bruun dengang et både simpelt og fortvivlende spørgsmål: Vil der kunne gøres et erstatningsansvar gældende over for North Channel Bank ”ved et tab lidt af den danske stat”? Eller formuleret mere direkte: Ville der være nogen risiko ved at snyde den danske statskasse for milliarder med udbyttesvindel?
Også svaret fra Bech-Bruun var både simpelt og fortvivlende: ”I dansk lov burde der ikke være juridisk grundlag for at betragte North Channel Bank som meddelagtig i skattesvindel i Danmark,” hed det lakonisk i notatet ‘Danish Opinion’. Og videre:
”North Channel Bank burde ikke kunne blive gjort til genstand for et dansk civilretsligt krav om at kompensere den danske stat for et tab lidt på grund af bankens rolle i den påtænkte transaktion.”
Kort og kontant konkluderer Bech-Bruun altså, at den tyske bank uden bekymringer kan gennemføre det dengang kun påtænkte svindelnummer: Banen er fri i Danmark. Og så skulle man måske tro, at Bech-Bruun ville holde lav profil, lidt ligesom andre medsammensvorne, som tjener fedt på andres kriminalitet. Men nej.
I det hidtil mest spektakulære dobbeltspil, som er set i nyere danmarkshistorie, påtager Bech-Bruun sig efterfølgende rollen som advokat for den danske stat. Som i en spionthriller fra den kolde krig – ja, nu kommer der endnu mere suspense end hos selv Jussi – hyrer skatteministeren netop Bech-Bruun til at lave en såkaldt ”uvildige advokatundersøgelse” om udbytteskandalen, som på dette tidspunkt i vinteren 2017 er løbet op i 12,7 mia. skattekroner.
I 2017 er North Channel stadig kunde hos Bech-Bruun, og mindst fire af deres advokater hjælper stadig med papirarbejdet omkring skattesvindlen i Danmark.
Forbryderne går fri
Dobbeltspil er altid nervepirrende: På den ene side kan Bech-Bruun jo vitterligt siges at have avanceret ekspertise på området, da de i de foregående år har tjent stort på at rådgive bl.a. North Channel. På den anden side er det som at lade ulven vogte får – som at lade en dobbeltspion få adgang til fortrolige militærhemmeligheder.
Bech-Bruun lader behændigt pilen pege ensidigt mod skattevæsenet. Advokaterne konkluderer, at ”SKAT’s kontrol med udbytteskat var utilstrækkelig, at der var usikkerhed omkring ansvarsområderne på udbytteområdet i SKAT”, ”at it-systemerne ikke fungerede tilfredsstillende” og ”at Skatteministeriets tilsyn med SKAT i perioden med formodet svindel ikke var godt nok”.
På dette tidspunkt må den øverste ledelse hos Bech-Bruun have knebet sig selv i armen. For er det virkelig muligt først at blive forgyldt af skruppelløse forbrydere, der snyder Skat, og dernæst få betaling af naive embedsmænd i Skatteministeriet, som på kaotisk vis forsøger at rydde op efter svindelnumrene? Svaret er ja. Men kun indtil d. 1. november 2018, hvor dobbeltspillet langt om længe bliver opdaget.
Bech-Bruun dømmes af Advokatnævnet for at have tilsidesat god advokatskik. Eller dømmes og dømmes. For et flertal i Advokatnævnet mente ikke, at Bech-Bruun som firma havde gjort noget forkert ved at have begge kunder samtidig og idømmer derfor kun fire konkrete ansatte en bøde på 10.000 kr. hver, eller hvad der svarer til mindre end en dagstakst fra North Channel.
Nu går skattemyndighederne imidlertid et skridt videre og vil have Bech-Bruun til straks at betale 750 mio. kr. eller blive stævnet ved en retssag. Og det lyder da i hvert fald mere dramatisk end blot at lade dobbeltspillet passere. Men den kloge ender som oftest med at snyde den mindre kloge, og det er langt fra sikkert, at Bech-Bruun skal til lommerne denne gang.
Som de selv udtaler: ”Vi imødeser sagen med sindsro.”
Den beskidte sandhed er, at ikke engang North Channel er endt med at skulle betale bøden på 110 mio kr. Den tyske bank har nemlig kunnet trække bøden fra, ja, som en slags skattefradrag, som følge af et hemmeligt forlig, som bankens ejere, Matthew Stein og Jerome Lhote, indgik med Skattestyrelsen. Vupti, intet er kommet tilbage i statskassen.
Om Bech-Bruun viser sig at være lige så snarrådige som North Channel, kan kun tiden vise. Men mon ikke? Det er trods alt dem, der hele vejen igennem har rådgivet den tyske bank om, hvordan man snyder den danske stat – uden at skulle betale tilbage i sidste ende.
Så den noget fesne og uforløste slutning på den nye Jussi Adler-krimi er desværre: Ingen slår sig for alvor på den danske holdning. Ikke andre end de dumme skatteydere, selvfølgelig. /Lars Trier Mogensen