Det private initiativ i en krisesituation

Okay, vi må nok efterhånden belave os på, at vi skal leve med coronavirussen i nogen tid, og at hverdagen ikke bliver heeelt som før. Vi kommer ikke til at stå som sild i en tønde til koncerter, fadølsfester, kræmmermarkeder, sexmesser eller hingstekåringer i Herning. Ja, det er ikke engang sikkert, at Dansk Fjernvarmes landsmøde sidst i oktober bliver til noget.

Eller som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i TV-avisen søndag aften: ”Vi kommer heller ikke til at kunne klumpe os sammen i tog, busser og metroer, som vi har været vant til.”

Det er for så vidt godt nyt for klaustrofober, selv om elevatorer og andre lidt for små lukkede rum stadig vil udgøre et irritationsmoment. Folk med agorafobi behøver til gengæld ikke foretage sig noget.

Regeringen og myndighederne vil åbne samfundet gradvist begyndende fra engang efter påske, sagde Mette Frederiksen også. Om ikke andet er det da rimelig klar tale.

Hvis kodeordet i bekæmpelsen af coronavirussen i Danmark er flokimmunitet, er der imidlertid et stykke vej igen. I et interview i Politiken d. 26. marts sagde professor Kåre Mølbak, faglig direktør for infektionsberedskabet hos Statens Serum Institut, at 40-60 pct. af befolkningen (dvs. op imod 3,6 mio., red.) skal være blevet ramt af virussen, før ”den vil finde en balance, hvor den bliver en naturlig infektion blandt alle mulige andre”.

Noget af det vilde og opløftende ved hele coronacirkusset er, at der nærmest fra time til time sker små landvindinger, som skubber hele trusselsbilledet i den rigtige retning. Indtil for kort tid siden var det et gevaldigt problem herhjemme, at man ikke kunne teste mange mennesker for coronavirus hurtigt nok med henblik på at kortlægge den danske flokimmunitets nuværende omfang.

Men nu er de her, tusindvis af antistoftests, som på et kvarter kan afgøre, om den testede har haft sygdommen (evt. uden at vide det). Ifølge Berlingske har flere regioner allerede udført testen på bloddonorer, men ud fra et flokimmunitetssynspunkt er resultatet nedslående; i Region Hovedstaden havde kun 27 af 1.000 testede dannet antistoffer. I Region Midtjylland fandt man ikke en eneste.

Det, der så er opløftende ved historien, er, at de godt og vel 100.000 antistoftests, som nu befinder sig i landet, er købt og betalt i Kina af en anonym giver – formentlig af dansk herkomst – og overdraget til det danske sundhedsvæsen. Der er ikke noget som det private initiativ, når det vel at mærke er i almenvellets interesse.

Tilfældet Bill Gates

Det leder os hen til Bill Gates, stifteren af Microsoft og en af verdens rigeste mænd. Gennem sin velgørenhedsfond Bill & Melinda Gates Foundation har han i årevis haft tæt kontakt til epidemiologiske eksperter, og man behøver bare google ‘Gates 2015’ for at se, at han allerede i en TED Talk det år (‘The Next Outbreak? We’re not ready‘) advarede om, at en pandemi var forestående, og at kloden slet ikke havde beredskab til at håndtere den.

I sidste uge skrev han i et indlæg i Washington Post, at hvis vi skal have stoppet coronavirussen på en forsvarlig måde, så skal vi finde en vaccine, og at ”hvis vi gør alt rigtigt, kan vi have en i løbet af 18 måneder – noget nær det hurtigste, en vaccine nogensinde er blevet udviklet”.

Men, advarede han, der er også brug for at kunne fremstille milliarder af doser hurtigt, hvis vaccinen skal beskytte hele verdens befolkning. Og eftersom der tilsyneladende er syv lovende vacciner under udvikling, hvoraf to måske ender med at kunne bruges, skal der allerede nu bygges fabrikker til fremstilling af hver af dem, også selv om fem-seks af fabrikkerne i givet fald aldrig vil blive taget i brug. ”Private virksomheder kan ikke tage den slags risici,” skrev han videre, ”men det kan den føderale regering”.

Den amerikanske regering? Med Donald Trump i spidsen? har Bill Gates måske tænkt, efter at the Post havde bragt hans tekst. Under alle omstændigheder tonede han torsdag frem i et 22 minutter langt interview i det amerikanske tv-talkshow The Daily Show, og spoler man et godt stykke frem, siger han pludselig, at hans fond vil betale for alle syv fabrikker for at undgå tidsspilde, fordi ”hver måned tæller”.

Det er bedre at bruge milliarder af dollars på fabrikker, som viser sig ubrugelige, fordi det vil koste økonomien billioner af dollars at lade være. I en indskudt sætning tilføjede han, at en billion er tusind gange mere end en milliard. ”Det er det værd,” sagde han.

Coronakrisen er stedet, hvor ‘den ene procent’ – den udskældte gruppe af verdens rigeste – kan komme til ære og værdighed igen. Gør som Bill Gates. Eller som Dolly Parton og Pink, der hver har givet en million dollars, eller Oprah Winfrey, som har givet 10, eller ham den anonyme donor, der skaffede 100.000 antistoftests hjem til Danmark. Vi må løfte i flok. /Oliver Stilling