07/04/2020. London, United Kingdom. Foreign Secretary Dominic Raab holds the Digital Covid-19 Press Conference with Chief Scientific Adviser, Sir Patrick Vallance and Chief Medical Officer, Professor Chris Whitty in 10 Downing Street. Picture by Pippa Fowles / No 10 Downing Street.
For to uger siden fik den britiske premierminister Boris Johnson konstateret coronavirus som den første regeringsleder i verden. I starten var han mildt ramt og kunne styre landet fra sin isolation i embedsboligen. Men søndag sendte ”vedvarende symptomer” premierministeren på hospitalet. Det skete efter et ”forsigtighedsprincip”, lød det først, og planen var, at Johnson stadig skulle regere landet – nu bare fra en hospitalsseng. Men tingene blev værre, og mandag blev Johnson pludselig sendt på intensiv.
Forværringen af Johnsons sygdom betyder, at en ny leder må træde til. Udenrigsminister Dominic Raab er nu udpeget som vikar for Johnson, og dermed har briterne pludselig fået en ny leder i ly af natten – og så endda midt i en ekstraordinær voldsom krise. Hvem er han egentlig, denne Raab?
En brovten karate kid
På sin vis har det længe været Dominic Raabs store drøm at vippe Johnson af pinden, men han havde nok ikke ønsket, at det skulle blive på denne måde.
Da Theresa May sidste år måtte trække sig som britisk premierminister efter at være blevet trukket igennem den ene brexit-ydmygelse efter den anden, var Dominic Raab en af dem, der forsøgte at blive hendes efterfølger. Den gik ikke. Raab røg ud allerede i anden valgrunde, mens Boris buldrede mod sejren. Heldigvis for Raab blev han samlet op af Boris på vejen og blev udnævnt til den magtfulde udenrigsministerpost.
Havde det ikke været, fordi Boris Johnson, en af de britiske øers mest kontroversielle politikere, havde vundet formandsvalget, så havde man måske sagt, at årsagen til, at Raab ikke nåede længere i sine formandsbestræbelser, skyldtes hans noget kantede facon. Ikke bare fordi han har det sorte bælte i karate og efter sigende er en habil bokser, men simpelthen, fordi hans store mund har brændt en del broer. Men den har også bygget nye.
Forbandede feminister og dumme fattige
Den 46-årge Raab er barn af en jødisk familie, der har rødder i Tjekkiet, men som flygtede under krigen fra nazisterne. Han er uddannet advokat fra Oxford og Cambridge og blev først for alvor indblandet i politik i 2006, da han blev rådgiver for to konservative parlamentarikere. Fire år efter blev han selv valgt til det britiske Underhus, og her startede han sin lange karriere som provocateur.
I starten af 2011, kort tid efter han var blevet valgt, gik Raab i krig med den feministiske bevægelse, som han kaldte ”modbydelige fanatikere.” Hvis der var nogen der led, mente Raab, så var det da mændene, der var endt med at stå tilbage på perronen med lidt af en ”raw deal.” Raabs korstog mod feministerne faldt den daværende indenrigsminister Theresa May for brystet. Hun beskylte Raab for at opildne til ”kønskrig.” Det skulle ikke blive sidste gang, at de to røg i totterne på hinanden.
I 2017 mente den daværende leder af Liberal-Demokraterne, at Raab var ”fornærmende.” Årsagen var, at karatemesteren havde udtalt sig om fattige, som han ikke havde meget tilovers for. Han sagde: ”Den typiske bruger af madbankerne er ikke én, der sygner hen i fattigdom. Det er en, der har et problem med at styre sin økonomi.”
Fra de bagerste rækker til den forreste
Raab tilbragte en del af sine tidlige politiske år på de bagerste rækker i Underhuset. Det var først med afstemningen om Storbritanniens medlemskab af EU, at han for alvor blev et kendt ansigt. Raab var en indædt Leave-tilhænger og ganske aktiv i kampen om at få briterne ud af EU. Da han pludselig efter brexit-afstemningen i 2016 stod som en af vinderne, steg hans politiske værdi. For alle vil gerne være på hold med en vinder.
Derfor følte May sig tilsyneladende også nødsaget til at hente ”kønskrigeren” Raab ind. Hun havde ellers fyret ham som juniorminister, da hun overtog premierministerposten efter David Cameron, men i 2017 blev han bragt tilbage i de fine rækker: Denne gang som en mellem-rangerende justitsminister.
Raab steg i rækkerne, og hans forhold til May blev øjensynligt bedre. I 2018 fik han den magtfulde post som brexit-minister, og dermed blev han indlemmet i Mays kabinet. Den nyfundne kærlighed mellem de to varede dog ikke længe. Få måneder efter trak Raab sig fra sin post, eftersom han ikke ”med god samvittighed” kunne støtte det backstop, som May havde forhandlet sig frem til i Nordirland. Eftersom Raab er en indflydelsesrig brexit-persona, har hans udtalelser og tilbagetræden utvivlsomt været med til at fælde May.
På sin vis minder Raab og Johnson om hinanden. De er begge provokerende typer, der har bygget deres karriere på at tryne Theresa May og støtte brexit. Måske kommer landet slet ikke til at kunne mærke, at Johnson (forhåbentlig kun for en stund) har overladt magten. /Andreas T. Kønig