Håndtryk og smæk: Tænk sig, der skulle en pandemi til ...

Puha! Det er, som om at den værste coronapanik lige så stille er ved at forlade kroppen for i stedet at gøre plads til andre og mindre alvorlige grublerier.

Fx har vi de seneste dage tænkt over, hvor begrebet ”liberale erhverv” mon kommer fra. Det har vi godt nok alligevel aldrig hørt om før, men vi kan forstå på denne rapport fra Statens Serum Institut, at det fx er en frisør, og at det er sundhedsforsvarligt at åbne op for dem igen.

Må vi have lov til at tilføje: Det er ikke bare sundhedsmæssigt forsvarligt, det er absolut samfundsmæssigt nødvendigt. For gudskelov har vi ikke britiske tilstande, når vi kigger på coronatallene, men vi er ved at have britiske tilstande, når det kommer til mænds hårmode. De lukkede frisører har efterladt nationen med en epidemi af Elton John-lignende mænd, der på en og samme tid har en vigende hårgrænse og alt for langt hår. Det kan ikke blive ved. Åbn så, Mette!

Ja, der er bestemt mange områder, hvor vi glæder os til at vende tilbage til normale tilstande. Men jo længere vi kommer ind i epidemien, jo mere der bliver lukket ned for hverdagen og alt, hvad vi normalt gør, jo oftere bliver vi også opmærksomme på ting, som vi håber aldrig vender tilbage.

For pludselig kan man fra tryg afstand betragte gårsdagens hverdags-psykose, der nu er sat en stopper for. Og så tænker man: Tænk sig alligevel, at der skulle en 100-års pandemi til …

Smæk og æg

Lad os give et par illustrative eksempler fra nær og fjern. Eller i dette tilfælde: Først fjern og så nær.

I Tjekkiet er der tradition for, at unge mænd i påsken går fra dør til dør, hvor de synger en lille sang. Hvert sted får de typisk æg og brandy i gave. OK, så langt så godt, det er vel næppe værre end den danske fastelavn. Nuvel, de er jo ikke børn, og dermed nok lige gamle nok til det pjat, men altså, vi dømmer ikke, når der er gratis alkohol involveret.

Sagen er bare, at inden de unge mænd får udleveret deres æg og brandy, så giver de lige husets kvinder en endefuld med deres medbragte kæppe. Herefter kan kvinderne så sige tak for tæsk ved at opvarte mændene. Alt efter øjnene der ser, er det enten et fertalitetsrite, en hyggelig tradition, eller en relativt sexistisk praksis.

På grund af corona har den tjekkiske indenrigsminister Jan Hamacek i år bedt mændene om at lade deres kæppe blive hjemme. Ingen piskning til påske.

Tænk sig alligevel, at der skulle en pandemi til …

Et fast håndtryk

I Danmark har vi da også vores egne vanvittige ritualer. Fx skal man for at blive dansk statsborgere død og pine give hånd til borgmesteren. I Tjekkiet kan de i det mindste undskylde sig med, at der er tale om en gammel tradition. I Danmark er der tale om relativt ny symbolpolitik.

I dag har regeringen meldt ud, at de har suspenderet reglen om håndtryk ved statsborgerskabsceremonien. På twitter skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye:

”Håndtrykket for 2700 nye statsborgere suspenderes så længe Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke giver hånd. Vi kan selvfølgelig ikke forlange, at man skal give borgmesteren hånden, når vi samtidig anbefaler, at man slet ikke giver hånd.”

Der skal alligevel en vis frækhed til at proppe sådan et lille ”selvfølgelig” ind i sætningen, når suspenderingen kommer mere end en måned efter Sundhedsstyrelsen anbefaling.

På et generelt plan glæder vi os til at kunne give et fast håndtryk igen. Men vi kommer ikke til at savne den latterlige ceremoni, der udelukkende eksisterer for at få skiftende regeringspartier til at se oh så skrappe ud på udlændingeområdet.

Vi har fattet det Hr. Minister, du er en fandes karl, det behøver du ikke en ceremoni til at demonstrere. Skrot den for altid, og så skal vi andre nok lade være med hånligt at viske: Tænk sig alligevel, at der skulle en pandemi til. /Andreas T. Kønig