Kun i Himmelen er der ingen fejl

Den er ikke helt god. Der er en fejl i den nye, nudanske oversættelse af Bibelen. Det hebraiske udtryk for ”frænde” er i Salmernes Bog, kapitel 88, vers 19 blevet til antonymet ”fjende”. Intet er længere helligt.

Det er den åbenbart årvågne filosof og Kierkegaard-ekspert Peter Tudvad, der har opdaget fejlen, og Kristeligt Dagblad, der har samlet historien op. Og vi skal da ellers lige love for, at der her er smæk for skillingen. Ud over at avisen først kan fortælle, at den nye bibeloversættelse er ”blevet beskyldt for at falde på knæ for tidens klimapolitik” – uden at der bliver gjort nogen større pointe ud af at fortælle, hvad hele den debat nu går ud på – så har den også indhentet en sand guldgrube af citater fra folk, der er berørt af den nye fadæse.

Tag bare teologisk professor emeritus og tidligere generalsekretær i Bibelselskabet Niels Jørgen Cappelørn, der ærger sig på oversætternes vegne, men som også på forbilledlig vis formår at mane til besindighed. Man kan jo bare rette fejlen i næste udgave, udtaler Cappelørn, inden han fortsætter: ”Jeg vil ikke bagatellisere fejlen, men en vis rimelighed må der være plads til også her. Verset hører ikke til de mest centrale tekster i Bibelen”. Hvor er det dog et forfriskende budskab: heller ikke alle bibelvers er lige vigtige.

Vi vil gerne gå skridtet videre og endda påstå, at fejloversættelsen har forbedret det oprindelige forlæg. Det nye vers lyder nu: ”Du har taget både ven og fjende fra mig, alle mine nærmeste – forsvundet i mørket!” Der er altså en fed ”keep your friends close, but your enemies closer”-energi over det, som du bare ikke får i den dronninge-autoriserede oversættelse fra 1992, hvor fjende altså er frænde. At verset endda passer perfekt til de nuværende, ret så isolerede corona-tider, gør kun sagen bedre.

Lektor emeritus i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet Else Holt, der er skyldig i fejloversættelsen, ser næsten ud til at give os ret. Ifølge Holt er frænde/fjende-dialektikken nok ikke blevet opdaget af hverken hende, korrekturlæsere eller redaktører, da ”ven og fjende” simpelthen ”ligger godt i munden, godt i pennen og egentlig giver god mening i sammenhængen”. Vi er rørende enige. Men da Kristeligt Dagblad så spørger Holt, om hun da virkelig siger skidt pyt, får hun alligevel kolde fødder. ”Jeg siger ikke pyt, men at fejl er menneskelige vilkår. Kun i Himmelen er der ingen fejl”, udtaler den ærgerlige lektor emeritus. Her på Føljeton er vi måske ikke lige så gudsfrygtige, men hvor har Else Holt dog alligevel så evigt ret: Jorden er og bliver fyldt med fejl.

Tag bare de seneste meldinger fra Kina. Her har man åbenbart hidtil fejlkalkuleret coronadødstallene i Wuhan i en så voldsom grad, at man nu har måttet opjustere dem med 50 pct. Eller se på Facebook, der igen-igen har ladet misinformation sprede sig på sin platform, og som derfor nu har planer om at advisere brugere, der muligvis har fået serveret falske nyheder om COVID-19. Den var altså ikke gået på Guds vagt.

Det var salget af den statslige vaccineproduktion til en saudi-arabisk kapitalfond tilbage i 2016 nok heller ikke. Ud over at salget var en historisk dårlig forretning – den saudiske sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih betalte blot 15 mio. kr. for produktionen, alt imens de samlede udgifter i forbindelse med salget ifølge Rigsrevisionen udgjorde et sted mellem 1,3 mia. og 1,8 mia. kr. – så står vi altså nu og mangler en statslig vaccineproduktion, hvis ellers der bliver fundet en coronakur. Af samme grund vil SF have regeringen til at lægge en plan for, hvordan produktionen kan komme tilbage på danske hænder. Vi kan kun bifalde forslaget. Når menneskeliv står på spil, duer det altså ikke, at vi er overladt til udenlandske kapitalfondes luner. Så lad os da håbe, at Socialdemokratiet i dag har det på samme måde – og at de nu kan holde styr på, hvem der er frænder, og hvem der er fjender. /David Dragsted