Christel Lerche hos Frisør Hot N Tot genåbner og tager imod de første kunder, i Bagsværd mandag den 20. april 2020. Der sprittes af før og efter hver kunde og frisørerne har faste arbejdsstationer. Kunderne venter med god afstand og hver plastikbøjle til kunders overtøj smides i affaldkurv efter brug. Der står håndsprit til kunder ved hovedindgangen. Regeringen og Folketingets partier blev natten til fredag enige om en åbning af liberale erhverv i Danmark. Langt de fleste frisører, fysioterapeuter og tatovører åbner mandag, efter at de har været lukket i omkring en måned under coronakrisen.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Ja, så blev det coronauge nummer … nummer … nå, de flyder lidt sammen, men det er i hvert fald ma-ma-man … jo, det er mandag i dag! Og tingene er i konstant udvikling. Der sker små psykosociale forskydninger hos befolkningen i takt med samfundets gradvise … lad os bare bruge det officielle ord: genåbning, selv om det i virkeligheden nok er alt for prangende.
Det kan godt være, at godt halvdelen af børnene er tilbage i skole, hvor de velvilligt vasker hænder før og efter hvert frikvarter og sidder ved deres små pulte på stole uden ryglæn med to meter imellem sig, og at frisørerne, fysioterapeuterne, kørelærerne og kiropraktorerne atter kan holde åbent, men det bliver en syret oplevelse for de fleste – med gummihandsker, mundbind og ekstreme mængder håndsprit.
Ude på gaden kan man mærke, at visse typer enten forestiller sig, at det værste er overstået, eller også har givet efter for eventuelle kuller. Nogle er i det stille, ja, næsten umærkeligt, begyndt at slække en smule på sikkerhedsforanstaltningerne. Her snakker vi om mere end repræsentative stikprøver rundt om i landet, og gudskelov tegner der sig ikke et billede af en bestemt syndende befolkningsgruppe; det er ikke entydigt de gamle, det er heller ikke entydigt de unge eller folk med liebhaverdrømme eller grønne fingre. Man kan bare konstatere, at folk stimler lidt tættere sammen end for en uge siden, og i telefonen taler man måske med en ældre slægtning i risikozonen, der fortæller, at hun lige tog den offentlige transport til Helsingør for at trække noget luft ved Kronborg. Nej, nej, nej!
Omvendt kan man – nu hvor coronakurven har været så eksemplarisk u-eksponentiel – selv komme til at stille sig lidt for tæt bag en ung person i lyskrydset, og man tager sig først i det, når vedkommende vender sig og ser bestyrtet på en, som var man en blotter, der netop var sprunget ud af et buskads med cottoncoatens ender blafrende i vinden og bukserne nede om anklerne.
Ingen fredagsmorgenmad på arbejdspladsen
I et interview i Berlingske offentliggjort søndag aften siger direktøren for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, at vi nok skal belave os på social afstand i et år: ”Det betyder, at vi ikke behøver at stimle sammen til fredagsmorgenmad på arbejdspladsen, og det betyder også, at vi skal holde igen med håndtryk, kram og kindkys. Til gengæld kan man jo mødes på andre måder. Eksempelvis via Skype eller på Zoom, som mange gør i dag.”
Det budskab farer tidligere Venstre-minister Søren Pind i flint over ovre på Twitter, hvor han har 89.000 følgere. Pind vil have tests – ”pålidelige, øjeblikkelige nemme tests. Det kan simpelthen ikke være en uoverkommelig opgave. Enten ved hjælp af store data, medicinsk, hjemmeteknologi eller andet”, skriver han og afslutter med et imperatorisk ”godnat”.
Sådan er vi mange i Valby og omegn, der har det: Hvorfor stopper myndighederne ikke det her dyre, strabadserende corona-cirkus og giver os en modgift med det samme? Måske skulle man skrive et læserbrev om det. Eller indlevere det til Folketinget som et borgerforslag.
Heldigvis er menneskets omstillingsparathed legendarisk. Selv dyrene beundrer os for den. Vi klarer den, og vi har de seneste uger været vidne til mange gyldne øjeblikke. Måske har vi selv haft et – som statsminister Mette Frederiksens taleskriver med formuleringen ”vi beder i virkeligheden de svageste om at være de stærkeste” sidst i marts. Det var vedkommendes ”Ich bin ein Berliner”-øjeblik, som normalt ikke kan stjæles eller genbruges. Social- og indenrigsminister Astrid Krag er ligeglad, for som hun siger i en pressemeddelelse udsendt fra hendes ministerium søndag: ”Lige nu beder vi de svageste mennesker i vores samfund om at være de stærkeste.” Flot formuleret.
Sandheden er, at vi alle er stærke, og at vi alle er svage. Som den britiske kunstner David Hockney for nylig sagde i et interview om coronasituationen og selvisolation: ”Jeg er 83 år gammel, jeg skal dø. Dødsårsagen er fødsel.” /Oliver Stilling