Østjyllands Politi har her til eftermiddag sat advarselsskilte op ved Bellevue, Den Permanente, Tangkrogen og Mølleparken, på billedet i Mølleparken i Aarhus fredag den 24. april 2020.. (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)
To corona-relaterede nyhedshistorier dominerede forsiderne lørdag morgen.
Den ene er, at regeringen plus alle Folketingets partier har indgået en aftale om at sende 215 mio. kr. i omløb til gavn for landets sårbare og udsatte grupper, som er pressede af coronakrisen.
Den anden er, at for mange danskere klumper sig sammen i for store grupper i landets parker og stykker med grønt, hvorved virussmittefaren øges markant.
Hvis vi må tage de to historier fra en ende af: Lige i farten lyder 215 mio. kr. af meget. Ifølge Social- og Indenrigsministeriets pressemeddelelse er 131 mio. kr. øremærket til at hjælpe børn og unge, der har stof- eller alkoholmisbrugere blandt deres nære pårørende. Dykker man længere ned i tallene, kan man fx se, at syv af millionerne går til foreningen TUBA, der tilbyder rådgivning og terapi til unge, som er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Pengene går bl.a. til at udvide åbningstiden for foreningens chat.
60 mio. kr. er afsat til at hjælpe udsatte børn med at komme tilbage i skole. Der er også sat ekstra penge af til at hjælpe voksne, der er udsat for vold, ligesom en række hjemløseorganisationer til sammen modtager 5,5 mio. kr. Og så er der også nogle håndører til indsatser for mennesker med funktionsnedsættelser og handicap.
Der er ikke noget at sige til, at samtlige Folketingets partier er med på den. Godt nok er der tale om en ekstra pakke, men hvis man tænker over det, er 215 mio. kr. ikke alverden – og man kan også argumentere for, at aftalen er faldet på plads ret sent i det her coronaforløb.
Pengene lander på et tørt sted. DR har kontaktet landets 98 kommuner og bedt dem sende antallet af underretninger, de har modtaget i perioden 11. marts til 14. april. ‘Underretninger’ er dem, kommunerne modtager fra folkeskoler, daginstitutioner, politi og andre aktører, når der opstår bekymring for, om et barn i Danmark får den omsorg, det har krav på. I alt plejer der at være 130.000 underretninger om året, men på baggrund af tal fra de 83 kommuner, som har svaret, konkluderer DR, at der er sket et gennemsnitligt fald på 42 pct. i forhold til samme periode i 2019. Med mindre der er sket et nærmest magisk fald i mængden af omsorgssvigt og mistrivsel, er det et stærkt bekymrende tal.
”For mange af de sårbare børn er tiden i institutionen et fuldstændigt nødvendigt pusterum i hverdagen,” siger generalsekretær hos Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen til DR. ”Og for så vidt også for forældrene, så de kan være der som forældre resten af tiden. Det pusterum er pludselig væk. I en del familier har det medført en meget høj grad af konfliktniveau. Og alle de problemer, man i forvejen har i familien, har vokset sig endnu større.”
Man kan kun håbe på, coronakrisen generelt øger opmærksomheden omkring den her problematik. Det er 2020 – alle børn i Danmark skal have det godt.
Mange mennesker i det grønne
Det bringer os frem til visse borgeres trang til at stimle sammen midt i en smitsom pandemi. De må have en meget dårlig hukommelse. Det er ikke mere end nogle uger siden, at sundhedsmyndighederne vurderede, at én person med COVID-19 gennemsnitligt nåede at smitte tre andre. Det smitteniveau blev lagt ned med håndvask og social distancering. We did it. Det skal ikke sættes over styr.
Det er glædeligt, at landets parker og grønne arealer bliver brugt. Visse grønne steder har vel nærmest oplevet en opblomstring. De er blevet opdaget eller genopdaget. Det gælder eksempelvis for Søndermarken på grænsen mellem Valby og Frederiksberg i Københavnsområdet. På Kulturstyrelsens hjemmeside omtales Søndermarken som en ”romantisk landskabshave”, men den har i årtier stået i skyggen af den mere elegante nabopark, Frederiksberg Have. Ved siden af den parfumerede Frederiksberg Have har den langt mere skovagtige og kuperede Søndermarken næsten virket misligholdt. Men det har nu nok været en fejlslutning, og måske har klimaforandringer og andet fået folk til at ændre syn på naturen og opdaget, at den gør sig bedst, når den får mest muligt spillerum og får lov at gå sine egne veje.
Politiet har dog hverken udpeget Søndermarken eller Frederiksberg Have som steder, hvor for mange stimler sammen i solen, og i øvrigt er det ikke kun i København, Aarhus og Odense, den er gal.
Herningensere: Hold jer fra Fuglsang Sø! Silkeborgensere: Gå uden om Østre Søbad! Skagboer: Leave Solnedgangspladsen alone! Esbjergensere: Bliv væk fra ”de hvide mænd”, siger politiet (også kendt som billedhuggeren Svend Wiig Hansens værk Mennesket ved Havet). Og Tønderborgere: I skal bare holde jer fra butikscentret. /Oliver Stilling