Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix. Demonstrators protest the extension of the emergency Safer at Home order by State Governor Tony Evers to slow the spread of the coronavirus disease (COVID-19), outside the State Capitol building in Madison, Wisconsin, U.S., April 24, 2020. REUTERS/Shannon Stapleton
Billederne er chokerende nok i sig selv: Forargede amerikanere, der med flag og fuldautomatiske rifler demonstrerer i flok mod corona-nedlukningen. Op mod hundredvis af mennesker, der stimler sammen uden hensigter om at holde afstand. Har de da ikke noget samfundssind? Har de definitivt tabt sutten derovre i Guds eget land? Både og. Heldigvis er rygterne om den amerikanske galskab mestendels overdrevne.
De sidste par uger har delstater som Michigan, Wisconsin, Pennsylvania, Californien, Texas, Florida og Colorado i varierende omfang set en opblomstring af protestaktioner, der har haft til formål at agitere for en genåbning af økonomien. Størstedelen af de demonstrerende har åbenlyst støttet præsident Donald Trump, alt imens de har kritiseret den pågældende guvernør, der har indført diverse tiltag og restriktioner, der har skullet begrænse spredningen af COVID-19. I mange af de delstater, hvor protesterne er opstået, er guvernøren medlem af Det demokratiske parti. Og det er her, det hele bliver lidt speget.
Visse dele af de såkaldte ”anti-lockdown protests” ser unægteligt ud til at være opstået på græsrodsagtig vis, hvor konspirationsteoretikere, frihedselskere, alt-rightere og Trump-vælgere (og ofte alle dele på én gang) er fundet sammen i én uskøn fælles front mod (mere eller mindre) drakoniske anti-corona-tiltag. Men meget peger på, at den spirende bevægelse samtidig bliver hjulpet frem af Trump-sympatiserende interesseorganisationer. Fænomenet kendes som astroturfing (AstroTurf er en amerikansk kunstgræsproducent): Pengestærke organisationer giver deres budskaber troværdighed ved at opbygge en bevægelse, der til forveksling ligner en ”ægte” græsrodsbevægelse.
En smittende folkestemning?
I Michigan, hvor nogle af de mest markante ”anti-lockdown”-protester har fundet sted, har gruppen Michigan Conservative Coalition eksempelvis vist sig som en af de afgørende organisatorer. En af gruppens medstiftere var Meshawn Maddock, der sidder i rådgivningskomitéen for Trump-kampagnen ”Women for Trump”. Andre steder har interesseorganisationen FreedomWorks, der ligeledes har forbindelser til Trump-administrationen, forsøgt at fremme demonstranternes sag.
Meningsmålinger viser, at der er stor opbakning til de mange social distancing-tiltag, der er blevet indført i USA – selv blandt republikanere. USA er fortsat det land i verden, der er hårdest ramt af COVID-19, og situationens alvor ser ud til at være gået op for størstedelen af befolkningen. De Stars and Stripes-viftende demonstranter udgør dermed blot en lille minoritet, men er i konservativt-orienterede medier som Fox News blevet blæst op til at være et symptom på en mere markant folkestemning. Og netop den vinkel har fået yderligere vind i sejlene af Donald Trumps nu notoriske tweets, hvor han øjensynligt bakker op om demonstrationerne.
Trump-fløjen synes at satse på, at man ved hjælp af astroturfing og andre ufine metoder kan forvandle vreden fra den mest gakkede del af Trumps vælgerkorps til en larmende og folkelig kritik af Demokraterne i mange af de svingstater, der formodentlig vil vise sig afgørende ved præsidentvalget i november – herunder Michigan. Men det må siges at være en noget dubiøs valgkampsstrategi. Dels forudsætter den, at demonstrationerne rent faktisk vokser sig større, så magtkritikken kan opnå en højere grad af troværdighed. Dels forudsætter den, at coronavirussen ikke rammer de givne delstater for hårdt, for i så fald vil guvernørernes lock-down-politikker komme til at virke (endnu mere) berettigede. Og noget siger os, at massedemonstrationer uden hensyntagen til afstand og smittebegrænsning er en ret dårlig måde at opnå nogen af delene på. /David Dragsted