En dårlig dag for de rejsende

Der var engang, hvor flyskam hverken var et begreb eller en nagende følelse fra mellemgulvet. Det var dengang, hvor ”klimaforandringer” var et kedeligt ord i et universitetsrapport, hvor Bjørn Lomborg var på finansloven, og hvor ignorance overfor den snarlige klimaapokalypse var alment acceptabel.

Dengang var lufthavnen et magisk sted. Vi skammer os lidt over at sige det, men det synes vi faktisk stadig, den kan være.

Lufthavnen er en gigantisk myretue fuld af forventninger, travlhed, farvelkys og gensynskram. Det er et sted, der emmer af nye eventyr, og hvor hele verden mødes på kryds og tværs – uden at nogen tilsyneladende undrer sig over det bemærkelsesværdige i det. Lykken er at købe en pose duty free slik, finde sig et centralt sted i dette internationale knudepunkt, og så begyndte at gætte på, hvem de forbipasserende er, hvor de kommer fra, og hvor de skal hen.

Vi går stærkt ind for flere togrejser, høje flyafgifter og færre ture til Mallorca, men lige i den her tid savner vi altså at stå der i lufthavnen. Måske skyldes det, at man lige nu ikke engang kan tage toget til Paris uden at være i overhængende smittefare. Ja, og her taler vi altså om byen Paris i Lemvig Kommune, Jylland. Ikke den franske hovedstad, for det er da helt udelukket.

I dag har luftfartsselskabet SAS varslet fyringer af 5.000 ansatte. Dels fordi de ikke flyver lige nu (ud over nogle få indenrigsrejser), men også fordi de forventer en stor nedgang i antallet af flyvninger, når alt det her er ”overstået”.

Måske er der slet ikke noget ”overstået”. Og selv hvis der er, så er det i hvert fald ikke lige rundt om hjørnet. SAS-fyringerne er et varsel om, at vi kommer til at skulle opleve verden på en anden måde og i et andet tempo, end vi er vant til. Hvis ikke på grund af corona, så på grund af klima. Det betyder også, at vi bliver nødt til at finde en substitut for lufthavnens magi.

Farvel, Arnold

De åbenlyse kandidater er selvfølgelig togstationer, busterminaler og deslige. Men de er i høj grad også utilgængelige lige nu på grund af den forbandede virus. Hvis du akut har brug for at opleve lufthavnens følelse af frihed og ubegrænsede rejsemuligheder, så er der kun en mulighed: boghandlen.

Ligesom lufthavnen er boghandlen en samling af porte til alverdens verdener. Her kan du købe rejser til J.R.R. Tolkiens Midgård, til Mikhail Bulgakovs Moskva og til Franz Kafkas mørke sind. Men du behøver ikke engang købe noget. Du kan også bare stå lidt i butikken og lade dig overvælde af de uendelige muligheder. Eller snage i de andres bogvalg, og gentage legen fra lufthavnen: Hvem er de andre kunder, hvor de kommer fra, og hvilken bog er de mon ved at købe?

Bogen er det isolerede menneskes eneste vej ud i verden. Det kan en pandemi ikke tage fra os. Men den har da tænkt sig at prøve. I går måtte boghandelkæden Arnold Busck kaste håndklædet i ringen. Alle deres butikker lukker, og kæden har indgivet en konkursbegæring. Sagen er meget lig SAS: Arnold Busck havde i forvejen en skrantende økonomi, men det var COVID-19, der gav dem dødsstødet.

Det er sørgeligt. For modsat mange andre kæder gjorde Arnold Busck en dyd ud af ikke kun at have den mest populære litteratur på hylderne, og dermed var de garanten for, at man også kunne få fat i den mere smalle litteratur på landets hovedgader.

Det var den blanding af bang-krimier og knækprosa, der gav Arnold Busck en fantastisk lufthavnsfølelse. Den følelse får man ikke, når man shopper bøger på nettet. Det er derfor de fysiske boghandlere er så vigtige, og det er derfor, vi  sukker, siger ”farvel, Arnold” og konstaterer, at i dag er en rigtig dårlig dag for de rejsende. /Andreas T. Kønig