Ernest Miller Hemingway var kendt for mange ting: at drikke Mojito, at jage vildt, at rejse verden rundt og så selvfølgelig at skrive. I sidstnævnte disciplin svor han til den såkaldte isbjergsteknik, hvor man kun afslører det strengt nødvendige og lader det være op til læseren at forstå og fortolke. Teksten lader, som et isbjergs top, det, der ligger under overfladen, være op til beskuerens forestillingsevne.
I visse situationer, for eksempel når man er forfatter, kan isbjergsteknikken være både interessant, relevant og ekstremt virkningsfuld, men hvis nu man er politiker, vil vi anbefale, at man benytter sig af andre metoder. Alligevel synes klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) at have hentet inspiration hos Hemingway.
Netop som forhandlingerne om en klimahandlingsplan skulle i gang, lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) landet ned, og planerne blev lagt på is. Tilbage stod Christiansborgs klimaordførere, med ærmerne smøget op, klar til at diskutere, hvordan 70 pct.-målsætningen skulle effektueres. Men indtil videre er den grønne genstart sat på pause i Klimaministeriet, og Jørgensen afviser at ”gå ind i en diskussion af konkrete virkemidler”. Dem må vi fortsat fantasere os til, indtil forhandlingerne starter. Ministeren har lovet, at det bliver inden sommerferien.
Nu skal det ikke lyde, som om vi tror Dan Jørgensen ligger på den lade side. For eksempel præsenterede Jørgensen tirsdag en plan for investeringer i vedvarende energi i EU, men de danske planer er sat i bero, og mens vi og de utålmodige støttepartier venter på, at forhandlingerne går i gang, har vi gjort os den ulejlighed at se lidt ud over landets grænser; måske også Jørgensen kan finde inspiration til den grønne genstart dér, så forhandlingerne kan komme i gang?
Råd fra Hawaii
Tag for eksempel et kig på Amsterdam. Her har bystyret, midt under coronakrisen, besluttet at sadle om og omstille til en økonomisk model inspireret af Oxford-økonomen Kate Raworths doughnut-økonomi. I Raworths doughnut-formede model for cirkulær økonomi repræsenterer doughnuttens indre kant grænsen for et godt liv med afsæt i FN’s verdensmål, mens den ydre kant repræsenterer grænsen for jordens ressourcer. Målet er at balancere økonomien inden for de to grænser ved blandt andet at genanvende mest muligt og omstille til ikke-fossil energi.
Kaster vi blikket ud over verdenshavene, har også Hawaii gang i nytænkningen. Turisme udgør en stor del af den amerikanske østats økonomi, og delstaten har nu, som resultat af coronaepidemien, USA’s højeste arbejdsløshedsprocent. Men på trods af økonomisk smalhals skorter det ikke på politiske visioner. Senest har Hawaiis regering præsenteret en ”Feministisk økonomisk genopretningsplan”, der skal genetablere Hawaiis økonomi ved at ”nyorientere økonomien væk fra investeringer i militær, turisme og luksusvarer” og i stedet støtte investeringer, der gavner østatens beboere og investeringer i green-tech og bæredygtigt landbrug.
Ikke nok med det, så skal genopretningsplanens tiltag medvirke til at opbygge et system, der sikrer ligestilling mellem kønnene ved at have marginaliserede kvinders velfærd med i ligningen. Det skal blandt andet ske ved at sikre mindstelønninger og udvide sundhedssystemet og muligheden for at få passet sine børn. For som Khara Jabola-Carolus, der leder arbejdet med genopretningsplanen, siger, er det ”ligesom i Stranger Things: Der er den økonomi, vi ser, og så er der al den anden aktivitet, der eksisterer sideløbende og får det hele til at hænge sammen – dér befinder kvinderne sig. Og på ‘vrangsiden’ er tempoet for kvindernes arbejde ikke reduceret, det er eskaleret”.
Det er ikke en selvfølge, at vi skal tilbage til status quo, og med kurs stik mod en global økonomisk krise er der ikke meget, der tyder på, at det ikke lader sig gøre at vende tilbage til verden, som vi kender den. Derfor håber vi, at også den danske regering benytter det historiske momentum til at gå forrest med progressive økonomiske og grønne tiltag, der kan gøre verden til et lidt rarere sted at være for de mange, og sikre, at der er isbjerge i verdenshavene mange år endnu. /Anne Nørgaard Christensen