Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning 2019
De seneste par måneder har vi ofte kastet blikket og hænderne mod loftet i vores hjemlige coronafængsel og skreget ”UDANSK”, som Doktor Helmer skriger ”danskjävlar!” i Lars von Triers Riget. Måske har indelukketheden gjort os mere kritiske, måske mere paranoide og konspiratoriske, men ikke desto mindre skulle vores frisør kun være lukket en uges tid, før vi mente, at Danmark var i gang med at svigte landets kulturelle liv og frihedsidealer for i stedet at udskamme alt og alle. Det er udansk!
I dag er håret kortere, og blodtrykket faldet. Dermed kan vi også se lidt klarere på tingene. Nu er det gået op for os, at denne corona-misere slet ikke er udansk. Hele forløbet har været så dansk, som noget overhovedet kan være. Det gælder for øvrigt også den anden fase af genåbningen, som partierne her til morgen har siddet og forhandlet om – men det kommer vi til.
Hyp hyp
Lad os starte ved begyndelsen. Dengang lorten endnu ikke for alvor havde ramt ventilatoren. Det var i begyndelsen af marts, hvor regeringen anbefalede, at alle forsamlinger med mere end 1.000 mennesker blev aflyst. Det råd fulgte de fleste arrangører. Bare ikke forbundet Dansk Varmblods hingstekåring, der skulle finde sted i Messecenter Herning.
TV MIDTVEST var forbi det skønne hestearrangement, og her var der ingen corona-bekymringer. ”Jeg har ikke hørt om nogen smittede her, så jeg tænker ikke, at det er så farligt at være her,” fortalte Winnie Staun fra Nibe.
En skudsikker strategi, der desværre blev overset af Statens Serum Institut: ”Jeg tror ikke, det er så farligt. Jo, det er farligt, hvis man bliver smittet,” fortalte Ole Møller, og hvad skal man egentlig sige til det?
Skæbnens ironi ville det dog sådan, at Herning blev et af de områder i Danmark, der blev hårdest ramt af corona. Kunne det mon skyldes hingstekåringen?
Ikke ifølge overlæge Annette Haagerup, der er lektor på Aarhus Universitet og leder af Hospitalsenheden Vests forskningscenter Nido. Hun stod i spidsen for en undersøgelse af coronasmitte i Herning-området, så umiddelbart er hun typen, der ved, hvad hun taler om.
Skulle man tro. Men Avisen Danmark kan nu afsløre, at Annette Haagerups rapport dels ikke kan bruges til at frikende hingstekåringen, og så forresten at Annette Haagerup selv er en del af det, vi vælger at kalde ”hingstemiljøet”. Så sent som sidste sommer deltog Annette Haagerups dengang treårige hoppe i en af avlsforbundet Dansk Varmblods kåringer.
Avisen Danmark har selvfølgelig talt med Annette Haagerup. Hun mener, hun er blevet fejlciteret. Ifølge hende har hun aldrig frikendt hingstekåringen. Så er det bare irriterende, at det findes på bånd. På DR P4 blev hun d. 24. april spurgt, hvorvidt hingstekåringen kan være arnested for smitte. ”Det er ikke sandsynligt,” svarer hun.
Selvfølgelig skulle omdrejningspunktet for den store danske coronaskandale være en hingstekåring i Herning. Den slags bliver kun trumfet, hvis det viser sig, at Jan Pytlick har fiflet med seruminstituttets tal for at få gang i håndboldhallerne.
Brød og cirkus
Og nu vi er ved sporten …
I skrivende stund sidder Folketingets partier og diskuterer, hvordan næste fase af genåbningen skal se ud. Men statsminister Mette Frederiksen fortalte allerede onsdag aften, hvad hun går og drømmer om. Hun håber, der igen kan komme gang i storcentre og restauranter, og så vil hun på stadion: ”Vi har behov for, at der bliver spillet noget fodbold igen. Det bliver ikke med tilskuere og en kold fadøl, som os der godt kan lide at gå på stadion kender det,” sagde hun.
Hvis det ikke er utrolig dansk sagt, så ved vi ikke, hvad det er. Jo, så skulle det da være romersk, for det har umiskendeligt lidt en ”brød og cirkus”-følelse over sig (eller panem et circenses som det hedder på latin).
Normalt ville vi skrive noget om, at Mette Frederiksen kun siger den slags for at fremstå folkelig og for at give indtryk af, at hun kerer sig om sit aalborgensiske bagland. Men for fanden, det er jo rigtigt. Vi har brug for fodbold og sjov!
Kald os latterlige jubeldanskere og tatovér Mette Frederiksen-citatet på vores bryst. Vi kan dufte det brød og det cirkus, som en herningensisk varmblodshingst dufter savsmuld. /Andreas T. Kønig