Polens svære valg

Mennesketomt. Kan et valg være demokratisk, hvis der ikke er nogen, som stemmer? Kan det overhovedet karakteriseres som et valg? I Polen er sådanne spørgsmål mærkeligt nok blevet aktuelle. Søndag blev der sat en ny, negativ rekord ved det polske præsidentvalg: En valgdeltagelse på 0 pct. Baggrunden er en kombination af coronakrisen og et regeringsparti, der ikke tager nogen chancer, når det kommer til præsidentposten. I ugevis har Polen befundet sig i et juridisk-demokratisk dilemma. De tomme valgsteder var den foreløbige, naturlige konklusion på skærmydslerne. Og ingen kan endnu med sikkerhed sige, hvad der vil ske herfra.

Brevbombe. At et præsidentvalg skulle afvikles i maj har længe stået klart. Men coronavirussen fik af gode grunde sat de planer over styr – sådan da. Regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) insisterede først på at afvikle valget, selvom det meste af landet var lukket ned. Da det efterhånden blev klart, at en sådan afvikling nok ikke ville være sundhedsmæssig forsvarlig, lød den nye plan i stedet, at valget skulle organiseres som en brevafstemning. Dette fik dog oppositionen op i det røde felt, da man frygtede, at et sådant valg, med så kort en tidsfrist, ville være i fare for at blive udemokratisk. Eksempelvis ville de foreslåede valgsedler, lød kritikken, være alt for nemme at kopiere. Først da PiS så ud til at kunne miste sit parlamentariske flertal efter stigende utilfredshed fra støttepartierne, trak partiet dog i land. En ny plan blev nu præsenteret: Valget ville blive gennemført d. 10. maj, men uden brevstemmer og med lukkede valgsteder. Herefter ville landets højesteret kunne erklære valget ugyldigt, hvorefter et nyt valg senere på året kunne afvikles. Situationen kan vel bedst beskrives som farceagtig.

Chanceløs. Ret beset havde der ikke været noget til hinder for, at valget var blevet udskudt i første omgang – så hvorfor al den fikumdik? Sagen er, at PiS’ politiske leder (og Polens de facto-leder) Jarosław Kaczyński næppe ønsker at overlade noget til tilfældighederne. Selvom den siddende præsident (og Kaczyński-marionet) Andrzej Duda i meningsmålingerne står til et strålende genvalg, kan følgevirkningerne fra coronakrisen alligevel komme til at skabe en prekær valgsituation, der kan sætte PiS’ politiske suverænitet på spil. Ingen kan sige, hvordan den økonomiske situation reelt ser ud om nogle måneder, og hvordan vælgerne i så fald vil reagere. Af den grund var det i PiS’ største interesse at få afviklet valget så hurtigt som muligt. Men den gik altså ikke. Der er endnu grænser for, hvor meget der kan flyttes med landets demokratiske institutioner. /David Dragsted