Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. (ARKIV) Affaldssortering fotograferet torsdag den 26. juli 2018. Der er klare CO2-gevinster at hente, hvis virksomheder i servicesektoren sorterer mere affald. Det gælder især plast og madaffald. Men der er bump på vejen. Det skriver Ritzau, lørdag den 4. april 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Kan du mærke det? Livet er så småt begyndt vende tilbage i det ganske, danske land – i hvert fald cafélivet og mange andre ting, vi har savnet de seneste par måneder. Aldrig har muligheden for at købe en øl til overpris, alt imens man er tvangsindlagt til at lytte til dårlig musik, virket så paradisisk. Nogle gange er de små glæder de største.
Dermed ikke sagt, at alt er tilbage til normalen. Vi – og resten af verden – skal lige have lov til at genfinde fodfæstet. De enkelte landes nedlukninger afslørede mere, end man lige skulle tro. Coronavirus eller ej, franskmændene skulle stadig kunne købe deres baguettes, og i Belgien blev fortsat adgang til pomfritter set som en nødvendighed. Definitionen af essentielle butikker fulgte, måske lidt overraskende, overvejende nationale stereotyper. Nu er anden runde så kommet: Med genåbningen kan vi igen sætte vores præg på, hvilken type samfund vi ønsker at være.
I Grækenland eksperimenteres der med droneovervågning af badestrandene for at sikre, at folk holder afstand. I Singapore patruljerer en robothund et offentligt parkområde og holder øje med folks opførsel. Andre steder har mere lavteknologiske løsninger vundet frem. Eksempelvis har flere europæiske lande taget masken til sig i det offentlige rum. Et nyligt forsøg fra University of Hong Kong indikerer, at det nok er en meget god idé.
Ved at afskærme hamstre med masker kunne forskerne således reducere spredningen af coronavirussen med mere end 60 pct. Man havde dog ikke sat små masker på hamsterne, men snarere sat masker op mellem hamsterne. Hvis du spørger os, havde små hamster-masker klart været at foretrække.
Herhjemme har vi endnu ikke ladet os definere af udstrakt maskebrug. Det kan være, det kommer. Hamstring har jo så heller ikke været det store problem, hvis man ser bort fra nedlukningens første dage. Til gengæld har storcentre fået lov til at åbne før museerne. Det afslører også en folkesjæl. Hvis det kniber med kulturen, kan man vel altid købe noget forbrugskunst.
Nej, undskyld, nu bliver det hele vist lidt for fabulerende. Vores pointe er denne: En tilbagevenden til normalen er det, vi alle trænger til, men det skader heller ikke at se fremad. Visse nødvendigheder kan godt undværes. Sidste år omkom flere mennesker i den såkaldte dødszone på Mount Everest. Tilpas mange eventyrere ønskede at bestige bjerget på samme tid, og pludselig måtte man stå i uendelige køer på iltfattige skråninger. Der havde lidt ekstra distance nok været at foretrække. Også Mount Everest har været ramt af coronanedlukninger, og Kina har benyttet anledningen til at indsamle skrald på det ellers overfyldte bjerg. Forhåbentlig kan det fremover give en lidt renere naturoplevelse.
Herhjemme barsler regeringen også med en hovedrengøring. Et forslag om en ensretning af affaldssorteringen er blevet fremlagt. Fremover skal alt skrald deles op i 10 forskellige slags. Det lyder umiddelbart af meget, særligt hvis man er bosat i en mindre lejlighed. Men hvis det hjælper til at redde miljøet, er et samfund med 10 forskellige affaldsspande nok også et samfund, vi ønsker at være. Gode idéer skader det ikke at stå i kø til. /David Dragsted