Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Ritzau Scanpix. (FILES) In this file photo Facebook founder Mark Zuckerberg speaks at Georgetown University in a 'Conversation on Free Expression" in Washington, DC on October 17, 2019. - Facebook chief Mark Zuckerberg has defended his decision not to interfere with posts by US President Donald Trump, US media reported, after the social media giant's hands-off policy sparked outrage and prompted some employees to quit. Social media platforms have faced calls to moderate the president's comments, most recently because of the unrest gripping America in the wake of an unarmed black man's death during arrest as a white policeman knelt on his neck. (Photo by ANDREW CABALLERO-REYNOLDS / AFP)
Déjà vu. Så er Facebook ellers kommet i modvind – igen. Denne gang for ikke at have samme tilgang til Donald Trumps kontroversielle ytringer som konkurrenten Twitter. Twitter røg for to uger siden i åben krig med den amerikanske præsident, da det sociale medie valgte at tilføje et faktatjek til to misvisende tweets fra Trump om, at brevstemmer ville føre til valgfusk. Efterfølgende satte Twitter trumf på ved at skjule et nu berygtet tweet, hvor Trump blandt andet skrev ”when the shooting starts the looting starts”, altså når plyndringerne begynder, gør skyderierne det også. Tweetet blev karakteriseret som en opfordring til vold og blev derfor markeret som potientielt anstødeligt – brugere kunne dog fortsat læse tweetet, hvis de trykkede på det. I forhold til dette valgte Facebook en lidt anden strategi: De gjorde intet ved Trumps tilsvarende opdateringer på Facebook. Beslutningen om inaktivitet har ført til noget nær mytteri internt i virksomheden.
Synes ikke godt om. På uhørt vis (i hvert fald for Facebook) valgte flere ansatte at nedlægge arbejdet, ligesom andre luftede deres utilfredshed på Twitter (uf!) eller endog opsagde deres stilling i protest. Det kan på sin vis undre, at sådanne midler ikke tidligere er blevet taget i brug, da Facebooks modvilje mod at moderere Trump langt fra er noget nyt. Konteksten for Trumps slet skjulte opfordring til at skyde voldelige demonstranter kan dog siges at have skabt de perfekte omstændigheder for et oprør. Ikke nok med, at Facebook-medarbejdere har kunnet se konkurrenten Twitter tage et mere markant politisk standpunkt, så har de utallige, ugelange Black Lives Matter-demonstrationer også skabt et politisk farvand, hvor øget stillingtagen faktisk forventes.
Tavs tale. Mark Zuckerberg har i sidste ende fået slukket ildebranden ved blandt andet at give en ekstremt lang udredning for sin beslutning om, ja, ikke at gøre noget, og ved helt eksplicit at bakke op om Black Lives Matter-bevægelsen – både i tale og ved at donere 10 mio. dollars til forskellige grupper der bekæmper racisme og social uretfærdighed. Ingen af delene synes dog at ændre på det forhold, at Facebook fortsat befinder sig i en ret uafklaret situation, når det kommer til moderering af kontroversielt indhold på platformen. Zuckerberg har gentagne gange fastholdt, at private virksomheder ikke bør gøre sig til dommere over sandheden, ligesom han tidligere har nægtet, at Facebook skulle begynde at faktatjekke eksempelvis politiske annoncer. Set ud fra et hensyn til den rene ytringsfrihed giver sådanne standpunkter måske mening, men set ud fra et PR-mæssigt perspektiv tager Zuckerbergs stædighed sig stadig mere problematisk ud – særligt hvis en konkurrent som Twitter rent faktisk formår at tæmme Donald Trumps kontroversielle kommentarer. Det ville dog ikke undre, hvis Zuckerberg rent faktisk er ligeglad: Tidligere på året fortalte (betalingsmur) Facebook-stifteren, at han ikke længere bekymrer sig om at være vellidt, men at han nu blot ønsker at blive forstået. Vi forstår dog stadig ikke helt, hvorfor Zuckerberg øjensynligt nægter at tage stilling til den politiske magt, som hans sociale medie besidder. /David Dragsted