Handelsaftale på spil i britisk afstemning

»Begyndelsen til enden for den her forhadte aftale.«

Sådan lød én karakteristik af de første majdages stormvejr om TTIP’en, den planlagte frihandelsaftale, som skal fjerne barrierer for samhandel mellem EU og USA.

Ordene tilhører John Hilary fra den britiske ngo War on Want – en af mange civilsamfundsorganisationer, som bekæmper TTIP’en, fordi de mener, aftalen vil svække demokratiet og sænke standarder for fødevarer, sundhed, miljø og meget andet.

Udtalelsen, som faldt i avisen The Independent, er muligvis udtryk for ønsketænkning, men sandt er det, at TTIP-modstanderne fik en noget nær optimal start på måneden, da miljøorganisationen Greenpeace mandag lækkede 248 siders dokumenter fra forhandlingerne.

Materialet viser ifølge Greenpeace, at USA vil bruge TTIP’en til at sænke eller omgå EU-beskyttelse af miljø og folkesundhed. EU og USA har hurtigt afvist, men det har ikke forhindret omfattende mediedækning, som kan vende flere EU-borgere mod aftalen. Næsten hver tredje, viser meningsmålinger, er allerede imod.

Brexit er muligt

Næppe nogen steder kan TTIP-lækket få større umiddelbare konsekvenser end i Storbritannien, hvor en folkeafstemning om fortsat EU-medlemsskab 23. juni har udviklet sig til en delvis afstemning om TTIP’en.

Forklaringen er enkel: Står briterne uden for EU, står de også uden for unionens frihandelsaftale med USA.

Dermed har briterne – i modsætning til resten af EU’s befolkning – mulighed for at sige nej til TTIP’en. Det scenarie er ikke utænkeligt, for den britiske befolkning deler sig i to nogenlunde lige store blokke, når det gælder EU.

‘Brexit’, som afstemningen kaldes (britisk exit), er imidlertid ikke nødvendigvis nogen gave til TTIP-modstanderne, for der er et problem: De er uenige om, hvad de skal stemme.

Modstandere i dilemma

Brexit-afstemningen gør det kompliceret at være TTIP-modstander på de britiske øer, for de er ikke allesammen imod EU. Nogle ser tværtimod det europæiske fællesskab som en allieret i kampen mod aftalen.

John Sauven, leder af Greenpeace i Storbritannien, har eksempelvis argumenteret for, at TTIP’en bedst bekæmpes ved at slå sig sammen med borgere i andre EU-lande, som også er imod aftalen.

Britiske TTIP-skeptikere med EU-sympatier står således i et svært, men enkelt dilemma: Er det værd at ofre EU-medlemsskabet for at undgå TTIP’en?

Katastrofe for venstrefløjen

Jeremy Corbyn er en prominent TTIP-skeptiker i et Europa, hvor mange dominerende politikere støtter aftalen.

Lederen af det store Labour-parti har advaret mod »farlige elementer« i forhandlingerne om aftalen, som han mener truer med at undergrave national suverænitet og sænke standarder for arbejdere, forbrugere, sundhed og miljø.

Corbyn er samtidig EU-tilhænger og har talt for et »socialt Europa med anstændige jobs og lighed for alle,« dog efter tidligere at have været EU-modstander. Han fører kampagne for at blive i unionen, også selv om det kan give briterne TTIP’en med i købet.

TTIP-skeptikernes dilemma er måske udtrykt mest rammende i overskriften på et indlæg, som EU-parlamentariker Molly Scott Cato har fået bragt i det britiske magasin New Statesman: »TTIP er en katastrofe for venstrefløjen. Men Brexit vil være værre.«

Andre TTIP-modstandere er mere åbne over for tanken om britisk EU-exit.

Asbest og klimaet

Joseph Stiglitz, den nobelprisvindende amerikanske økonom, var tidligere på året en tur i London for at holde foredrag. Det gik ikke stille for sig.

Under foredraget sagde økonomen ifølge The Huffington Post, at »intet demokrati« bør støtte TTIP’en, hvis den kommer til at ligne en nyligt underskrevet frihandelsaftale mellem USA og lande i stillehavsområdet, TPP.

Stiglitz, som også er rådgiver for Labour, kritiserede TPP’en for en mekanisme, som beskytter investorer ved at give dem mulighed for at sagsøge andre landes regeringer.

Virksomheder, sagde Joseph Stiglitz, vil kunne anlægge sager mod enhver regering, som vedtager bestemmelser med uønskede bivirkninger for de pågældende virksomheders profit.

Med en TTIP-aftale, som ligner TPP’en, risikerer Storbritannien ifølge Stiglitz at blive sagsøgt for at tackle klimaforandringer eller begrænse sundhedsskadelige virkninger af giftstoffer som asbest.

I så fald vil Joseph Stiglitz, som ellers støtter britisk medlemsskab af EU, »overveje en ekstra gang, om EU-medlemsskab var en god idé.«

Frygt for søgsmål

Den britiske TTIP-modstand fik yderligere næring i april, da det lykkedes ngo’en Global Justice Now at få offentliggjort en undersøgelse, som regeringen bestilte hos London School of Economics i 2013.

Ifølge undersøgelsen vil en TTIP-aftale, som giver virksomheder mulighed for at sagsøge regeringer, sandsynligvis have »få eller ingen fordele for Storbritannien« og »betydelige økonomiske og politiske omkostninger.«

Et af de steder, hvor briter frygter søgsmål som følge af TTIP’en, er på sundhedsområdet.

National stolthed

Der er kun få ting, som gør briterne mere stolte end kongefamilien. Det offentlige sundhedssystem er en af dem. Det viste en undersøgelse fra tænketanken British Future i 2013, hvor sundhedsvæsnet fyldte 65.

National Health Service – NHS, som briterne siger – indgik i de omfattende reformer, Labour gennemførte i efterkrigstiden.

Næsten tre ud af fire sagde i undersøgelsen, at NHS er et symbol på det, som er godt ved Storbritannien, og at »vi må gøre alt, hvad vi kan for at bevare det.«

Og da briterne gik til valg sidste år, var sundhedsvæsnet det emne, som påvirkede flest vælgeres stemme. Udtalelser, om at TTIP’en kan bringe NHS i fare, har derfor ikke overraskende vakt en vis opsigt.

Permanent privatisering

David Owen, tidligere sundhedsminister for Labour, er født i 1930’erne og har således oplevet tiden før det offentlige sundhedssystem. Den ønsker han ikke tilbage.

Owen har til avisen The Guardian sagt, at Storbritannien bør melde sig ud af EU for at beskytte NHS mod TTIP’en, som han frygter vil føre til mere privatisering af sundhedsvæsnet.

Dele af NHS er allerede på private hænder, og TTIP-kritikere er bekymrede for, at aftalen vil gøre privatiseringen permanent ved at give amerikanske virksomheder mulighed for at sagsøge fremtidige britiske regeringer, hvis de forsøger at føre privatiserede sundhedsydelser tilbage til det offentlige.

Lederne af flere større partier, heriblandt Labours Jeremy Corbyn, har opfordret til ikke at lade amerikanske erhvervsinteresser overtage det britiske sundhedsvæsen. Politikerne bag opfordringen vil have NHS ud af TTIP’en, ligesom det i øvrigt er sket med den franske filmindustri.

Det ser premierminister David Cameron imidlertid ingen grund til.

Raketmotor under TTIP

David Cameron lovede i 2014 at fyre op med »raketmotorer« under TTIP’en og har også siden talt varmt for aftalen. Argumenterne mod TTIP’en har den konservative premierminister afvist som »meget svage.«

Om risikoen for søgsmål fra virksomheder har Cameron sagt, at Storbritannien har underskrevet handelsaftale på handelsaftale tidligere, uden at det har givet problemer. Sundhedsvæsnet, siger han, vil forblive i den offentlige sektor, TTIP’en vil skabe vækst og arbejdspladser, og briterne vil rue the day – fortryde det – hvis aftalen ikke bliver til noget.

Meningsmålinger viser, at David Cameron har befolkningen med sig.

Dagpenge til tre millioner

Næsten to ud af tre briter støtter ifølge Eurobarometer TTIP’en. Dermed klemmer Storbritannien sig akkurat ind i den mest TTIP-venlige tredjedel af EU, i øvrigt lige ved siden af Danmark.

Befolkningen har måske skelet til en undersøgelse lavet for EU-kommissionen, som viser, at TTIP’en kan øge Storbritanniens indkomst med op til 10 milliarder pund årligt – cirka 94 milliarder kroner. Ifølge beregninger, BBC har lagt på sin hjemmeside i anden anledning, rækker beløbet til at udbetale understøttelse til omkring tre millioner jobsøgende.

Historisk interesserede briter vil også vide, at frihandelsprincippet i 1800-tallet medvirkede til at åbne verdensmarkedet for Storbritannien, der kunne træde ind i det 20. århundrede som verdens næststørste økonomi.

Læg hertil det særlige bånd til USA, det andet hovedland i den engelsktalende verden, som ikke kun er bundet sammen af fælles sprog og tankegods, men også af handel: USA er Storbritanniens næststørste eksportmarked efter EU.

At både befolkningen og deres premierminister støtter TTIP’en, ændrer imidlertid ikke ved, at briterne vil stå uden for aftalen, hvis de 23. juni vender EU ryggen.

Bag i køen

Det er ikke hver dag, man hører Barack Obama komme med trusler, men sådan har nogle tolket en af den amerikanske præsidents udtalelser, da han sidst i april besøgte Storbritannien for at opfordre briterne til at blive i EU.

Hvis briterne forlader unionen – og dermed TTIP’en – kan det ifølge Barack Obama tage op til 10 år at få en handelsaftale med USA. Storbritannien kommer »bag i køen,« sagde præsidenten.

Skal man tro Obama, er en britisk EU-exit således ikke kun et farvel til EU og til TTIP’en. Det kan også indlede en årrække med lavere temperaturer i anglosfæren.