Hvem er man, hvis man er fra Nordmakedonien?

Noget af det fortryllende såvel som foruroligende ved demokratiske valg er, at de er med til at forme et helt lands identitet. Med små kryds sat over en ganske begrænset tidsperiode beslutter en nation sig kollektivt for, hvem de egentlig er. Progressive eller konservative? Åbne eller lukkede? Høge eller duer? Et valg kan forme folkesjælen som modellervoks, og det kan brændemærke en befolkning med diverse stigma.

I nogle lande mærker man denne bevægelse mere end andre. Det er nok de færreste i Danmark der mener, at selve folkesjælens grundfjeld er rystet, når en blok overtager fra en anden efter et valg. Men i et land som Nordmakedonien, der tidligere på denne måned afholdte valg, er der anderledes meget på spil. Det var niende gang, at den tidligere jugoslaviske delrepublik afholdte parlamentsvalg som selvstændig nation. Men alligevel var intet helt som tidligere. Valget handlede nemlig i den grad om, hvem man overhovedet er som borger i landet. Er man nordmakedonier? Eller bare makedonier? Er man europæer? Eller tættere på russerne mod øst?

Nyt navn, samme land

Sidste gang der var valg i Balkan-staten var det under et andet navn. Den gang kaldte landet sig selv for Republikken Makedonien, ligesom nationen i nogle sammenhænge gik under det mundrette FYROM (former Yugoslav Republic of Macedonia).

Årsagen til at et hav af melodigrandprix-værter har måttet øve sig på FYROM-tungebrækkeren i stedet for slet og ret bare at sige Makedonien, er, at nabolandet Grækenland har været særdeles utilfreds med republikkens navn. I Grækenland findes der nemlig også en region med navnet Makedonien, og her identificerer ca. to mio. grækere sig som ”makedoniere.” Grækenland mener derfor, at de har en historisk ret til navnet.

Da den socialdemokratiske Zoran Zaev indtog premierministerposten i 2017 gjorde han det med løftet om at få Republikken Makedonien ind i det vestlige internationale selskab. Zaev ville have nationen med i NATO, ligesom han skubbede på at sikre EU-medlemsskab til den tidligere jugoslaviske delrepublik. Den slags kan ikke lade sig gøre, når man ligger i strid med et naboland, der allerede er med i det gode selskab. Ergo måtte der findes en løsning. Det blev der i 2018 ved Prespa-søen. Republikken Makedonien skulle skifte navn til Republikken Nordmakedonien, hvilket gav dem mulighed for at blive fuldbyrdet medlem af militæralliancen NATO.

To sider

Navneskiftet var dog ikke en ukontroversiel affære. På højrefløjen så man det som et angreb på den makedonske identitet, og derfor lovede det nationalkonservative oppositionsparti VMRO-DPMNE, at skulle de få magt, som de har agt, så ville Prespa-aftalen blive revet midt over, og ordet nord ville blive smidt ud af Makedonien.

Den strid blev således også omdrejningspunktet for det netop afsluttede valg. Socialdemokratiske Zoran Zaev ønskede opbakning til at fortsætte sin linje: et Nordmakedonien i EU og NATO. For mens EU har rynket en smule på næsen ift. Nordmakedoniens optagelse i Unionen, så er der blevet givet grønt lys til, at man kan forhandle med landet om deres mulige optagelse. Makedonien har i årevis haft problemer med korruption og retsstatslige afvigelser, men de seneste år har fokus været på reformer, og det har fået EU til at bløde op.

I denne nationalistiske lejr ser man anderledes kritisk på den voldsomme flirten med Vesten, og i stedet ønsker oppositionsleder Hristijan Mickoski og hans venner, at der kigges mere mod Rusland. Under valgkampen kaldte partiet VMRO-DPMNE konsekvent deres eget land for Makedonien for at vise, at de ikke anerkender den aftale, som Zaev har indgået. Det fik socialdemokraterne til at advare om, at valget af VMRO-DPMNE ville føre Makedonien tilbage til ”den mørke middelalder,” og i EU-systemet har man over en bred kam også støttet op om Socialdemokraterne. Den eneste EU-leder, der åbent har støttet VMRO-DPMNE, er Ungarns kontroversielle nationalist-leder Victor Orban.

Og vinderen er …

Det blev socialdemokratiets Zoran Zaev der dagen efter valget d. 15 juli udråbte sig selv som vinder. Frygten for coronavirussen holdt stemmeprocenten nede, men af de vælgere der var mødt frem, valgte ca. 36 pct. af vælgerne at sætte kryds ved den pro-europæiske Zaev. Det var dog ulideligt tæt. For hos VMRO-DPMNE fik man næsten lige så godt et valg, og forskellen i størrelse på de to partier udgøres efter valget kun af sølle to sæder i parlamentet.

Den snævre sejr betyder, at Zaev går nogle hårde forhandlinger i møde. Han kan nemlig ikke regere alene, men bliver nødt til at få hjælp fra andre sider. Det ser ud til, at kongemagerne bliver partier, der repræsenterer Nordmakedoniens store albanske minoritet.

På højrefløjen har de derfor ikke givet op endnu. Håbet er, at Zaev ikke kan få samlet en velfungerende koalition bag sin regering, således at de kan overtage magten og rykke landet væk fra Vesten og EU.

Uanset hvem der ender i regering, er det et splittet land, der står tilbage. Kun 10.000 stemmer adskiller de to partier, og dermed bliver det et snævert flertal, der skal beslutte, hvilken identitet man skal have, hvis man kommer fra Nordmakedonien. Det er demokratiets forbandelse. /Andreas T. Kønig