Nogle gange kan vi ikke lade være med at tænke på, om det egentlig kan lade sig gøre helt at forsvinde. Forlade sit gamle liv og genopstå et helt andet sted, som et helt nyt menneske.
Tænk om du en dag råbte ude fra entréen, at du går på tanken efter cigaretter, for så aldrig igen at vende tilbage. Tage det første fly til Goa hvor solen over de næste 30 år kan få lov til omdanne huden til små rynkede folder, der stolt kan vises frem under den mavekorte batique-skjorte, som var du hovedpersonen i en Michel Houellebecq-roman. Håret er gråt, og stemmen er hæs, når du i 2054 fortæller tv-værten på det til den tid sikkert genopståede 90’er-program ”Forsvundne Danskere,” at vedkommende har værsågod at skrubbe hjem igen. Du skal nemlig ingen steder, og du bryder dig i øvrigt ikke om at blive vækket fra din alkoholinducerede middagslur til tonerne af Mark Knopfler-sangen ”Irish Boy”.
Bare rolig. Dette er ikke et råb om hjælp. Vi er ikke ved at pakke vores sydfrugter, vi har det godt herinde på Føljeton-redaktionen. Når denne forbudte fantasi er dukket op i vores bevidsthed i dag, så er det, fordi vi forestiller os, at den tidligere spanske konge, Juan Carlos I, har været nogenlunde denne tankerække igennem, inden han besluttede at forlade Spanien.
Juan Carlos har nemlig annonceret, at han smutter fra sit hjemland ”på grund af offentlige følgevirkninger af visse tidligere hændelser i mit private liv.” Hvad er der dog hændt hans kongelige højhed? Jo, det er en speget sag. Eks-monarken, der i 2014 abdicerede efter knap 40 år på tronen, er under anklage i nogle ganske alvorlige korruptionssager. I Schweiz er myndighederne i gang med at undersøge en pengesum på 65 mio. euro, som Juan Carlos modtog fra Saudi-Arabien via en oversøisk konto. I Spanien har højesteret for nylig åbnet en undersøgelse, der skal beslutte, om den tidligere konge kan undersøges for skattesnyd og hvidvaskning.
Det har i sagens natur ikke været nogen god sag for det spanske kongehus. Der har været demonstrationer i landet under paroler som ”korrupt monarki,” og det er vand på møllen hos det venstreorienterede parti Podemos, der lige nu også er regeringspartner. En af deres kongstanker er nemlig, at det spanske monarki skal til folkeafstemning.
Juan Carlos håber med sin retræte, at der kan blive gydet olie på vandene, så den nuværende konge, sønnike kong Felipe, kan få arbejdsro. Hvor den korruptionsanklagede aristokrat er taget hen, vides ikke med sikkerhed. Rygterne siger Den Dominikanske Republik, og det er jo også et dejligt sted. Her kan man godt ligge med et skælmsk smil på en sandstrand. På vej efter smøger i al uendelighed.
En god byttehandel
Det er ikke kun konger, der har brug for at komme lidt væk. I Storbritannien har folk også travlt med at forlade landet. Her handler det dog mindre om verserende korruptionssager, og mere om frygten for at blive isoleret på den ikke-europæiske side af den engelske kanal.
The Guardian skriver i dag om en ny undersøgelse, der viser, at antallet af briter, som er emigreret til et andet EU-land, er steget med 30 pct. efter brexit-afstemningen i 2016. Desuden har der været en stigning på 500 pct. af briter, der har valgt at få statsborgerskab i et andet EU land. Fx har tyskerne sagt goddag til 31,600 nye statsborgere fra Storbritannien siden folkeafstemningen. En af forskerne bag undersøgelsen siger, at ”disse stigninger er af en størrelsesorden, som man kan forvente af et land ramt af en økonomisk eller politisk krise.”
En af leave-kampagnens store salgstaler var, at Storbritannien med brexit ville få muligheden for at kontrollere sine egne grænser. Det er da også rigtigt, at landet nu i højere grad får mulighed for at kontrollere, hvem der kommer ind. Men de må samtidig indse, at deres beslutning om at forlade EU betyder, at langt flere nu vil ud. Det er næppe godt for Storbritannien, hvis mange af deres kloge hoveder vælge at forlade den synkende skude.
Spanien er i øvrigt det sted, hvor flest eksil-briter vælger at bosætte sig. Cirka 380.000 har taget den tur fra nord til syd. Så det kunne jo være en oplagt byttehandel. Hvis Spanien tager brexit-afhopperne, så tager briterne den moralsk tvivlsomme eks-regent. Så kan briterne sole sig på Mallorcas Port de Pollensa-strand, mens Juan Carlos kan lufte batique-skjorten på en regnvåd strand i nordengelske Sunderland.
Måske Juan Carlos så alligevel håber, at ”Forsvundne Spaniere” kommer og henter ham en dag til fuld Mark Knopfler. /Andreas T. Kønig