Frihed er overvågning. Danmark er dobbelttænkning. To vidt forskellige fortællinger lever i dag side om side: På den ene side er det netop blevet afsløret, at den militære spiontjeneste (FE) i årevis og i lodret strid med loven har overvåget danske statsborgere. Forsvaret er gået til angreb indadtil – på Danmark.
Big Brother bor på Kastellet i København, og Forsvarets Efterretningstjeneste synes i praksis at have gjort brug af en langt mere avanceret og vidtgående overvågningsteknologi, end det hemmelige politi Stasi nogensinde havde til rådighed i DDR-diktaturet. FE har sågar overvåget én eller flere af de stilfærdige professor-typer, der ellers skulle forestille at kontrollere spiontjenesten selv.
Til den første del af fortællingen hører, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne er blevet ført systematisk bag lyset, og at der reelt ikke har været nogen demokratisk kontrol med, hvordan såvel militær cyber-teknologi som klassiske operative kapabiliteter har kunnet udnyttes direkte mod danske statsborgere.
Folketinget har med åbne øjne vedtaget en lovgivning, der giver spiontjenesten frit spil – og som er baseret på den naive præmis, at Forsvarets Efterretningstjeneste af egen drift vil udvise mådehold og undlade at udnytte deres overvågningsværktøjer. Det er så barnagtigt godtroende, at det næsten måtte gå galt.
Whistleblowernes hævn
Men heldigvis er der også en anden fortælling: På den anden side bliver sandheden nu bragt for en dag. En lille flok af heroiske whistleblowere, der angiveligt har arbejdet i Forsvarets Efterretningstjeneste, havde sidste efterår fået nok af disse snigende totalitære metoder og leverede derfor dokumentation videre til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
I fredags fik forsvarsminister Trine Bramsen (S) overleveret fire bind, som indikerer en egenrådig kultur af lovbrud og samfundsundergravende aktiviteter hele oppe i toppen af Forsvarets Efterretningstjeneste. De militære spioner har ifølge anklageskriftet indhentet og videregivet ”en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere”. Og foregøglet tilsynsmyndigheden med ”urigtige oplysninger”.
Men nu falder hammeren! Sådan lyder den anden del af fortællingen: De øverste ansvarlige chefer er prompte blevet fritstillet – med øjeblikkelig virkning. Både chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, og hans forgænger, netop afgåede departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel, er blevet sendt hjem i vanære.
Forsvarsminister Trine Bramsen er resolut og nådesløs: ”Jeg ser på sagen med den allerstørste alvor. Demokratiets spilleregler er, at vores efterretningstjenester skal agere inden for lovgivningens rammer og loyalt samarbejde med det tilsyn, der på vegne af os allesammen fører kontrol. Derfor skal der gennemføres en uafhængig undersøgelse”.
Illusion om kontrol
Krig er fred. Uvidenhed er styrke. Som den britiske forfatter George Orwell skrev i sit mesterværk 1984 opererer magten ofte med en forførende dobbelttænkning: ”Evnen til samtidig at have to modstridende meninger og at tro på dem begge. At fortælle bevidste løgne og samtidig være overbevist om deres sandhed”.
Afsløringerne fremstilles som en form for katarsis; en renselsesproces, der beviser folkestyrets styrke. Nu vil der blive sat en undersøgelse i gang, og nu skal spiontjenesten stilles til ansvar for de lyssky metoder. Sådan vil de fleste i hvert fald gerne tænke. Selv om vi nu godt ved, at Forsvarets Efterretningstjeneste – som i de seneste år har fået udvidet budgetter, beføjelser og bemanding – reelt fungerer som en bananstat i staten, vil vi også gerne tro på oprydningen.
Mørklægningen er imidlertid allerede gået i fuld gang. Tilsynet for Efterretningstjenester konstaterer: ”Henset til de yderst sensitive forhold omkring indleveringen af materialet til tilsynet og det klassificerede indhold heraf, kan tilsynet imidlertid ikke fremkomme med yderligere oplysninger til offentligheden”. Samtidig understreger Bramsen, at ”kampen mod truslerne mod Danmark ikke må gå i stå, mens undersøgelsen gennemføres”.
Systemet kører videre. Spioner med kunstige skæg og blå briller skal nu undersøge sig selv, og ligesom da det sidst blev afsløret, at efterretningstjenesterne havde beluret og aflyttet danske statsborgere – dengang i form af overvågning af lovlig politisk aktivitet på venstrefløjen helt op i 1980’erne – vil undersøgelserne næppe gøre hverken fra eller til. Selv om vi gerne vil tro på det.
Hvis man stadig skulle være i tvivl om dobbelttænkningens kraft, kan man finde trøst i disse bevingede ord fra justitsminister Nick Hækkerup (S) om overvågningens lyksaligheder: ”Hvad nu hvis vi ikke kriminaliserede drab? Det ville ødelægge trygheden i samfundet. Uden tryghed, ingen frihed. Det er sandheden. Det følger logisk heraf, at med overvågning stiger friheden!”.
Vi ved godt, at overvågningen er ude af kontrol. Men tænk nu hvis vi ikke tillod spionage? Det ville ødelægge trygheden i samfundet. Uden tryghed, ingen frihed. Spionage er demokrati. Danmark er dobbelttænkning. /Lars Trier Mogensen