Menstruationsargumenter imod kvinder

I denne uge læste den tidligere Alternativet-politiker og nu løsgænger Sikandar Siddique en artikel, der gjorde ham rimelig vild i varmen. I Indien har en af landets store virksomheder indført en såkaldt ‘period leave’, der giver menstruerende personer mulighed for ti ekstra sygedage årligt øremærket til menstruationssmerter.

Det fik Siddique til i et tweet at opfordre danske virksomheder til at kigge nærmere på at indføre lignende tiltag. Til B.T. fortalte han, at han ”synes, at det var mega inspirerende at læse den artikel, og at man bør kigge på det her område,” og at ”da jeg læste den artikel, blev jeg simpelthen så inspireret af den. Jeg opfordrer den danske regering til kigge på det her.”

Sikandar Siddique synes utvivlsomt, at tiltaget vitterligt er inspirerende, og vi tror på, at han vil kvinder og menstruerende transmænd det bedste. Desværre skriver han sig alligevel med sit forslag ind i en uheldig historisk tendens.

Uren arvesynd

Menstruation er i den vestlige idéhistorie cementeret som et rimelig problematisk fænomen. I Bibelen er det koblet til urenhed og arvesynden, mens Aristoteles allerede langt før det var på pletten med en beskrivelse af menstruation som et nødvendigt onde for kvindens helbred. De opfattelser har rejst op igennem historien og er blevet brugt til at holde kvinder fra uddannelsesinstitutioner og fællesskaber.

I 1931 opfandt lægen Robert Frank begrebet præmenstruelt syndrom (PMS). Her begyndte man for første gang at diskutere, hvorvidt de hormonelle udsving forbundet med menstruation gjorde kvinder ude af stand til at arbejde på lige fod med mænd. Det skete i kølvandet på 1. verdenskrig, hvor kvinder ellers for alvor var kommet ud på arbejdsmarkedet. Med drengene hjemme fra fronten var der pludselig rift om arbejdet, og antropologer har peget på, at PMS blev instrumentaliseret som en måde at få kvinderne tilbage i hjemmene på.

Den strategi fungerede godt, og derfor gentog man successen i 1980’erne. Navnlig i USA var kvinderne nemlig igen ved at komme lidt for godt i gang på arbejdsmarkedet ovenpå kvindefrigørelsesbevægelsens kampe og med en spirende yuppie-økonomi i ryggen. Derfor blussede debatten om menstruations indvirkning på arbejdsdueligheden op igen. Og den tradition holder præsidenten Donald Trump fortsat i hævd, når han gang på gang afslører sit anstrengte forhold til blødende kvinder. Ligesom det under præsidentvalget i 2016 blev diskuteret om Hillary Clinton virkelig ville være i stand til at håndtere pressede situationer, når det blev ”den tid på måneden”. Hun var 65 år.

Mega inspirerende

Derfor er det, som Siddique siger det, ”mega inspirerende”, at man i Indien forsøger at komme menstruationsstigma til livs. Spørgsmålet er bare, om løsningen er at skabe en yderligere kløft på arbejdsmarkedet. I Danmark tager kvinder i gennemsnit 91% af barslen, mens mændene står for de resterende ni. Kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet er derfor i forvejen mere porøs, og det har de fleste arbejdsgivere nok i baghovedet, når de ansætter.

I en tid hvor man med kampen for mere øremærket barsel til mænd forsøger at udligne den kløft, kunne det virke som et skridt i den forkerte retning at friste arbejdsgivere med nye årsager til at fravælge kvinderne.

Desuden er det måske ved at være tid til at komme den dikotomiske inddeling af mande- og kvindekroppen til livs. I fremstillingen af kvindekroppen som den hormonelt udsvingende, besværlige krop ligger der implicit en forestilling om, at mandekroppen i modsætning til det skulle være hormonelt upåvirkelig og statisk.

Det er jo lidt en tabersag for begge parter, for så besværlige er de kvindekroppe ikke, og så uproblematiske er de mandekroppe nok heller ikke. I virkeligheden skulle man måske nærmere kigge på, om ikke de arbejdsgivere bare skulle give lidt mere snor til dem, der måtte have brug for det. Er det ikke en ”mega inspirerende” tanke? /Asta Kongsted