Tænk hvis man kunne se indspisthed, korruption og nepotisme. Tænk hvis man fysisk kunne se på folk, at de havde haft næsen for langt fremme og blandet sig i noget, de ikke burde.
Det kunne man engang hos en hel familie – dvs. man kunne se at deres forældre (og deres forældre, og deres børn osv.) havde haft, ja ikke næsen, men en anden legemsdel for langt fremme.
Hos den magtfulde kongeslægt Habsburg kunne de ikke skjule, at de var én stor fætter- og kusinefest gone wrong. Af frygt for at magten skulle tilfalde andre end familien, dyrkede de indavl i mere end 200 år, men det fik sin naturlige ende med den spanske kong Carlos II. Han havde det mildest talt ikke let. Han var deform! Blandt andet havde han en stor næse, der pegede på hans abnorme hage (den såkaldte ”Habsburg-kæbe”, der var kendetegnende for familien), et gigantisk underbid og en tunge så stor, at han havde svært ved at tale og spise. Han var både fysisk og mentalt handicappet, hans ben var så korte, at de havde svært ved at holde hans krop, han var impotent og infertil, han havde kun én testikel, og den var sort som kul.
Da han døde som 38-årig i år 1700, var han barnløs, senil og nedbrudt af epileptiske anfald, så tilnavnet ”den forheksede” er ikke en underdrivelse. Det var dog ikke hekseri, men indavl der tog livet af den sidste Habsburger, og hos Carlos II var den helt gal: hans mor var også hans fars niece, og hans bedstemor var også hans tante. De var i forvejen indavlede, så det svarede til, at søskende fik børn med hinanden. Så meget for at holde slægten på tronen. Det dur simpelthen ikke at være magtliderlig og kusineliderlig på samme tid.
Lige børn leger bedst
Habsburg-kæben og skavanker er tydelige tegn på, hvor vigtigt det er med frisk blod, og hvor galt det kan gå med indspisthed. Gid det var tydeligere at spotte i politik, så det var nemmere at se, når folk var lidt for gode venner, der ville holde på magten og ikke var interesserede i frisk blod.
Tænk hvis man kunne se på Thomas Ahrenkiel og Lars Findsen, der byttede job som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet, at de var indspiste.
Eller hvis der var synlige tegn på, at Socialdemokratiet trænger til frisk blod. Barbara Berthelsen, nu departementschef i Statsministeriet, var departementschef i Justitsministeriet, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne fire gange forgæves bad Justitsministeriet om hjælp til at få slettet oplysninger hos PET. Dengang var Mette Frederiksen justitsminister.
Jobrotationen fortsætter i partiet. I går udnævnte Mette Frederiksen en ny stabschef, og der er ikke mange bogstaver, der skal ændres i navneskiltet, for Martin Rossen afløses af Martin Justesen. Han er tidligere spindoktor for statsministeren og har en en lang karriere i partiet. Derudover har Frederiksen afsat 18 mio. kr. til at udvide medarbejderstaben i Statsministeriet. Vores bud er, at de nye medarbejdere bliver i familien.
Vi kan godt forstå, at man gerne vil være sammen med folk der ligner en – selv Darwin giftede sig med sin kusine. Ud af parrets ti børn døde tre i en tidlig alder, mens tre var infertile. I Spanien har kongeslægten ikke problemer med indavl mere, men indspistheden og korruption volder stadig problemer. Den tidligere konge, Juan Carlos I, er gået i eksil pga. upassende forbindelse til handelsaftaler i Saudi Arabien. Her hygger han sig med elskerinden Corinna zu Sayn-Wittgenstein-Sayn, hvis navn antyder, at de har meget tilfælles – heldigvis er det ikke kæben. /Lise Benthin Præstgaard