Verden består af ligegyldigt pseudoarbejde – og manden, der pegede på de nøgne jobs, er netop død. Antropolog David Graeber blev 59 år og var til det sidste en originalt tænkende, oprigtigt indigneret debattør og forfatter. Da Occupy Wall Street-bevægelsen havde sin storhedstid var Graeber en af dens vigtigste stemmer, og han skulle endda have haft en finger med i spillet da man fandt på sloganet ”vi er de 99 pct.” (selv understregede han, at sloganet var et resultat af en kollektiv indsats). Graeber troede altid på det bedste i mennesket, alt imens han elskede at provokere og prikke til fastlåste tankemønstre. Se bare på hans vidunderlige udlægning af anarkismens credo:
”Hvis der er en kø for at komme på en fyldt bus, venter du så på at det bliver din tur i stedet for at albue dig frem foran andre, selv når der ikke er politi til stede? Hvis du svarede ”ja”, så er du vant til at opføre dig som en anarkist!”
David Graeber var utopist på en måde, der næsten ikke synes plads til i vores moderne, brogede verden. Uanset om der var tale om gæld, ulighed eller lortearbejde var antropologens budskab båret af en slående simpel formel: Vi har allerede midlerne til at gøre verden til et bedre sted. Så hvorfor gør vi det ikke?
Det blev selvfølgelig lidt naivt og forsimplet til tider; men næsten altid som et modsvar til en allerede eksisterende, lige så forsimplet fortælling.
Arbejdstro
Graebers revselse af pseudoarbejdet – ”bullshit jobs” – tegner nok det klareste billede af princippet. Graeber påpeger, at vi jo allerede har teknologien til at frigøre os fra arbejdets åg, i hvert fald noget af tiden. Så hvorfor ikke lade robotterne gøre deres del af arbejdet og eksempelvis indføre en kortere arbejdsuge? Som det er lige nu, skaber vi jo et hav af ligegyldige jobs, der ikke synes at gøre meget andet end at holde mennesker i arbejde.
Hvor mange bureaukratiske stillinger findes der ikke lige, der primært tjener til at opretholde bureaukratiet? Hvad med stillinger inden for marketing, projektledelse, finansindustrien og servicesektoren – kunne det ikke tænkes, at der også fandtes noget overflødigt fedt?
”Enorme grupper af mennesker, især i Europa og Nordamerika, bruger hele deres arbejdsliv på at udføre opgaver, som de i al hemmelighed ikke rigtig tror er nødvendige at udføre. Den moralske og åndelige skade, som denne situation tilstedekommer er omfattende. Det er et ar over vores kollektive sjæl”, som Graeber selv formulerer det på god idealistisk manér.
Er det en overfortolkning, måske endda en forvrængning af virkeligheden? Mangler der nogle nuancer, måske endda lidt data? En 20-års plan og et budget godkendt af en økonomisk vismand og en statsautoriseret revisor? Helt sikkert! Men det gør der også i den gængse fortælling om, at arbejde altid er en attråværdig dyd. Og i fortællingen om, at arbejde er en nødvendig samfundspligt. Idealismer vil altid forsøge at forme verden. Så vi kan vel lige så godt vælge en, der gør verden til et bedre sted.
Grænseværdi
Også på et mere lavpraktisk plan er idéen om pseudoarbejde brugbar: Som en god gammeldags bullshit detector. Se eksempelvis på regeringens nylige beslutning om at ophæve den hårde grænsekontrol, der har eksisteret siden foråret, for i stedet at gå over til en stikprøveordning. Vil åbningen føre til anarki (som jo så faktisk er en god ting, jf. ovenstående Graeber-citat) og en ny eksplosion i coronasmitte? Nok ikke, for som retsordfører i Socialdemokratiet Jeppe Bruus siger: ”Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at folk med smitte ikke kommer ind, men det kunne vi heller ikke før.” Grænselukningen var allerede fra begyndelsen et pseudotiltag, et forførende stykke symbolpolitik.
Det samme kan vel siges om regeringens regel om, at virksomheder i skattely ikke ville modtage midler fra de økonomiske hjælpepakker. Beslutningen gik verden rundt og blev hyldet i mangt et medie. Nu viser det sig så bare, at regeringens jurister fik formuleret tiltaget sådan, at kun selskaber, hvor mindst 25. pct. er ejet fra et skattely på EU’s sortliste, blev holdt ude af kagedåsen. Ifølge et datatræk fra Erhvervsstyrelsen, som DR har foretaget, er det kun 35 selskaber i Danmark, der falder for den grænsesætning. Altså et lidt større antal end de 23 burkaklædte kvinder, som på et år faldt for forrige regerings burkalov. Tænk bare, hvor mange embedsmænd de 23 bøder og 35 selskaber har beskæftiget. Vi kan lige så godt tage salig David Graeber i hånden og kalde det ved rette navn: Bullshit. /David Dragsted