Romersk true crime

Romersk true crime med paradokser

176 f.v.t. var det romerske retssystem ved at bukke under på grund af et paradoks. En kvinde blev slæbt for retten, anklaget for at have tæsket sin mor til døde med en kølle. Hun tilstod drabet, og så skulle den sag være lukket. Men kvinden havde et stærkt forsvar klar. Hun fortalte, at hun havde dræbt sin mor, fordi moderen havde forgiftet kvindens børn. I Rom var forældremord en af de værste forbrydelser, man kunne forestille sig, så at lade det gå ustraffet hen var utænkeligt. Men samtidig var man ifølge romersk lov i sin gode ret til at hævne et mord på sine børn. Valerius Maximus, der skrev om sagen, opsummerede de to mord således: ”Det første mord blev bedømt til at retfærdiggøre hævn, det andet mord blev bedømt til ikke at fortjene frikendelse.”