Coronatest på Professionshøjskolen i Odense torsdag den 3. september 2020. Både torsdag og fredag har Danmark registreret over 170 nye coronatilfælde. Især unge smittes. Ingen grund til at lukke uddannelsesinstitutioner, mener professor. Det skriver Ritzau, fredag den 4. september 2020.. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix)
”Jeg må bare sige, at jeg tager afstand fra mig selv.”
Det er et citat fra Alternativets tidligere integrationsordfører Uzma Ahmed, der i 2015 brød partilinjen ved at sige, at indvandrere, der ikke vil Danmark, skal hjemsendes. Men det er ikke bare et citat. Det er en også en følelse. Tænk blot på de dage, hvor det hele går galt. Hvor man er dømt til at måtte iagttage sin egen uduelighed og inkompetence fra første parket. Så har man mest af alt lyst til at gå hjem i seng og sætte et autosvar på sin arbejdsmail. ”Jeg må bare sige, at jeg tager afstand fra mig selv,” står der som det eneste.
Denne almenmenneskelige følelse er nu ved at transcendere individet og blive ophævet til en statslig struktur. For snart bliver nationen Danmark nødt til at tage afstand fra sig selv. Sagen er nemlig den, at smitten med corona i landet er så voldsom, at Danmark nu ville fraråde rejser til Danmark.
I udenrigsministeriet fraråder man alle ikke-nødvendige rejser til lande, der ugentligt har over 30 nye corona-smittede pr. 100.000 indbyggere. I Danmark ligger det tal lige nu på 30,02. Det sætter mange af os i en lidt akavet situation, eftersom vi allerede er i Danmark, men ikke som sådan føler, at vi har noget rigtig nødvendigt at foretage os. Så er vi vel egentlig på kant med myndighedernes anbefalinger? Til det må man bare sige: ”Jeg tager afstand fra mig selv.”
Sagen er nu seriøs nok. I turistbranchen kigger de fx meget uroligt på de nye tal. For hvis Danmark ville tage afstand fra Danmark, så må man også forvente, at andre lande kunne finde på at gøre det på et tidspunkt. Og det betyder færre penge i turistkassen. I Norge har deres Folkehelseinstitutt allerede anbefalet at indføre nye indrejseregler for Danmark, og det kan betyde, at det flade danske land snart er lukket land for nordmændene.
Endnu mere katastrofalt vil det være, hvis vores store tyske nabo beslutter sig for at holde sine borgere hjemme. I Tyskland sætter de bremserne i, når et andet land har over 50 nye corona-smittede pr. 100.000 borgere. Der mangler vi jo alligevel lidt. Og så alligevel. For i det danske hovedstadsområde har man allerede bevæget sig på den forkerte side af den tyske grænse. Tallet for Region Hovedstaden er 51, og hvis tyskerne pludselig beslutter ikke at ville sende deres borgere til København, så kan det være dråben, der får bægret med økonomisk dårligdom til at flyde over for den københavnske turistbranche.
Imens er vi flere københavnere, der begynder at lede efter en måde, hvorpå vi kan slippe ud af denne dystopiske smitte-metropol. Vi kan jo kalde det en smitropol. Ja, ok, vi kan også lade være.
En oplagt flugt ville være at tage bilen over Øresundsbroen. Over til det gamle og frie Sverige. For hos vores kære skandinaviske broderfolk har de fået godt styr på smitten. Tirsdag registrerede landet det laveste antal nye smittede siden marts. Helt konkret var der tale om 108 nye tilfælde.
Problemet er bare, at det ikke er sikkert, at svenskerne vil have os. Hvis de ikke vil, så forstår man det i hvert fald godt. For Danmark var ikke sene til at lukke grænsen for svenskere, da de var i problemer. Det er jo, hvad det er, men værre var det, at vi i Danmark også havde travlt med at hovere, fordi vi havde fået styr på smitten, og de ikke havde. De stakkels svenskere har gang på gang skullet høre på, at deres strategi var forfærdelig, mens den danske var totalt overlegen.
Nu har piben fået en anden lyd, og vi er alle klar til at stå med hatten i hånden ved Øresundsbroen, mens vi gør tolderen opmærksom på, at vores tidligere udtalelser ikke betyder noget, for vi tager altså helt og aldeles afstand fra os selv. /Andreas T. Kønig