Wads of euro banknotes are stacked in a pile in this July 22, 2013 file photo. Iran wants to recover tens of billions of dollars it is owed by India and other buyers of its oil in euros and is billing new crude sales in euros, too, looking to reduce its dependence on the U.S. dollar following last month's sanctions relief. REUTERS/Leonhard Foeger/Files
Danske Bank. Sådan som skeletterne bliver ved med at vælte ud af skabet, er det svært at komme på noget godt at sige om det sted. Det skulle da lige være, at det er klædeligt, at banken ikke har forsøgt at ændre sit image ved at skifte navn til noget mere tilforladeligt som for eksempel Danske Klap På Skulderen.
For mere end tre år siden modtog det amerikanske medie BuzzFeed News en ordentlig bunke hemmeligstemplede regeringsdokumenter, som var blevet indsamlet efter præsidentvalget i 2016. Lækket indeholdt private bankinformationer om folk og organisationer, der var mistænkt for på den ene eller den anden måde at have bånd til terrorisme og narkokriminalitet.
Det er på en måde interessant, at BuzzFeed fik adgang til disse papirer, mere end et år før den store hvidvaskskandale hos Danske Bank begyndte at rulle i efteråret 2018.
I bunken var der 2.100 rapporter om ”mistænkelige aktiviteter”, som banker og finansielle institutioner deler med det amerikanske finansministeriums efterforskningsenhed, Financial Crimes Enforcement Network (FinCEN), når de registrerer transaktioner, der kunne være af lyssky karakter. Nævnte vi, at det var hemmelige dokumenter? Offentligheden har normalt ingen adgang til dem, og det hjælper ikke at vifte med sit pressekort og sige, at man vil have aktindsigt. BuzzFeed har delt rapporterne med 400 journalister fra hele verden gennem ICIJ, det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister.
Da hvidvasksagen begyndte at rulle, kom det frem, at der mellem 2007 og 2015 var blevet pumpet 1.500 mia. kr. gennem Danske Banks afdeling for udenlandske kunder i Estland. Det kunne lige så godt have været 1.500 fantasillioner; tallet var absurd højt, og i et svagt øjeblik kunne man godt tænke den tanke, at banken nok ikke havde kunnet se skoven for bare træer. At hvidvaskningen på en eller anden måde var for omfangsrig til, at man kunne gøre noget.
Men nej, selvfølgelig er bankens hvidvaskkontrol ikke undskyldt. Indberetningernes samlede beløb overstiger 13 billioner danske kroner, og som DR formulerer det, er særligt én bank nævnt hundredvis af gange i materialet, og det er Danske Bank.
Et forbryderkartotek af kunder
Hvis man har siddet som hvidvaskkontrollør i Danske Bank, bør alle alarmklokker have ringet, da navne som Altaf Khanani, Igor Marakin og Lurii Lunov er dukket op på skærmen. På billeder ligner Altaf Khanani en bekymret fodboldtræner, og hvis det er det, han er – altså bekymret – så er der ikke noget at sige til det. Altaf Khanani er professionel hvidvasker og ikke bleg for at gå ærinder for Al-Qaeda, Taliban og det mexicanske narkokartel Sinaloa. Op imod 100 mia. kr. har han hvidvasket for om året, bl.a. gennem sit selskab Mazaka General Trading.
Så er der den russiske lokalpolitiker og forretningsmand Igor Marakin, som ifølge oplysningerne fra FinCEN er en nøgleperson i hvidvasknetværket Moscow Mirror Network. 30 af netværkets selskaber havde konti i Danske Banks Estland-afdeling, og Marakin var direktør for mindst syv af dem.
Eller hvad med våbensmugleren Lurii Lunov? Han lyder som en figur i en James Bond-film. Manden bag et (naturligvis ulovligt) forsøg på våbeneksport fra Nordkorea til Iran i 2009 – og kunde i Danske Bank.
Som DR’s graverjournalister påpeger, kontrollerer Lunov selskabet Ostwest Alliance, som ifølge offentligt tilgængelige oplysninger fra Storbritanniens selskabsregister sælger ”ammunition, sprængstoffer, væbnede køretøjer, kampvogne, krigsskibe, ubåde, fly og enhver form for militært udstyr.” Det er det, man kalder en ”højrisikokunde”.
Vi snakkede lidt om Danske Banks image tidligere. Der er sikkert sket en masse, siden hvidvasksagen kom frem for to år siden, men det ville være rart, hvis man ikke havde en følelse af, at banken forsøger at slippe for at forholde sig til nye inkriminerende oplysninger ved at sige, at den nu ser fremad. Den vil ikke forholde sig til ”konkrete kundeforhold”, men siger bare i et skriftligt svar til DR:
”Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask har høj prioritet for Danske Bank, og vi er generelt et helt andet sted nu med hensyn til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask, end da situationen i Estland udviklede sig mellem 2007 og 2015.”
Med en omskrivning af en gammel Mikael Simpson-sang drømmer Danske Bank om at være ”et andet sted”. Men den er der virkelig ikke endnu. /Oliver Stilling