FN's fejlslagne familiemiddag

Findes der noget værre, end når ens forældre skændes? Far der klandrer mor for at lave dårlig mad og dermed forårsage en global pandemi, mor der beskylder far for at være selvoptaget og for at bedrive en uhensigtsmæssig protektionistisk handelspolitik. Ja okay, far og mor er så godt nok USA og Kina i dette scenarie; det hænger sammen med, at årets FN-generalforsamling har vist sig at være familiemiddagen fra helvede.

Selvom det er 75-året for FN’s grundlæggelse, har topmødet i New York været alt andet end festligt. Coronavirussen har fået verdensledere og diplomater til at blive hjemme, hvorfor generalsekretær António Guterres tirsdag måtte åbne ballet for den såkaldte ”General Debate” for en halvtom sal. De triste forhold forhindrede dog ikke Guterres i at holde en dundertale. ”I dag står vi over for vores eget 1945-øjeblik”, fortalte generalsekræteren, inden han på det kraftigste opfordrede Kina og USA til at begrave stridsøksen. I Gueterres’ øjne tager de to landes fortsatte skærmydsler verden i en ”meget farlig retning”.

Ikke engang voksenskældud fra FN’s generalsekretær kunne imidlertid få USA’s præsident Donald Trump til at neddrosle retorikken mod Kina. Det hjalp nok heller ikke på det, at USA’s debatindlæg blev leveret i en video optaget på forhånd. Nu kunne verdensledere jo ikke engang grine af Trump i salen. Hvis man tænker på, at den franske filosof Henri Bergson så samfundets latter som et vigtigt korrektiv for selvisolerende, excentrisk adfærd, så var det jo tydeligt for enhver, at vi her havde et problem. Vejen var banet for, at Trump kunne gå fuld balalajka.

USA’s præsident brugte således sin taletid på at lancere nok et frontalangreb på Kina, som Trump anklager for at have ladet ”Kina-virussen” løbe løbsk. Samtidig – og lettere ildevarslende – fik Trump også sagt, at USA’s ”våben er på et avanceret niveau, som vi aldrig har set magen til før, som, for at være ærlig, vi aldrig har drømt om at have før”. I prologen til Menneskets vilkår skriver filosof Hannah Arendt, at mennesket er flere årtier foran videnskaben i den forstand, at teknologiske landvindinger såsom rumfarten blot bekræfter de drømme og forestillinger, vi længe har haft. Det forfærdelige ved Trump er, at hans konfrontatoriske retorik netop bare bekræfter de bange anelser, vi allerede har om ham.

Russisk onkelhumor

Nu var det dog heller ikke fordi, at Kina var videre lødige på  generalforsamlingen. Selvom USA ikke blev nævnt ved navn, valgte den kinesiske præsident Xi Jinping i sin tale at affyre flere slet skjulte stikpiller mod Trumps modvilje over for international handel. ”At begrave ens hoved i sandet som en struds, når man står over for økonomisk globalisering, eller at vælge at bekæmpe det med Don Quijotes lanse, går imod historiens tendenser”, udtalte Jinping blandt andet. Hvilket nok havde været lidt af en sviner, hvis ellers Trump vidste, hvem Don Quijote er (vi tror det ikke). Lidt mere direkte var Kinas FN-ambassadør, der fik sagt, at USA spreder en ”politisk virus” ved generalforsamlingen. Av av av.

Nej, det var ikke just den mest fredelige familiesammenkomst, verdenslederne fik afviklet i går. Efter USA’s og Kinas taler brugte den franske præsident Emmanuel Macron hele 48 minutter på at skose de to lande for skænderiet. Ruslands præsident Vladimir Putin agerede i stedet onklen uden situationsfornemmelse og tilbød i sin videotale gratis COVID-19 vaccinationer til alle FN-medarbejdere. Ifølge Putin er landets vaccine nemlig både ”pålidelig, sikker og effektiv”. Hvilket, som The Guardian tørt konstaterer, unægteligt har nogle lidt dystre undertoner, når nu det kommer fra en tidligere KGB-officer, som mistænkes for at bruge polonium-210 og Novichok-nervegift mod sine fjender.

Dermed ikke sagt, at der ikke også kom noget godt ud af tirsdagens taler. Som en tilsyneladende trumf mod Trump valgte Kina at annoncere, at man fra 2060 vil være helt CO2-neutral. Hvilket trods alt er noget af et løfte, når det kommer fra verdens største udleder af drivhusgasser – også selvom 2060 ligger lidt langt ude i fremtiden. Hvis USA og Kina endelig skal skændes, kan vi da altid håbe, at det bliver resultatet: At de to lande vil forsøge at overgå hinanden i gode tiltag af ren og skær spot. Had er nu engang en eminent drivkraft – også selvom det ikke altid er lige kønt at se på. /David Dragsted